< 1 Mosebog 17 >
1 Da Abram var ni og halvfemsindstyve År gammel, åbenbarede HERREN sig for ham og sagde til ham: "Jeg er Gud den Almægtige; vandre for mit Åsyn og vær ustraffelig,
Abram kum sawmko neh kum ko a lo ca vaengah Abram taengla BOEIPA phoe tih, “Kai tah Tlungthang Pathen ni. Kai mikhmuh ah pongpa lamtah cuemthuek la om lah.
2 så vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig et overvættes stort Afkom!"
Ka paipi he kamah laklo neh nang laklo ah ka khueh vetih nang te muep muep kam ping sak ni,” a ti nah.
3 Da faldt Abram på sit Ansigt, og Gud sagde til ham:
Te dongah Abram loh a hmai la a bakop hatah Pathen loh,
4 "Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fader til en Mængde Folk;
“Kai khaw he, nang taengah ka paipi a om vanbangla namtom hlangping kah a napa la na om ni.
5 derfor skal dit Navn ikke mere være Abram, men du skal hedde Abraham, thi jeg gør dig til Fader til en Mængde Folk.
Nang he namtom hlangping kah a napa la kan khueh coeng dongah na ming khaw Abram la n'khue voel mahpawh. Tedae nang ming te Abraham la om pawn ni.
6 Jeg vil gøre dig overvættes frugtbar og lade dig blive til Folk, og Konger skal nedstamme fra dig.
Nang te muep muep kan pungtai sak vetih namtom rhoek la kan khueh ni. Te vaengah nang taeng lamkah manghai rhoek ha thoeng ni.
7 Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt, og det skal være en evig Pagt, at jeg vil være din Gud og efter dig dit Afkoms Gud;
Te vaengah ka paipi he kamah laklo neh nang laklo ah khaw, nang phoeikah na tiingan, amih kah cadilcahma laklo ah kumhal paipi la ka thoh ni. Nang ham neh nang phoeikah na tiingan ham Pathen la ka om ni.
8 og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udlændigheds Land, hele Kana'ans Land, til evigt Eje, og jeg vil være deres Gud!"
Te vaengah na lampahnah khohmuen Kanaan kho pum te kumhal khohut la nang neh nang phoeikah na tiingan taengah kam paek vetih amih taengah Pathen la ka om ni “a ti nah.
9 Derpå sagde Gud til Abraham: "Men du på din Side skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt;
Te phoeiah Pathen loh Abraham taengah, “Te dongah ka paipi he nang namah ham khaw, nang phoeikah na tiingan ham khaw, amih kah cadilcahma ham khaw ngaithuen.
10 og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig og eder, at alt af Mandkøn hos eder skal omskæres.
Ka paipi he kamah laklo neh nang laklo ah khaw, nang phoeikah na tiingan laklo ah ngaithuen vetih nangmih khuikah tongpa boeih te yahhmui rhet pah.
11 I skal omskæres på eders Forhud, det skal være et Pagtstegn mellem mig og eder;
Te dongah yahhmui na rhet vaengkah na yahhmui saa te kai laklo neh nang laklo kah paipi miknoek la om ni.
12 otte Dage gamle skal alle af Mandkøn omskæres hos eder i alle kommende Slægter, både de hjemmefødte Trælle og de, som er købt, alle fremmede, som ikke hører til dit Afkom;
Te phoeiah nangmih khuikah neh na cadilcahma, im kah cahlah, neh namah tiingan lamkah pawt tih tangka neh na lai kholong ca boeih khuikah tongpa boeih loh hnin rhet a lo ca vaengah yahhmui rhet saeh.
13 omskæres skal både dine hjemmefødte og dine købte. Min Pagt på eders Legeme skal være en evig Pagt!
Na im kah cahlah long khaw, na tangka neh na lai long khaw, yahhmui a rhet rhoela a rhet daengah ni ka paipi loh na pumsa dongah kumhal paipi la a om eh.
14 Men de uomskårne, det af Mandkøn, der ikke Ottendedagen omskæres på Forhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min Pagt!"
Tedae amah kah yahhmui saa aka rhet mueh tongpa pumdul te tah ka paipi a kak sak dongah a pilnam khui lamkah tekah hinglu te khoe saeh,” a ti nah.
15 Endvidere sagde Gud til Abraham: "Din Hustru Saraj skal du ikke mere kalde Saraj, hendes Navn skal være Sara;
Te phoeiah Pathen loh Abraham taengah, “Na yuu Sarai amah ming neh na khue mahpawh. Anih ming Sarah te Sarai yuengla om coeng.
16 jeg vil velsigne hende og give dig en Søn også ved hende; jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til Folk, og Folkeslags Konger skal nedstamme fra hende!"
Anih khaw yoethen ka paek vetih anih rhang neh nang ham capa khaw kan paek ni. Anih yoethen ka paek vetih namtom la coeng ni. Pilnam rhoek kah manghai rhoek khaw anih khui lamkah ha thoeng uh ni,” a ti nah.
17 Da faldt Abraham på sit Ansigt og lo, idet han tænkte: "Kan en hundredårig få Børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve År føde en Søn?"
Te vaengah Abraham tah a maelhmai neh bakop tih a nueih doela a lungbuei khuiah, “Kum yakhat pa loh a sak vetih kum sawmko nu Sarah loh ca a cun koinih?” a ti.
18 Abraham sagde derfor til Gud: "Måtte dog Ismael leve for dit Åsyn!"
Te dongah Abraham loh Pathen taengah, “Na hmai ah Ishmael mah hing mai koinih,” a ti nah.
19 Men Gud sagde: "Nej, din Ægtehustru Sara skal føde dig en Søn, som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal være en evig Pagt, der skal gælde hans Afkom efter ham!
Tedae Pathen loh, “Thuem ngawn dae na yuu Sarah loh nang ham capa han cun vetih a ming te Isaak na sui ni. Ka paipi khaw anih neh anih phoeikah a tiingan ham dungyan paipi la ka thoh ni.
20 Men hvad Ismael angår, har jeg bønhørt dig: jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og give ham et overvættes talrigt Afkom; tolv Stammehøvdinger skal han avle, og jeg vil gøre ham til et stort Folk.
Tedae Ishmael ham khaw ka yaak ngawn ne. Anih khaw yoethen ka paek vetih ka pungtai sak ni. Muep muep ka ping sak phoeiah khoboei hlai nit a sak vetih pilnu la ka khueh ni.
21 Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig om et År ved denne Tid."
Tedae ka paipi he Isaak taengah ni ka thoh eh. Anih te hmai kum kah tahae khoning vaengah Sarah loh nang hamla a cun ni,” a ti nah.
22 Så hørte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham.
Anih taengah thui ham te a khah van neh Pathen khaw Abraham taeng lamkah nong.
23 Da tog Abraham sin Søn Ismael og alle sine hjemmefødte og de købte, alt af Mandkøn i Abrahams Hus, og omskar selvsamme Dag deres Forhud, således som Gud havde pålagt ham.
Te dongah Abraham loh a capa Ishmael khaw, a im kah cahlah boeih khaw, Abraham imkhui tongpa rhoek khuikah a tangka neh a lai tongpa boeih te a khuen tih Pathen loh a thui bangla amah khohnin van ah amih kah yahhmui saa te a rhet pah.
24 Abraham var ni og halvfemsindstyve År, da han blev omskåret på sin Forhud;
Te dongah Abraham loh a yahhmui saa a rhet vaengah kum sawmko neh kum ko lo ca coeng.
25 og hans Søn Ismael var tretten År, da han blev omskåret på sin Forhud.
A capa Ishmael khaw kum hlai thum a lo ca vaengah a yahhmui saa te a rhet pah.
26 Selvsamme Dag blev Abraham og hans Søn Ismael omskåret;
Tekah khohnin van ah Abraham neh a capa Ishmael te yahhmui rhet pah la om.
27 og alle Mænd i hans Hus, både de hjemmefødte og de, der var købt, de fremmede, blev omskåret tillige med ham.
Te phoeiah a im kah hlang boeih, im kah cahlah neh kholong ca tangka neh a lai te khaw amah neh yahhmui a rhet uh.