< 1 Mosebog 12 >
1 HERREN sagde til Abram: "Drag ud fra dit Land, fra din Slægt og din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig;
Ra Anumzamo'a amanage huno Abramuna asami'ne, Mopakane, vaheka'ane negafa vahe'enena zamatrenka Nagrama kaveri hanua mopare vuo.
2 så vil jeg gøre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Navn stort. og vær en Velsignelse!
Nagra kagripinti vahera zamazeri ra hanuge'za, rama'a vahe fore hu'za manigahaze. Nagra asomu hunegante'na, kagi'a eri ra neha'nena, kagripinti maka ama mopafi vahe'mo'za asomura erigahaze.
3 Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle Jordens Slægter velsignes!"
Kagri'ma asomu hugantesimofona Nagra asomu huntegahue. Hianagi aza'o kagri'ma kazeri haviza hanimofona, Nagra azeri haviza hugahue. Maka mopafi naga'mo'za kagripinti asomura erigahaze.
4 Og Abram gik, som HERREN sagde til ham, og Lot gik med ham. Abram var fem og halvfjerdsindstyve År, da han drog fra Karan;
Anumzamo'ma kema asmiaza huno Abramu'a Harani kumara atreno nevigeno, Loti'a agrane vu'ne. Abramu'a 75'a zagegafu nehuno Haranitira otino vu'ne.
5 og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersøn Lot og al den Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig på Vej til Kana'ans Land og nåede derhen.
Abramu'a nenaro Saraima, nagana'amofo mofavre Loti'ma, eri'za vahe'ane, nezmavreno maka afufenoma'ane e'nerino Harani kumara atre'za Kenani mopare vu'za, Kenani uhanati'naze.
6 Derpå drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, til Sandsigerens Træ. Det var dengang Kana'anæerne boede i Landet.
Hanki Abramu'a Kenani mopa amu'nompi rugitagino eva eva huno Sekemu ra oki zafa me'nere More kumate ehanati'ne. Hanki ana knafina Kenani vahe'mo'za ana mopafina mani'nageno ehanati'ne.
7 Men HERREN åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom giver jeg dette Land!" Da byggede han der et Alter for HERREN. som havde åbenbaret sig for ham.
Ra Anumzamo'a Abramunte eno amanage huno eme asmi'ne, Maka ama mopa nagaka'a zamigahue, higeno Abramu'a Ra Anumzante Kresramana vunaku ita trohu'ne.
8 Derpå brød han op derfra og drog til Bjergene østen for Betel, og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod Øst; og han byggede HERREN et Alter der og påkaldte HERRENs Navn.
Ananteti atreno agonarega vuno Betel kumara agatereno, Ai zage hanati kaziga megeno, Betel kuma zage fre kaziga me'negeno amu'nompi seli nona ome ki'ne. Ana huteno Ra Anumzanku nentahino, have ita tro huno Ra Anumzamofo agihanta vazino monora hunte'ne.
9 Derpå drog Abram fra Plads til Plads og nåede Sydlandet.
Hagi Abramu'a mago'ene manitere hume vuno Negevi uhanati'ne.
10 Der opstod Hungersnød i Landet; og da Hungersnøden i Landet blev trykkende, drog Abram ned til Ægypten for at bo der som fremmed.
Ana knafina tusi'a agatonto kna fore higeno Abramu'a Isipi moparega vu'ne, na'ankure tusi'a agate kna fore higeno'e.
11 Da han nu nærmede sig Ægypten, sagde han til sin Hustru Saraj: Jeg ved jo, at du er en smuk Kvinde;
Hagi Isipima vu kofta nehuno nenaro Sarainkura amanage huno asami'ne. Kagri'ma kagoana kagra knare hunka soe a' mani'nananki'za,
12 når nu Ægypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, slår de mig ihjel og lader dig leve;
Isipi vahe'mo'za kagesu'za Agri nenaro'e hu'za nahe fri'za kagrira a' kavre antegahaze.
13 sig derfor, at du er min Søster, for at det må gå mig godt, og jeg ikke skal miste Livet for din Skyld!"
E'ina hu'negu, nensaro mani'ne hunka huge'za onahe'za natre'sage'na mani'neno.
14 Da han så drog ind i Ægypten, så Ægypterne, at hun var en såre smuk Kvinde;
Abramu'a anage huno nehuno Isipi uhanatige'za, Isipi vahe'mo'za Saraima kazana knare a' mani'nege'za ke'naze.
15 og Faraos Stormænd, der så hende, priste hende for Farao, og så blev Kvinden ført til Faraos Hus.
Fero eri'za vahe'mo'za Saraina kete'za Ferona ome asami'za, knare a' mani'ne hu'za nehu'za, Saraina avre'za Fero nompi ome ante'naze.
16 Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, Trælle og Trælkvinder, Aseninder og Kameler.
Fero'a Saraima muse huntea kazigati, knare huno Abramuna kegava hunenteno, sipisipima, bulimakaoma, donkima, eri'za vahera vene a'ene nemino, a' donkine kemorine huno Abramuna ami'ne.
17 Men HERREN ramte Farao og hans Hus med svære Plager for Abrams Hustru Sarajs Skyld.
Hianagi Ra Anumzamo'a tusi'a krirami atregeno Feronte ene, noma'afima nemaniza vahete'ene e'ne. Na'ankure Abramu nenaro Sarainteku e'inahura huzmante'ne.
18 Da lod Farao Abram kalde og sagde: "Hvad har du gjort imod mig! Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru?
Fero'a ke higeno Abramu'a egeno anage huno asami'ne, Na'a ama zana hunante'nane? Nahigenka Sarai'a a'ni'a mani'ne hunka onasmi'nane?
19 Hvorfor sagde du, at hun var din Søster, så at jeg tog hende til Hustru? Se, her har du nu din Hustru, tag hende og gå bort!"
Nahigenka nensaro'e hankena ara avre'noe? Ama'ne negnaro'a! Ko avrenka vuo.
20 Og Farao bød sine Mænd følge ham og hans Hustru og al deres Ejendom på Vej;
Fero'a hankave'ane ke vahe'a huzmanteno, Abramuna kegava hu'nenkeno nenaro'ene mika afu fenoznia enerine, ama mopa atrene vi'o huno huzmante'ne.