1 Mosebog 11
1 Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog.
Or la terre n’avait qu’un seul langage et qu’une seule langue.
2 Da de nu drog østerpå, traf de på en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.
Et lorsque les hommes partirent de l’orient, ils trouvèrent une plaine dans la terre de Sennaar, et ils y habitèrent.
3 Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.
Et l’un dit à l’autre: Venez, faisons des briques et cuisons-les au feu. Or ils se servirent de briques au lieu de pierres, et de bitume au lieu de ciment.
4 Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!"
Et ils dirent encore: Venez, faisons-nous une ville et une tour dont le faîte touche au ciel; et rendons notre nom célèbre, avant que nous soyons dispersés dans tous les pays.
5 Men HERREN steg ned for at se Byen og Tårnet, som Menneskebørnene byggede,
Mais le Seigneur descendit pour voir la ville et la tour que bâtissaient les fils d’Adam,
6 og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
Et il dit: Voici un seul peuple, et un seul langage pour tous: ils ont commencé à faire cet ouvrage, et ils n’abandonneront pas leur dessein, qu’ils ne l’aient accompli.
7 lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der, så de ikke forstår hverandres Tungemål!"
Venez donc, descendons et confondons là même leur langage, afin que l’un n’entende pas la langue de l’autre.
8 Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.
C’est ainsi que le Seigneur les dispersa de ce lieu dans tous les pays; et ils cessèrent de bâtir la ville.
9 Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.
Et c’est pourquoi elle a été appelée du nom de Babel; parce que c’est là que fut confondu le langage de toute la terre: et de là le Seigneur les dispersa sur la face de tous les pays.
10 Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 År gammel, avlede han Arpaksjad, to År efter Vandfloden;
Voici les générations de Sem: Sem avait cent ans quand il engendra Arphaxad, deux ans après le déluge.
11 og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 År og avlede Sønner og Døtre.
Sem vécut, après qu’il eut engendré Arphaxad, cinq cents ans, et il engendra des fils et des filles.
12 Da Atpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela;
Arphaxad vécut trente-cinq ans, et il engendra Salé.
13 og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.
Et Arphaxad vécut, après qu’il eut engendré Salé, trois cents trois ans, et il engendra des fils et des filles.
14 Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber;
Or Salé vécut trente ans, et il engendra Héber.
15 og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.
Et Salé vécut, après qu’il eut engendré Héber, quatre cent trois ans, et il engendra des fils et des filles.
16 Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg;
Mais Héber vécut trente-quatre ans, et il engendra Phaleg.
17 og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 År og avlede Sønner og Døtre.
Et Héber vécut, après qu’il eut engendré Phaleg, quatre cent trente ans, et il engendra des fils et des filles.
18 Da Peleg havde levet 30 År, avlede han Re'u;
Phaleg aussi vécut trente ans, et il engendra Reü.
19 og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 År og avlede Sønner og Døtre.
Et Phaleg vécut, après qu’il eut engendré Reü, deux cent neuf ans, et il engendra des fils et des filles.
20 Da Re'u havde levet 32 År, avlede han Serug;
Reü vécut trente-deux ans, et il engendra Sarug.
21 og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 År og avlede Sønner og Døtre.
Et Reü vécut, après qu’il eut engendré Sarug, deux cent sept ans, et il engendra des fils et des filles.
22 Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor;
Or Sarug vécut trente ans, et il engendra Nachor.
23 og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 År og avlede Sønner og Døtre.
Et Sarug vécut, après qu’il eut engendré Nachor, deux cents ans, et il engendra des fils et des filles.
24 Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara;
Nachor vécut vingt-neuf ans, et il engendra Tharé.
25 og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 År og avlede Sønner og Døtre.
Et Nachor vécut, après qu’il eut engendré Tharé, cent dix-neuf ans, et il engendra des fils et des filles.
26 Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran.
Tharé vécut soixante-dix ans, et il engendra Abram, Nachor et Aran.
27 Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran. Haran avlede Lot.
Mais voici les générations de Tharé. Tharé engendra Abram, Nachor et Aran. Or Aran engendra Lot.
28 Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.
Aran mourut avant Tharé son père, dans le pays de sa naissance, à Ur des Chaldéens.
29 Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.
Abram et Nachor prirent des femmes: le nom de la femme d’Abram était Saraï, et le nom de la femme de Nachor, Melcha, fille d’Aran, père de Melcha, et père de Jescha.
30 Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.
Or Saraï était stérile, et n’avait pas d’enfants.
31 Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.
C’est pourquoi Tharé prit Abram son fils, et Lot fils d’Aran, et le fils de son fils, et Saraï, sa belle-fille, femme d’Abram son fils, et il les fit sortir d’Ur des Chaldéens pour aller dans la terre de Chanaan: or ils vinrent jusqu’à Haran, et y habitèrent.
32 Taras Levetid var 205 År; og Tara døde i Karan.
Et les jours de Tharé furent de deux cent cinq ans, et il mourut à Haran.
