1 Mosebog 11
1 Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog.
Alors toute la terre avait un même langage, et une même parole.
2 Da de nu drog østerpå, traf de på en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.
Mais il arriva qu'étant partis d'Orient, ils trouvèrent une campagne au pays de Sinhar, où ils habitèrent.
3 Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.
Et ils se dirent l'un à l'autre: Or ça, faisons des briques, et les cuisons très bien au feu. Ils eurent donc des briques au lieu de pierres, et le bitume leur fut au lieu de mortier.
4 Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!"
Puis ils dirent: Or ça, bâtissons-nous une ville, et une tour de laquelle le sommet soit jusqu'aux cieux; et acquérons-nous de la réputation, de peur que nous ne soyons dispersés sur toute la terre.
5 Men HERREN steg ned for at se Byen og Tårnet, som Menneskebørnene byggede,
Alors l'Eternel descendit pour voir la ville et la tour que les fils des hommes bâtissaient.
6 og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
Et l'Eternel dit: Voici, ce n'est qu'un seul et même peuple, ils ont un même langage, et ils commencent à travailler; et maintenant rien ne les empêchera d'exécuter ce qu'ils ont projeté.
7 lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der, så de ikke forstår hverandres Tungemål!"
Or ça, descendons, et confondons là leur langage, afin qu'ils n'entendent point le langage l'un de l'autre.
8 Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.
Ainsi l'Eternel les dispersa de là par toute la terre, et ils cessèrent de bâtir la ville.
9 Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.
C'est pourquoi son nom fut appelé Babel; car l'Eternel y confondit le langage de toute la terre, et de là il les dispersa sur toute la terre.
10 Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 År gammel, avlede han Arpaksjad, to År efter Vandfloden;
C'est ici la postérité de Sem: Sem âgé de cent ans, engendra Arpacsad, deux ans après le déluge.
11 og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 År og avlede Sønner og Døtre.
Et Sem après qu'il eut engendré Arpacsad, vécut cinq cents ans, et engendra des fils et des filles.
12 Da Atpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela;
Et Arpacsad vécut trente-cinq ans, et engendra Sélah.
13 og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.
Et Arpacsad après qu'il eut engendré Sélah, vécut quatre cent trois ans, et engendra des fils et des filles.
14 Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber;
Et Sélah ayant vécu trente ans, engendra Héber.
15 og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.
Et Sélah après qu'il eut engendré Héber, vécut quatre cent trois ans, et engendra des fils et des filles.
16 Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg;
Et Héber ayant vécu trente-quatre ans, engendra Péleg.
17 og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 År og avlede Sønner og Døtre.
Et Héber après qu'il eut engendré Péleg, vécut quatre cent trente ans, et engendra des fils et des filles.
18 Da Peleg havde levet 30 År, avlede han Re'u;
Et Péleg ayant vécu trente ans, engendra Réhu.
19 og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 År og avlede Sønner og Døtre.
Et Péleg après qu'il eut engendré Réhu, vécut deux cent neuf ans, et engendra des fils et des filles.
20 Da Re'u havde levet 32 År, avlede han Serug;
Et Réhu ayant vécu trente-deux ans, engendra Sérug.
21 og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 År og avlede Sønner og Døtre.
Et Réhu après qu'il eut engendré Sérug, vécut deux cent sept ans, et engendra des fils et des filles.
22 Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor;
Et Sérug ayant vécu trente ans, engendra Nacor.
23 og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 År og avlede Sønner og Døtre.
Et Sérug après qu'il eut engendré Nacor, vécut deux cents ans, et engendra des fils et des filles.
24 Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara;
Et Nacor ayant vécu vingt-neuf ans, engendra Taré.
25 og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 År og avlede Sønner og Døtre.
Et Nacor après qu'il eut engendré Taré, vécut cent dix-neuf ans, et engendra des fils et des filles.
26 Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran.
Et Taré ayant vécu soixante-dix ans, engendra Abram, Nacor, et Haran.
27 Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran. Haran avlede Lot.
Et c'est ici la postérité de Taré: Taré engendra Abram, Nacor, et Haran; et Haran engendra Lot.
28 Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.
Et Haran mourut en la présence de son père, au pays de sa naissance, à Ur des Chaldéens.
29 Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.
Et Abram et Nacor prirent chacun une femme. Le nom de la femme d'Abram fut Saraï; et le nom de la femme de Nacor fut Milca, fille de Haran, père de Milca et de Jisca.
30 Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.
Et Saraï était stérile, [et] n'avait point d'enfants.
31 Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.
Et Taré prit son fils Abram, et Lot fils de son fils, [qui était] fils de Haran, et Saraï sa belle-fille, femme d'Abram son fils, et ils sortirent ensemble d'Ur des Chaldéens pour aller au pays de Canaan, et ils vinrent jusqu'à Caran, et y demeurèrent.
32 Taras Levetid var 205 År; og Tara døde i Karan.
Et les jours de Taré furent deux cent cinq ans; puis il mourut à Caran.
