1 Mosebog 11
1 Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog.
Toute la terre avait une même langue et des paroles semblables.
2 Da de nu drog østerpå, traf de på en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.
Or, en émigrant de l’Orient, les hommes avaient trouvé une vallée dans le pays de Sennaar, et s’y étaient arrêtés.
3 Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.
Ils se dirent l’un à l’autre: "Çà, préparons des briques et cuisons-les au feu." Et la brique leur tint lieu de pierre, et le bitume de mortier.
4 Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!"
Ils dirent: "Allons, bâtissons-nous une ville, et une tour dont le sommet atteigne le ciel; faisons-nous un établissement durable, pour ne pas nous disperser sur toute la face de la terre."
5 Men HERREN steg ned for at se Byen og Tårnet, som Menneskebørnene byggede,
Le Seigneur descendit sur la terre, pour voir la ville et la tour que bâtissaient les fils de l’homme;
6 og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
et il dit: "Voici un peuple uni, tous ayant une même langue. C’Est ainsi qu’ils ont pu commencer leur entreprise et dès lors tout ce qu’ils ont projeté leur réussirait également.
7 lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der, så de ikke forstår hverandres Tungemål!"
Or çà, paraissons! Et, ici même, confondons leur langage, de sorte que l’un n’entende pas le langage de l’autre."
8 Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.
Le Seigneur les dispersa donc de ce lieu sur toute la face de la terre, les hommes ayant renoncé à bâtir la ville.
9 Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.
C’Est pourquoi on la nomma Babel, parce que là le Seigneur confondit le langage de tous les hommes et de là l’Éternel les dispersa sur toute la face de la terre.
10 Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 År gammel, avlede han Arpaksjad, to År efter Vandfloden;
Voici les générations de Sem. Sem était âgé de cent ans lorsqu’il engendra Arphaxad, deux ans après le Déluge.
11 og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 År og avlede Sønner og Døtre.
Sem vécut, après avoir engendré Arphaxàd, cinq cents ans; il engendra des fils et des filles.
12 Da Atpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela;
Arphaxad avait vécu trente cinq ans lorsqu’il engendra Chélah.
13 og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.
Arphaxad vécut, après la naissance de Chélah, quatre cent trois ans; il engendra des fils et des filles.
14 Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber;
Chélah, à l’âge de trente ans, engendra Héber.
15 og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.
Chélah vécut, après avoir engendré Héber, quatre cent trois ans; il engendra des fils et des filles.
16 Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg;
Héber, ayant vécu trente quatre ans, engendra Péleg.
17 og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 År og avlede Sønner og Døtre.
Après avoir engendré Péleg, Héber vécut quatre cent trente ans; il engendra dès fils et des filles.
18 Da Peleg havde levet 30 År, avlede han Re'u;
Péleg, âgé de trente ans, engendra Reou.
19 og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 År og avlede Sønner og Døtre.
Après avoir engendré Reou, Péleg vécut deux cent neuf ans; il engendra des fils et des filles.
20 Da Re'u havde levet 32 År, avlede han Serug;
Reou, ayant vécu trente-deux ans, engendra Seroug.
21 og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 År og avlede Sønner og Døtre.
Après la naissance de Seroug, Reou vécut deux cent sept ans; il engendra des fils et des filles.
22 Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor;
Seroug, ayant vécu trente ans, engendra Nacor.
23 og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 År og avlede Sønner og Døtre.
Après la naissance de Nacor, Seroug vécut deux cents ans; il engendra des fils et des filles.
24 Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara;
Nacor, âgé de vingt-neuf ans, engendra Tharé.
25 og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 År og avlede Sønner og Døtre.
Nacor vécut, après avoir engendré Tharé, cent dix-neuf ans; il engendra des fils et des filles.
26 Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran.
Tharé, ayant vécu soixante-dix ans, engendra Abramé Nacor et Harân.
27 Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran. Haran avlede Lot.
Voici les générations de Tharé: Tharé engendra Abram, Nacor et Harân; Harân engendra Loth,
28 Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.
Harân mourut du vivant de Tharé son père, dans son pays natal, à Our-Kasdim.
29 Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.
Abram et Nacor se marièrent. La femme d’Abram avait nom Sarai, et celle de Nacor, Milka, fille de Harân, le père de Milka et de Yiska.
30 Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.
Saraï était stérile, elle n’avait point d’enfant.
31 Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.
Tharé emmena Abram son fils, Loth fils de Harân son petit fils, et Saraï sa bru, épouse d’Abram son fils; ils sortirent ensemble d’OurKasdim pour se rendre au pays de Canaan, allèrent jusqu’à Harân et s’y fixèrent.
32 Taras Levetid var 205 År; og Tara døde i Karan.
Les jours de Tharé avaient été de deux cent cinquante ans lorsqu’il mourut à Harân.
