Galaterne 1
1 Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
Hagi nagra Poli'na aposolo ne'mo'na, ama eri'zana mago'a vahe'mo hunantege, mago'a naga'mo'za erio hazage'na e'norue. Hianagi Anumza Nafatimo Jisas Kraisi'ma fri'nefinti azeri otine'mo, hunantege'na e'nerue.
2 og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
Maka nagrane mani'naza nafuhezanena, Galesia mani'naza mono naga'motarega musenkea atreneramantone.
3 Nåde være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
Anumza Nafatimofone Ranti Jisas Kraisi asunkuzamo'ene rimpa fruzamo'a tamagrane mesie.
4 som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
Jisas'a asimu'a atreno kumitia atrerante'ne. E'inama hu'neana Anumza Nafatimofo avesi avaririno, mopafima amama meni mani'nona kefo avu'avazampintira tahokeno tazahunaku anara hu'ne. (aiōn g165)
Ana hu'negu Anumzamo ra agia, Agra'a eri vava hugahie! Tamage. (aiōn g165)
6 Jeg undrer mig over, at I så snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Nåde, hen til et anderledes Evangelium;
Hagi nagra antri hue, Anumzamo'a Jisasi asunkuzanteti tamagi hu'nea nagamota netretma, ruzahu musenkemofo amage nentaze.
7 hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder. og ville vende op og ned på Kristi Evangelium.
Hanki ru Knare Musenkea omnene, mago'amo'za tamazeri savri hu'za Jisas Kraisi Knare Musenkea erisavri hunaku nehaze.
8 Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes; end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
Hianagi tagraneno, monafinti ankero vahe'mo'zanema, ko'ma tamasmi'nona Knare Musenkema atre'za, ru kema tamasamisazana, kazusifi manigahaze!
9 Som vi før have sagt, så siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
Ko'ma tmasmi'nona ke menina mago'ene neramasamue, ko'ma Knare Musenkema huama hunketa antahi'naza kemofoma ha'ma rente kazigatima kema hanimo'a, kazusifi manigahie!
10 Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
Na'ankure nagrama e'inagema nehuana, vahe'mo'za antahi so'e hunantege, Anumzamo antahi so'e hunantenogu nehufi? Hifi nagrama mraguzamanetuana vahe'mo'za antahi muse hunantehogupi? Nagrama vahe'mo'za antahi muse hunante'nazegu'ma nehanu'na, Nagra Kraisi kazokzo eri'za vahera omani'noe.
11 Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
Na'ankure nenafugata nagri'ma navesiana, Knare Musenkema huama nehuana, vahe'mofo antahintahireti hunoramie huta antahi ama hanazegu nehue.
12 thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Åbenbarelse at Jesus Kristus.
Na'ankure ama ana kea vahepinti e'orina, vahe'mo'za rempia huonami'naze. Hianagi oku'a frakinea kea Jisasi Kraisi eriama huno nami'ne.
13 I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Måde forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
Na'ankure korapama Jiu vahe'mota avu'avaza nagrama nehua knafina, Anumzamofo avu'ava nehue nehu'na, mono naga'ma nezmahe'na, zamazeri havizama hu'noana tamagra ko antahi'naze. (Apo 8:3)
14 Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
Nagra tusi hanaveti'na tagehe'mokizmi zamuzmara amage'nentogeno, anama huazamo'a nagri navuma mani'naza, Jiu vahe'mokizmia zamuzmamofona zmagatere'noe. Nagra tusi hanavetina nagehemofo avu'avara avaririnoe.
15 Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Nåde,
Hianagi nagra nenrera rimpafina forera osu'nogeno, korapa Anumzamo Agra'a asunkuzanteti huhamprinante'nemo muse hunanteno,
16 at åbenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Råds,
Agra'a ne'mofona naveri hige'na, megi'a vahepina Knare Musenkea huama nehue. Mago vahe'mokizmia ame hu'na nagra ama ana kegura zmantahi'onke'noe.
17 drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
Jerusalemi kumatera nagra mareori'na, ko'ma mani'naza aposol nagara ome ozmage'noe. Hianagi nagra Arabia kumate vute'na, ete mago'ene Damasakasi kumate vu'noe.
18 Senere, tre År efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
Ana hute'na, 3'a kafu evige'na, Jerusalemi kumate vu'na, Pita'ene kea ome nehu'na, 15ni'agna agrane anante mani'noe.
19 Men nogen anden af Apostlene så jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
Hianagi mago'a mono nenafugizmia ozmage'noanki, Ramofo negna Jemisinke ke'noe. (Apo 9:26-30, 11:29-30.)
20 Men hvad jeg skriver til eder - se, for Guds Åsyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
Nagrama ama avoma kreneramuana, Anumzamofo avufina tamage hu'na reramatga nosue.
21 Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
Ana hute'na Jerusalemi kumara atre'na Siriane, Silisia kaziga vu'noe.
22 Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
Judia kazigama mono nagama Kraisimpi mani'namo'za, nagrira navufina onage'naze.
23 de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
Hianagi tagrama tamentintima nehunkeno, nerahegeta agenke'a nentahuna ne'mo'a, anama eri havizama nehia amentintimofo kea huama nehie hu'za nagrikura hu'naze.
24 og de priste Gud for mig.
Na'ankure nagrite'ma fore'ma hu'neazankura, Anumzamofo agi erisaga hu'naze.
