Galaterne 1
1 Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
Kai, Pawl loe (kami khae hoi ih na ai, kami mah patoeh ih doeh na ai, anih duekhaih thung hoi pathawkkung, Jesu Kri hoi Ampa Sithaw mah patoeh ih kami) ni;
2 og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
kai hoi nawnto kaom nawkamyanawk boih mah, Kalati prae ih kricaabunawk khaeah:
3 Nåde være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
Ampa Sithaw, aicae Angraeng Jesu Kri khae hoi ih tahmenhaih hoi monghaih to nangcae khaeah om nasoe, tiah ca kang tarik o,
4 som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
aicae Ampa Sithaw koehhaih baktih, vaihi dung thuem ih kahoih ai hae long thung hoiah aicae pahlong thai hanah, Anih loe angmah hoi angmah to angpaek boeh, (aiōn g165)
Anih khaeah tahamhoihaih dungzan hoi dungzan khoek to om nasoe. Amen. (aiōn g165)
6 Jeg undrer mig over, at I så snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Nåde, hen til et anderledes Evangelium;
Kri tahmenhaih thungah kawkkung khae hoi kalah tamthanglok hoih bangah, karangah nang puen o ving pongah ka dawnrai.
7 hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder. og ville vende op og ned på Kristi Evangelium.
To kalah tamthanglok hoih loe, kahoih tamthanglok tangtang na ai ni; nangcae raihaih paek moe, kahoih Kri tamthanglok hoiah angqoisak ving han kakoeh thoemto kaminawk oh o.
8 Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes; end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
Toe nangcae khaeah kang thuih o ih tamthanglok hoih laep ah kalah tamthanglok hoih to kaicae mah maw, to tih ai boeh loe van kami maeto mah maw taphong nahaeloe, to tiah taphong kami to tangoenghaih tong nasoe.
9 Som vi før have sagt, så siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
Kang thuih o tangcae baktih toengah, vaihi doeh kang thuih o let, mi kawbaktih mah doeh na talawk o tangcae kahoih tamthanglok laep ah kalah tamthanglok to taphong nahaeloe, to tiah taphong kami to tangoenghaih tong nasoe.
10 Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
Kai mah vaihi kami koehhaih maw ka sak, to tih ai boeh loe Sithaw koeh haih? To tih ai boeh loe kaminawk palung anghoesak han ih maw ka sak? Kaminawk palung anghoesak han ih ka sak nahaeloe, Kri ih tamna ah ka om mak ai.
11 Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
Nawkamyanawk, kai mah taphong ih kahoih tamthanglok loe kami mah sak rumram ih na ai ni, tiah panoeksak han ka koeh.
12 thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Åbenbarelse at Jesus Kristus.
Kami khae hoi ka hnu ai, amtuk ih doeh na ai ah, Jesu Kri amtuenghaih rang hoiah ni ka hnuk.
13 I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Måde forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
Canghni Judah phung ah ka oh nathuem ih kai khosakhaih dan hoi kawbangmaw Sithaw ih kricaabu to ka sak thaih thung ka pacaekthlaek moe, amro hanah ka pacaeng, tito na panoek o boeh:
14 Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
kai loe kam panawk ih khosakhaih atawk bangah poek angpaek hmoek kami ah ka oh, kaimacae acaeng thung ih kai hoi huih to kaminawk pongah doeh Judah bokhaih bangah ka cak kue.
15 Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Nåde,
Toe Sithaw mah ang tahmen pongah, a tahmenhaih rang hoiah angmah hanah kam no ih zok thung hoiah ni kai ang kawk boeh.
16 at åbenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Råds,
Sithaw panoek ai kaminawk khaeah anih kawng to taphong moe, kai khaeah a Capa amtuengsak hanah, taksa ah athii kazoi kaminawk khaeah lok ka thui ai:
17 drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
ka hma ah kaom patoeh ih kaminawk hnuk hanah Jerusalem ah ka caeh ai; Arab prae ah ni ka caeh lat moe, Damaska ah kam laem let.
18 Senere, tre År efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
Saning thumto pacoengah, Piter hnuk hanah Jerusalem ah ka caeh tahang, anih khaeah ni hatlai pangato ka cam.
19 Men nogen anden af Apostlene så jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
Toe Angraeng ih amnawk Jakob khue ai ah loe, patoeh ih kalah kaminawk maeto doeh ka hnu ai.
20 Men hvad jeg skriver til eder - se, for Guds Åsyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
Vaihi nangcae khaeah kang tarik ih hae loknawk loe lok amlaihaih roe om ai, tiah Sithaw hmaa ah ka thuih.
21 Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
To pacoengah Syria hoi Cilicia ah ka caeh;
22 Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
kai loe Judea prae thung ih Kri ah kaom kricaabunawk hoi krang angmathaih ka tawn ai:
23 de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
kaminawk mah canghni ah aicae pacaekthlaek kami loe, vaihi angmah phraek ih tanghaih kawng to taphong lat boeh, tiah thuih o ih lok khue ni nihcae mah thaih o.
24 og de priste Gud for mig.
To naah kai rang hoiah nihcae mah Sithaw to saphaw o.
