Galaterne 6

1 Brødre! om også et Menneske bliver overrasket af nogen Forsyndelse, da hjælper en sådan til Rette, I åndelige! med Sagtmodigheds Ånd, og se til dig selv, at ikke også du bliver fristet!

Brør! um og eit menneskje vert fanga av nokor synd, so må de som er åndelege, retta på honom med spaklyndes ånd; men sjå deg sjølv fyre, at ikkje du og skal vert freista!

2 Bærer hverandres Byrder og opfylder således Kristi Lov!

Ber byrderne for kvarandre, og uppfyll soleis Kristi lov!

3 Thi når nogen mener, at han er noget, skønt han intet er, da bedrager han sig selv.

For dersom nokon tykkjest vera noko og er då ingen ting, so dårar han seg sjølv.

4 Men hver prøve sin egen Gerning, og da skal han have sin Ros i Forhold til sig selv alene, og ikke til Næsten;

Men kvar skal prøva si eigi gjerning, og so skal han hava ros etter det han sjølv er, og ikkje etter likning med den andre;

5 thi hver skal bære sin egen Byrde.

for kvar skal bera si eigi byrd.

6 Men den, som undervises i Ordet skal dele alt godt med den, som underviser ham.

Den som vert upplærd i ordet, skal gjeva den som lærer honom alt godt saman med seg!

7 Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske sår, det skal han også høste.

Far ikkje vilt! Gud let seg ikkje spotta; for det som eit menneskje sår; det skal han og hausta.

8 Thi den, som sår i sit Kød, skal høste Fordærvelse af Kødet; men den, som sår i Ånden, skal høste evigt Liv af Ånden. (aiōnios g166)

For den som sår i sitt kjød, skal hausta tjon av kjøtet; men den som sår i Anden, han skal hausta ævelegt liv av Anden. (aiōnios g166)

9 Men når vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, såfremt vi ikke give tabt.

Men lat oss ikkje verta trøytte av å gjera det gode! for i si tid skal me hausta, berre me ikkje trøytnar.

10 Så lader os altså, efter som vi have Lejlighed, gøre det gode imod alle, men mest imod Troens egne!

Lat oss då, medan me hev høve til det, gjera det gode mot alle, men mest mot brørne i trui!

11 Ser nu, med hvor store Bogstaver jeg skriver til eder med min egen Hånd!

Sjå kor store bokstavar eg skriv med til dykk med mi eigi hand!

12 Alle de, som ville tage sig godt ud i Kødet, de tvinge eder til at lade eder omskære, alene for at de ikke skulle forfølges for Kristi Kors's Skyld.

So mange som vil synast gode etter kjøtet, dei nøyder dykk til å verta umskorne, berre for di at dei ikkje skal verta forfylgde for Kristi kross.

13 Thi ikke engang de, som lade sig omskære, holde selv Loven; men de ville, at I skulle lade eder omskære, for at de kunne rose sig af eders Kød.

For ikkje ein gong dei som vert umskorne, held lovi sjølve; men dei vil at de skal verta umskorne, so dei kann rosa seg av dykkar kjøt.

14 Men det være langt fra mig at rose mig uden af vor Herres Jesu Kristi Kors, ved hvem Verden er korsfæstet for mig, og jeg for Verden.

Men det vere langt ifrå meg å rosa meg av anna enn av vår Herre Jesu Kristi kross; for honom er verdi krossfest for meg, og eg for verdi.

15 Thi hverken Omskærelse eller Forhud er noget, men en ny Skabning.

For korkje umskjering eller fyrehud er noko, men berre ein ny skapning.

16 Og så mange, som vandre efter denne Rettesnor, over dem være Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel!

Og so mange som gjeng fram etter denne rettesnor, fred og miskunn vere yver deim og yver Guds Israel!

17 Herefter volde ingen mig Besvær; thi jeg bærer Jesu Mærketegn på mit Legeme:

Heretter må ingen gjera meg bry! for eg ber Jesu merke på min likam.

18 Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd, Brødre! Amen.

Vår Herre Jesu Kristi nåde vere med dykkar ånd, brør! Amen.