Galaterne 4
1 Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;
A iet me i men inda: Jojo men arain a jeri, a jo toror jan ladu men, ari jo, a kaun en meakaroj.
2 men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
A kin upa on jaunpadak o jaunkoa kan lao lel anjau me jam a kileledier.
3 Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
Iduen kitail ni atail kijin jeri, kitail kin upai on padak en jappa kan.
4 Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
A anjau lao leler, Kot ap kotin poronedo japwilim a Ol, me ipwidi jan ren li amen, ap mi pan kapun o.
5 for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.
Pwen kajaledoka ir ala, me mi pan kapun, pwe kitail en wiala japwilim a jeri.
6 Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!
Komail ari jeri kan, i me Kot ap kotin poronedo Nen en japwilim a Ol nan monion atail, me kin likelikwir: Apa Jam!
7 Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.
Ari, jolar ladu men, pwe jeri ta; a ma jeri nan pil jeri jojo en Kot.
8 Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.
A ni anjau o me komail jaja Kot, komail papaer me kaidin udan kot akan.
9 Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?
A metet komail ajalar Kot, o Kot me kotin mani komail melel, menda komail pil japal lan lamalam jued o jakanekan, me komail men pur on papa?
10 I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År.
Komail kin kajarauiela ran akai, o jaunipon kai, o anjau kai, o jaunpar kai.
11 Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.
I non kin komail, pwe ele ai dodok on komail jota pan kadepa.
12 Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
Ri ai kan, i nidinidi kin komail, en dueta nai, pwe nai kin dueta komail, pwe jota me jued kot, me komail wiai on ia er.
13 Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;
A komail aja due i maj o, me i padaki on komail er ronamau ni ai luet en pali uduk.
14 og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
O komail jota mamaleki ai jonejon ni uduk ai o tata kin ia; a komail apwali ia la dueta nai tounlan en Kot amen, de dueta Iejuj Krijtuj.
15 Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.
Iaduen wan omail pai ni anjau o! Pwe i kadede duen komail, ma a kak pa omail. komail pan pwadika jan por en maj omail ap ki on ia.
16 Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
Iaduen, i wiala omail imwintiti, pweki ai lokaia melel on komail.
17 De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.
Arail nanantion rapaki komail me jota mau; irail men kamueit kitail pajan, pwe komail en id idauen irail.
18 Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder.
Me mau anjau karoj en nantion me mau kan, a kaidin ta ni ai mi re omail.
19 Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!
Nai jeri kan! I naitik japal komail ki madak, lao Krijtuj kawuk komail la on pein mom a.
20 - ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.
I men mi re omail anjau wet o men kawukila nil ai, pwe I jajalar ir omail.
21 Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
Komail, me kin men mi pan kapun o, indan ia, ma komail jota kin ron kapun o?
22 Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
Pwe a intinidier, me nain Apraam putak riamen mia, amen jan ren na lidu, a amen jan ren me maioda.
23 Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.
A me jon ren lidu ipwiki uduk, a me jan ren me maioda, ipwiki inau en Kot.
24 Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.
Mepukat karajepa eu, pwe met inau riau, eu jan ni nana Jinai, me kin naitiki on na kan papa, i me Akar.
25 Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.
Pwe Akar nana Jinai nan Arapien, me raj on Ierujalem en met, o kin lidilidui ian na jeri kan.
26 Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
A Ierujalem, me mi poa, me maioda iei in atail.
27 Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden."
Pwe a intinidier: Pereperen koe me li dapwan, me jota kin naitik, kadailon o werida koe, me jo kaipwi on, pwe nain li dapwan jeri kan me toto jan me a warok mia.
28 Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
A komail ri ai ol akan, me rajon Ijaak, me jeri en inau kan.
29 Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu.
A duen maj o, me ipwiki uduk, me kailonki me ipwiki Nen o, iduen anjau wet.
30 Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn."
A da me kijin likau o majani? Kajela li lidu o na putak! Pwe putak en lidu jota pan ian nain li me maioda jojoki.
31 Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.
Ari ri ai kan, kitail jota jeri en lidu, pwe nain me maioda.
