Galaterne 4
1 Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;
Dico autem: quanto tempore hæres parvulus est, nihil differt a servo, cum sit dominus omnium:
2 men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
sed sub tutoribus et actoribus est usque ad præfinitum tempus a patre:
3 Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
ita et nos cum essemus parvuli, sub elementis mundi eramus servientes.
4 Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
At ubi venit plenitudo temporis, misit Deus Filium suum factum ex muliere, factum sub lege,
5 for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.
ut eos, qui sub lege erant, redimeret, ut adoptionem filiorum reciperemus.
6 Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!
Quoniam autem estis filii, misit Deus Spiritum Filii sui in corda vestra, clamantem: Abba, Pater.
7 Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.
Itaque jam non est servus, sed filius: quod si filius, et hæres per Deum.
8 Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.
Sed tunc quidem ignorantes Deum, iis, qui natura non sunt dii, serviebatis.
9 Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?
Nunc autem cum cognoveritis Deum, immo cogniti sitis a Deo: quomodo convertimini iterum ad infirma et egena elementa, quibus denuo servire vultis?
10 I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År.
Dies observatis, et menses, et tempora, et annos.
11 Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.
Timeo vos, ne forte sine causa laboraverim in vobis.
12 Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
Estote sicut ego, quia et ego sicut vos: fratres, obsecro vos. Nihil me læsistis.
13 Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;
Scitis autem quia per infirmitatem carnis evangelizavi vobis jampridem: et tentationem vestram in carne mea
14 og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
non sprevistis, neque respuistis: sed sicut angelum Dei excepistis me, sicut Christum Jesum.
15 Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.
Ubi est ergo beatitudo vestra? testimonium enim perhibeo vobis, quia, si fieri posset, oculos vestros eruissetis, et dedissetis mihi.
16 Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
Ergo inimicus vobis factus sum, verum dicens vobis?
17 De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.
Æmulantur vos non bene: sed excludere vos volunt, ut illos æmulemini.
18 Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder.
Bonum autem æmulamini in bono semper: et non tantum cum præsens sum apud vos.
19 Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!
Filioli mei, quos iterum parturio, donec formetur Christus in vobis:
20 - ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.
vellem autem esse apud vos modo, et mutare vocem meam: quoniam confundor in vobis.
21 Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
Dicite mihi qui sub lege vultis esse: legem non legistis?
22 Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
Scriptum est enim: Quoniam Abraham duos filios habuit: unum de ancilla, et unum de libera.
23 Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.
Sed qui de ancilla, secundum carnem natus est: qui autem de libera, per repromissionem:
24 Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.
quæ sunt per allegoriam dicta. Hæc enim sunt duo testamenta. Unum quidem in monte Sina, in servitutem generans, quæ est Agar:
25 Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.
Sina enim mons est in Arabia, qui conjunctus est ei quæ nunc est Jerusalem, et servit cum filiis suis.
26 Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
Illa autem, quæ sursum est Jerusalem, libera est, quæ est mater nostra.
27 Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden."
Scriptum est enim: Lætare, sterilis, quæ non paris; erumpe et clama, quæ non parturis: quia multi filii desertæ, magis quam ejus quæ habet virum.
28 Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
Nos autem, fratres, secundum Isaac promissionis filii sumus.
29 Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu.
Sed quomodo tunc is, qui secundum carnem natus fuerat, persequebatur eum qui secundum spiritum: ita et nunc.
30 Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn."
Sed quid dicit Scriptura? Ejice ancillam, et filium ejus: non enim hæres erit filius ancillæ cum filio liberæ.
31 Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.
Itaque, fratres, non sumus ancillæ filii, sed liberæ: qua libertate Christus nos liberavit.
