< Galaterne 4 >

1 Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;
Now I say that as long as the heir is a child, he differs in no way from a slave, though he is the master of all.
2 men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
But he is under guardians and stewards until the time appointed by his father.
3 Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
In the same way also, when we were children, we were enslaved to the elements of the world.
4 Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
But when the fullness of time came, God sent his Son, born of a woman, born under the law,
5 for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.
to redeem those who were under the law, so that we might receive adoption as sons.
6 Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!
And because you are sons, God has sent the Spirit of his Son into your hearts, crying out, “Abba! Father!”
7 Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.
So yoʋ are no longer a slave, but a son. And if yoʋ are a son, yoʋ are also an heir of God through Christ.
8 Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.
At that time, however, when you did not know God, you were enslaved to beings that by nature are not gods.
9 Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?
But now that you have come to know God, or rather to be known by God, how is it that you are turning back again to the weak and worthless elements? Do you wish to be enslaved to them once more?
10 I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År.
You observe days, months, seasons, and years!
11 Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.
I am afraid for you, lest somehow I have labored for you in vain.
12 Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
I plead with you, brothers: Become as I am, because I also have become as you are. You did me no wrong.
13 Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;
But you know that it was because of a physical infirmity that I preached the gospel to you the first time.
14 og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
And you did not despise or reject me even though my physical condition was a trial for me. On the contrary, you received me as an angel of God, as Christ Jesus.
15 Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.
What then has become of that sense of blessing you had? For I testify to you that, if possible, you would have plucked out your own eyes and given them to me.
16 Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
Have I now become your enemy by telling you the truth?
17 De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.
Those false teachers are not zealous for you in a good way, but rather they wish to shut you out so that you will be zealous for them.
18 Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder.
Now it is good to be zealous for a good purpose, and to be so at all times and not just when I am with you.
19 Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!
My little children, for whom I am again suffering labor pains until Christ is formed in you,
20 - ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.
how I wish that I could be with you now and change my tone, for I am perplexed about you!
21 Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
Tell me, you who wish to be under the law, do you not listen to the law?
22 Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
For it is written that Abraham had two sons, one by the slave woman and one by the free woman.
23 Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.
But the son of the slave woman was born according to the flesh, while the son of the free woman was born through the promise.
24 Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.
This can be explained allegorically, for these women are two covenants. One is from Mount Sinai, bearing children for slavery; this is Hagar.
25 Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.
For Hagar is Mount Sinai in Arabia and corresponds to the present Jerusalem; she is in slavery with her children.
26 Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
But the Jerusalem that is above is the free woman; she is the mother of us all.
27 Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden."
For it is written, “Rejoice, O barren woman, who has never given birth; break forth and shout, yoʋ who have never been in labor! For many are the children of the desolate woman, more than those of the woman who has a husband.”
28 Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
Now we, brothers, like Isaac, are children of the promise.
29 Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu.
But just as at that time the child who was born according to the flesh persecuted the child who was born according to the Spirit, so it is now also.
30 Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn."
But what does the Scripture say? “Cast out the slave woman and her son, for the son of the slave woman shall not inherit with the son of the free woman.”
31 Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.
So, brothers, we are not children of the slave woman, but of the free woman.

< Galaterne 4 >