< Galaterne 2 >

1 Senere, efter fjorten Års Forløb, drog jeg atter op til Jerusalem med Brnabas og tog også Titus med.
And again, after fourteen years, I went up to Jerusalem with Barnabas; and I took with me Titus.
2 Men jeg drog op ifølge en Åbenbaring og forelagde dem, men særskilt de ansete, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, - om jeg vel løber eller har løbet forgæves.
And I went up by revelation: and I explained to them the gospel which I announce among the Gentiles; and I stated it to them who were esteemed prominent, between myself and them: lest I should have run, or might run in vain.
3 Men end ikke min Ledsager, Titus, som var en Græker, blev tvungen til at omskæres,
Also Titus, who was with me, and was a Gentile, was not compelled to be circumcised.
4 nemlig for de indsnegne falske Brødres Skyld, som jo havde listet sig ind for at lure på vor Frihed, som vi have i Kristus Jesus, for at de kunde gøre os til Trælle.
And in regard to the false brethren, who had crept in to spy out the liberty we have in Jesus the Messiah, in order to bring me under subjection;
5 For dem vege vi end ikke et Øjeblik i Eftergivenhed, for at Evangeliets Sandhed måtte blive varig hos eder.
not for the space of an hour, did we throw ourselves into subjection to them; so that the truth of the gospel might remain with you.
6 Men fra deres Side, som ansås for at være noget, (hvordan de fordum vare, er mig uden Forskel; Gud ser ikke på et Menneskes Person; ) - over for mig nemlig havde de ansete intet at tilføje.
And they who were esteemed prominent, (what they were, I care not; for God regardeth not the persons of men, ) even these persons added nothing to me.
7 Men tværtimod, da de så, at jeg har fået Evangeliet til de uomskårne betroet, ligesom Peter til de omskårne,
But, otherwise; for they saw, that the gospel of the uncircumcision was intrusted to me, as to Cephas was intrusted that of the circumcision.
8 (thi han, som gav Peter Kraft til Apostelgerning for de omskårne, gav også mig Kaft dertil for Hedningerne; )
For he that was operative with Cephas in the legateship of the circumcision, was also operative with me in the legateship of the Gentiles.
9 og da de lærte den mig givne Nåde at kende, gave Jakob og Kefas og Johannes, som ansås for at være Søjler, mig og Barnabas Samfundshånd for at vi skulde gå til Hedningerne og de til de omskårne;
And James, Cephas, and John, who were accounted pillars, when they perceived the grace that was given to me, gave to me and Barnabas the right hand of fellowship; that we should labor among the Gentiles, and they among the circumcision.
10 kun at vi skulde komme de fattige i Hu, hvad jeg også just har bestræbt mig for at gøre.
Only they desired that we would be mindful of the needy; and I was solicitous to do the same.
11 Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham for hans åbne Øjne, thi domfældt var han.
But when Cephas was come to Antioch, I rebuked him to his face; because they were stumbled by him.
12 Thi førend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen med Hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig fra dem af Frygt for dem af Omskærelsen.
For before certain ones came from James, he ate with the Gentiles: but when they came, he withdrew himself, and separated; because he was afraid of them of the circumcision.
13 Og med ham hyklede også de øvrige Jøder, så at endog Barnabas blev dragen med af deres Hykleri.
And the rest of the Jews also were with him in this thing; insomuch that even Barnabas was induced to regard persons.
14 Men da jeg så, at de ikke vandrede rettelig efter Evangeliets Sandhed, sagde jeg til Kefas i alles Påhør: Når du, som er en Jøde, lever på hedensk og ikke på jødisk Vis, hvor kan du da tvinge Hedningerne til at opføre sig som Jøder?
And when I saw, that they did not walk correctly, in the truth of the gospel, I said to Cephas, before them all: If thou art a Jew, and livest in the Gentile way, and not in the Jewish, why dost thou compel the Gentiles to live in the Jewish way?
15 Vi ere af Natur Jøder og ikke Syndere af hedensk Byrd;
For if we, who are Jews by nature, and are not sinners of the Gentiles,
16 men da vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort af Lovens Gerninger, men kun ved Tro på Jesus Kristus, så have også vi troet på Kristus Jesus, for at vi måtte blive retfærdiggjorte al Tro på Kristus og ikke af Lovens Gerninger; thi af Lovens Geringer skal intet Kød blive retfærdiggjort.
because we know that a man is not made just by the works of the law, but by faith in Jesus the Messiah; even we have believed in Jesus the Messiah, in order to be made just by faith in the Messiah, and not by the works of the law: for, by the deeds of the law, no flesh is made just.
17 Men når vi, idet vi søgte at blive retfærdiggjorte i Kristus, også selv fandtes at være Syndere, så er jo Kristus en Tjener for Synd? Det være langtfra!
And if, while we seek to become just by the Messiah, we are found to be ourselves sinners, is Jesus the Messiah therefore the minister of sin? Far be it!
18 når jeg nemlig igen bygger det op, som jeg nedbrød, da viser jeg mig selv som Overtræder.
For if I should build up again the things I had demolished, I should show myself to be a transgressor of the precept.
19 Thi jeg er ved Loven død fra Loven, for at jeg skal leve for Gud.
For I, by the law, have become dead to the law, that I might live to God; and I am crucified with the Messiah.
20 Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever, i Kødet, det lever jeg i Troen, på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.
And henceforth it is no more I who live, but the Messiah liveth in me: and the life I now live in the flesh, I live by faith in the Son of God, who loved me and gave himself for me.
21 Jeg ophæver ikke Guds Nåde; thi er der Retfærdighed ved Loven, da er jo Kristus død forgæves.
I do not spurn the grace of God. For if righteousness is by means of the law, the Messiah died in vain.

< Galaterne 2 >