< Galaterne 2 >
1 Senere, efter fjorten Års Forløb, drog jeg atter op til Jerusalem med Brnabas og tog også Titus med.
Then, fourteen years after, I went up again to Jerusalem with Barnabas, and took Titus also with me.
2 Men jeg drog op ifølge en Åbenbaring og forelagde dem, men særskilt de ansete, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, - om jeg vel løber eller har løbet forgæves.
And I went up by revelation, and communicated to them that gospel which I preach among the gentiles; but privately to those who were of reputation, lest by any means I should run, or had run, in vain.
3 Men end ikke min Ledsager, Titus, som var en Græker, blev tvungen til at omskæres,
But not even Titus, who was with me, though he was a Greek, was compelled to be circumcised;
4 nemlig for de indsnegne falske Brødres Skyld, som jo havde listet sig ind for at lure på vor Frihed, som vi have i Kristus Jesus, for at de kunde gøre os til Trælle.
and that because of the false brethren stealthily brought in, who crept in to spy out our liberty which we have in Christ Jesus, that they might bring into bondage;
5 For dem vege vi end ikke et Øjeblik i Eftergivenhed, for at Evangeliets Sandhed måtte blive varig hos eder.
to whom not even for an hour did we yield by the required subjection, that the truth of the gospel might still remain with you.
6 Men fra deres Side, som ansås for at være noget, (hvordan de fordum vare, er mig uden Forskel; Gud ser ikke på et Menneskes Person; ) - over for mig nemlig havde de ansete intet at tilføje.
But from those who were reputed to be somewhat—whatever they were, it matters not to me, (God accepteth no man's person, ) for to me those in reputation communicated nothing new.
7 Men tværtimod, da de så, at jeg har fået Evangeliet til de uomskårne betroet, ligesom Peter til de omskårne,
But on the contrary, when they saw that I was intrusted with the gospel to the uncircumcised, as Peter was with that to the circumcised,
8 (thi han, som gav Peter Kraft til Apostelgerning for de omskårne, gav også mig Kaft dertil for Hedningerne; )
(for he who wrought for Peter in behalf of the apostleship to the circumcised, wrought also for me in behalf of the gentiles, )
9 og da de lærte den mig givne Nåde at kende, gave Jakob og Kefas og Johannes, som ansås for at være Søjler, mig og Barnabas Samfundshånd for at vi skulde gå til Hedningerne og de til de omskårne;
and when they knew the grace that was given to me, James and Cephas and John, who were reputed to be pillars, gave to me and Barnabas the right hand of fellowship, that we should go to the gentiles, and they to the circumcised;
10 kun at vi skulde komme de fattige i Hu, hvad jeg også just har bestræbt mig for at gøre.
only they wished us to remember the poor; which very thing I also was earnest to do.
11 Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham for hans åbne Øjne, thi domfældt var han.
But when Cephas came to Antioch, I withstood him to the face; for he was condemned.
12 Thi førend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen med Hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig fra dem af Frygt for dem af Omskærelsen.
For before certain persons came from James, he used to eat with the gentiles; but when they came, he withdrew, and separated himself, fearing those who were of the circumcision.
13 Og med ham hyklede også de øvrige Jøder, så at endog Barnabas blev dragen med af deres Hykleri.
And the other Jews also dissembled with him; so that even Barnabas was carried away with their dissimulation.
14 Men da jeg så, at de ikke vandrede rettelig efter Evangeliets Sandhed, sagde jeg til Kefas i alles Påhør: Når du, som er en Jøde, lever på hedensk og ikke på jødisk Vis, hvor kan du da tvinge Hedningerne til at opføre sig som Jøder?
But when I saw that they were not walking uprightly according to the truth of the gospel, I said to Cephas in the presence of all, If thou, being a Jew, livest after the manner of gentiles, and not that of the Jews, how is it that thou compellest the gentiles to keep the customs of the Jews?
15 Vi ere af Natur Jøder og ikke Syndere af hedensk Byrd;
We are Jews by nature, and not sinners of the gentiles;
16 men da vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort af Lovens Gerninger, men kun ved Tro på Jesus Kristus, så have også vi troet på Kristus Jesus, for at vi måtte blive retfærdiggjorte al Tro på Kristus og ikke af Lovens Gerninger; thi af Lovens Geringer skal intet Kød blive retfærdiggjort.
but knowing that a man is not accepted as righteous by the works of the Law, but by faith in Christ Jesus, we also have believed in Christ Jesus, that we might be accepted as righteous by faith in Christ, and not by the works of the Law; for by the works of the Law shall no flesh be accepted as righteous.
17 Men når vi, idet vi søgte at blive retfærdiggjorte i Kristus, også selv fandtes at være Syndere, så er jo Kristus en Tjener for Synd? Det være langtfra!
But while seeking to be accepted as righteous in Christ, we ourselves also are found sinners, is Christ therefore a minister of sin? Far be it!
18 når jeg nemlig igen bygger det op, som jeg nedbrød, da viser jeg mig selv som Overtræder.
For if I again build up what I pulled down, I make myself a transgressor.
19 Thi jeg er ved Loven død fra Loven, for at jeg skal leve for Gud.
For I through the Law died to the Law, that I might live to God.
20 Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever, i Kødet, det lever jeg i Troen, på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.
I have been crucified with Christ, and no longer do I live, but Christ liveth in me; and the life which I now live in the flesh I live in faith in the Son of God, who loved me, and gave himself for me.
21 Jeg ophæver ikke Guds Nåde; thi er der Retfærdighed ved Loven, da er jo Kristus død forgæves.
I do not set aside the grace of God; for if righteousness come through the Law, then did Christ die for nought.