< Galaterne 2 >
1 Senere, efter fjorten Års Forløb, drog jeg atter op til Jerusalem med Brnabas og tog også Titus med.
Nakima, u ise wlon don nzah a kle, mi ka k'ma hi ni Wurushelima bu Barnabas, mi ka ban Titus ti'a ni me.
2 Men jeg drog op ifølge en Åbenbaring og forelagde dem, men særskilt de ansete, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, - om jeg vel løber eller har løbet forgæves.
Mi k'ma hi don Irji tsro me dume k'ma hi. Se mika tsro ba duba tre wa mi si tie ni mi bi kora. Mi tre ba ni yayib ni bi wa ba bi ninkon, du ba toh ndi mina si tsutsu na, ko mina tsutsu u migyen na
3 Men end ikke min Ledsager, Titus, som var en Græker, blev tvungen til at omskæres,
Nakima u Titus, wa ahe nime a Bahelini ba you ni gbengblen duba yo nji niwu.
4 nemlig for de indsnegne falske Brødres Skyld, som jo havde listet sig ind for at lure på vor Frihed, som vi have i Kristus Jesus, for at de kunde gøre os til Trælle.
Itre i lunde nimi mri vayi bi ce a, baka ye ni mi mbu ni ya y'bi duba toh yanchi wa ki he niwu nimi Yesu Almasihu. Ba son ndi ba k'ma ta tie gran,
5 For dem vege vi end ikke et Øjeblik i Eftergivenhed, for at Evangeliets Sandhed måtte blive varig hos eder.
Naki, kita kina no ba tumbu ko ni nton ri na, u njanji tre ka krie ba sake ni yu'u.
6 Men fra deres Side, som ansås for at være noget, (hvordan de fordum vare, er mig uden Forskel; Gud ser ikke på et Menneskes Person; ) - over for mig nemlig havde de ansete intet at tilføje.
Naki, baba biwa ba toh babi ndindima, bana zo me ni kpe na, ni bi son tumba, Irji na kpa ndji wa indji ba son u na.
7 Men tværtimod, da de så, at jeg har fået Evangeliet til de uomskårne betroet, ligesom Peter til de omskårne,
Nakima baka toh ba ban dub tre ne ni bi wa bana you nji ni bawu na, na yada ba no Bitrus dub tre ni biwa ba yo'u nji ni bawu.
8 (thi han, som gav Peter Kraft til Apostelgerning for de omskårne, gav også mig Kaft dertil for Hedningerne; )
Naki, Irji wa asi tie ndu nimi Bitrus ani toh ndu hi ni biwa ba yo'u nji ni bawu, naki asi tie ndu nimi mu hi ni bi kora.
9 og da de lærte den mig givne Nåde at kende, gave Jakob og Kefas og Johannes, som ansås for at være Søjler, mig og Barnabas Samfundshånd for at vi skulde gå til Hedningerne og de til de omskårne;
Ni Yakubu, Kefas, ni Yohana wa ba toh ba baba i bi wa ba meh iklisiya, baka toh ndindi wa ba ban nne, ba ka nota wo ko ri u wa ki katu mbi ni Barnabas, ba tie naki don duta ki hi ni bi korah, u baba baka hi ni bi wa ba yo'u nji ni bawu'a.
10 kun at vi skulde komme de fattige i Hu, hvad jeg også just har bestræbt mig for at gøre.
Baka son ndi duta ri mre bi ti yah i meme mi he ni mre u tie naki me.
11 Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham for hans åbne Øjne, thi domfældt var han.
Da Kefas a hi ni Antiyok, mika sen nyu niwu ni shishi ma domin wawu i lah tre.
12 Thi førend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen med Hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig fra dem af Frygt for dem af Omskærelsen.
Kefas azi ri biri ni bi korah ba, indji bari baka ye ni Yakubu, da indji biyi ba ye, wa ka dome ni ri biri ni ba, nda chu tuma rju ni bikorah asi klu sissri ndi bi wa basi wa yo'u nji'a
13 Og med ham hyklede også de øvrige Jøder, så at endog Barnabas blev dragen med af deres Hykleri.
Nakima ibru Yahudawa wa ba he niwu ba hu meme nkon ma. Nakima i Barnabas me aka hu meme mba.
14 Men da jeg så, at de ikke vandrede rettelig efter Evangeliets Sandhed, sagde jeg til Kefas i alles Påhør: Når du, som er en Jøde, lever på hedensk og ikke på jødisk Vis, hvor kan du da tvinge Hedningerne til at opføre sig som Jøder?
Da mi toh bana hu njanji na wa ahe ni mi tre, mi hla ni Kefas ni shishi mba wawu mba'u inde wu u Bayahudi, u wu si zren na bi kora na, wu ka zren na Yahudawa, ni he wu yo'u bi kora duba k'ma tie na Yahudawa?
15 Vi ere af Natur Jøder og ikke Syndere af hedensk Byrd;
Kita biwa ki Yahudawa ni ngrji ana bi kora bi lahtre na.
16 men da vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort af Lovens Gerninger, men kun ved Tro på Jesus Kristus, så have også vi troet på Kristus Jesus, for at vi måtte blive retfærdiggjorte al Tro på Kristus og ikke af Lovens Gerninger; thi af Lovens Geringer skal intet Kød blive retfærdiggjort.
Bika toh indrjo na gbuj'bu ni ndutron na. Nakima i ba gbuj'bu nitu njanji ni mi Almasihu. Ki ye nimi Almasihu Yesu don ki gbuj'bu ni njanji ni mi Almasihu Yesu don ki gbuj'bu ni njanji ni mi Almasihu, ana he ni tu ndu tron, don indu tron ba ndji wa ani gbuj'bu'a.
17 Men når vi, idet vi søgte at blive retfærdiggjorte i Kristus, også selv fandtes at være Syndere, så er jo Kristus en Tjener for Synd? Det være langtfra!
Inde ki wa Irji, iki gbuj'bu ni mi Almasihu, Ki toh tumbu bi latre kena, Almasihu hi indji u lah tre mu? Ana njanjina.
18 når jeg nemlig igen bygger det op, som jeg nedbrød, da viser jeg mig selv som Overtræder.
Inde mi la yo suron mu nitu tron, yo suron wa mi yo'u ni gon, mi tsro tu mu, mi indji u tron ce kena.
19 Thi jeg er ved Loven død fra Loven, for at jeg skal leve for Gud.
Nitu tron mi kwu ni tron, dume mi zren irin u Irji.
20 Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever, i Kødet, det lever jeg i Troen, på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.
Ba kpan me rju kukro ni Almasihu, ana me i misi zren na, aman ahi Almasihu si zren ni mimu. Izren wa misi zren zizan'a ahi u kpah, misi zren ni njanji u Vren Irji wa a son me nda no tuma ni tuma.
21 Jeg ophæver ikke Guds Nåde; thi er der Retfærdighed ved Loven, da er jo Kristus død forgæves.
Mina chu ndindiIrji zi kosan na, inde zren whewhre ni he riba ni tron, u Almasihu kwu migyen.