Galaterne 1
1 Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
PAULUS wanporon amen kaidin sang ren aramas akan, pil kaidin pan aramas akan, a pan Iesus Kristus o Kot Sam, me kotin kaiasadar i sang ren me melar akan,
2 og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
O ri atail akan karos, me mi re i, at ranamau ong momodisou en Kalesia kan:
3 Nåde være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
Mak o popol sang ren Kot Sam o atail Kaun Iesus Kristus en mi re omail;
4 som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
Me kotin sokonpaude ki pein i ki dip atail, pwen dore kitail sang ni me sued akan mi sappa, duen kupur en Kot o Sam atail. (aiōn g165)
Lingan en ko ong i kokolata! Amen. (aiōn g165)
6 Jeg undrer mig over, at I så snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Nåde, hen til et anderledes Evangelium;
I puriamuiki omail madang wuki sang i, me molipe komail pan mak en Kristus, ap wuki ong eu rongamau;
7 hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder. og ville vende op og ned på Kristi Evangelium.
A sota eu mia. Ari so, akai mia, me kin kapingada komail, o irail men kalikame rongamau en Kristus.
8 Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes; end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
A ma kit de tounlang amen sang nanlang pan padaki ong komail eu rongamau, me toror sang rongamau, me se padaki ong komail er, i en riala.
9 Som vi før have sagt, så siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
Duen me se indada mas o, iduen se pil purong inda: Ma amen pan padaki ong komail eu rongamau, me toror sang me komail aleer, i en riala.
10 Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
Iaduen, i kin men kaperenda aramas akan de Kot? De i kin rapaki konekon ren aramas akan? Ma i men konekon ren aramas akan, i ap sota ladun Kristus.
11 Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
I katitiki ong komail ri ai kan, rongamau me i padakier, a sota tapi sang ren aramas.
12 thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Åbenbarelse at Jesus Kristus.
Pwe i sota ale sang ren aramas amen, o sota me padaki ong ia, a a koki dong ia kasale pan Iesus Kristus.
13 I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Måde forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
Pwe komail ronger duen ai wiawia en mas nan pung en men Sus akan, duen i kin morouo ong momodisou en Kot lapalapia o kawe ir ala.
14 Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
O i kakairida nin lamalam en Sus akan madang sang me toto, me kit ti ta ieu o toun sap ta ieu, o i nantiong kapwaiada padok en sam at akan.
15 Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Nåde,
A Kot lao kupureda, me kotin kilele ia di sang ni kaped en in ai, o me kotin molipe ia ki a mak,
16 at åbenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Råds,
En kasale ong ia sapwilim a Ol, pwe i en padaki ong men liki kan duen i, i ap pitipit wiada o sota kalelapok ren uduk o nta.
17 drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
O i pil so pwar lang Ierusalem ren irail, me wanporon akan mo i, a i kolang Arapien ap pil pure dong Damaskus.
18 Senere, tre År efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
Ari, murin par silu i ap kodalang Ierusalem, pwen kilang Kepas. I ap mimieta re a ran eisoklimau.
19 Men nogen anden af Apostlene så jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
A sota amen ren wanporon akan, me i kilang, Iakopus ta, ri en Kaun o.
20 Men hvad jeg skriver til eder - se, for Guds Åsyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
A me i inting wong komail, Kot me kotin mangi, me i sota likam.
21 Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
Muri i ap kola nan wein Sirien o Silisia.
22 Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
A momodisou en Iudäa kan me mi pan kupur en Kristus sasa ia.
23 de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
A i eta, irail ronger, me i me kin morouo ong kit mas o, i me kin padaki poson ansau wet, me a kin kaokaoe mas o.
24 og de priste Gud for mig.
Irail ap kalinganda Kot pweki ngai.
