Galaterne 1
1 Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
Nene namtumi Pauli mwenikemiwi kuvya mtumi lepi kwa kuhaguliwa na vandu mewa lepi kwa makakala ga mundu, nambu kwa uhotola wa Yesu Kilisitu na Chapanga mweamyukisi Yesu,
2 og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
na valongo voha mwemuvi pamonga na nene, tikuvajambusa msambi wa vandu vevakumsadika Kilisitu va ku Galatia.
3 Nåde være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
Tikuvaganila uteke na ubwina kuhuma kwa Chapanga Dadi witu na BAMBU witu Yesu Kilisitu.
4 som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
Kilisitu ajiwusili mwene avya luteta ndava ya kumbudila kwitu Chapanga ndava ya maganu ga Chapanga Dadi witu muni atisangulayi kuhuma pamulima uwu uhakau wa hinu. (aiōn g165)
Chapanga alumbiwa magono na magono goha gangali mwishu! Ena. (aiōn g165)
6 Jeg undrer mig over, at I så snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Nåde, hen til et anderledes Evangelium;
Nikangasa neju kulola kuvya kanyata mukumleka wuli Chapanga, mweavakemili nyenye kwa ubwina wa Yesu Kilisitu, na mukulilanda lilovi la Bwina ya namuna yingi.
7 hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder. og ville vende op og ned på Kristi Evangelium.
Chakaka kawaka Lilovi la Bwina la Chapanga lingi, nambu vavi vandu vevakuvayagisa, vevigana kung'anamusa Lilovi la Bwina la Kilisitu.
8 Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes; end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
Nambu hati ngati mmonga winu amala mtumu kuhuma kunani kwa Chapanga, akavakokosela Lilovi la Bwina chingi na lila letivakokosili tete, hinu mwenuyo apewayi likoto na Chapanga.
9 Som vi før have sagt, så siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
Tamali kuvajovela mambu aga kadeni, na nene nikugawuyila kavili, mundu akavakokosela Lilovi la Bwina lelivii chingi na lila lemwapokili, ndi apewa likoto na Chapanga!
10 Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
Hinu kujova ago kulangisa kuvya nilonda vandu vaniyidakila? Lepi! Nigana kuyidakiliwa na Chapanga. Amala nilonda kuvaganisa vandu? Kuvya ngati nilonda kuvaganisa vandu, nganivii lepi muhengaji wa Kilisitu.
11 Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
Valongo vangu, nikuvagana mumanya kuvya Lilovi la Bwina lenivakokosili lepi ujumbi kuhuma kwa mundu.
12 thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Åbenbarelse at Jesus Kristus.
Ndava muni nene nakuyipokela kuhuma kwa mundu amala kuwuliwa na mundu, nambu kwa kugubukuliwa na Yesu Kilisitu mwene.
13 I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Måde forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
Muni muyuwini malovi ga mambu gangu chanatamili kadeni, mu njila ya Vayawudi ya kumuyupa Chapanga, kuvya nawung'aisi neju msambi wa vandu vevakumsadika Kilisitu na kuvakomakesa.
14 Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
Namwene navahotwili vayangu va ntanga yangu mu njila ya Vayawudi ya kumuyupa Chapanga najikangamilisi neju kukamula mivelu ya vagogo vangu.
15 Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Nåde,
Nambu Chapanga, kwa ubwina waki ndi amali kunihagula kwakona nangavelekewa, anikemili nimhengelayi,
16 at åbenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Råds,
Peanigubukulili Mwana waki muni nikokosa Lilovi la Bwina ndava ya Yesu Kilisitu kwa vandu vangali Vayawudi, changali kuyupa maholo ga vandu,
17 drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
amala changahamba hoti ku Yelusalemu kwa vala vevalongolili kuvya vamitumi, ndi nahambili hoti ku Alabia, kangi nikawuya ku Damasko.
18 Senere, tre År efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
Hinu, payamaliki miyaka yidatu, ndi penakahambili ku Yelusalemu kukonganeka na Kefa mweikemiwa mewa Petili, natamili kwaki mu magono kumi na mhanu.
19 Men nogen anden af Apostlene så jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
Nambu namuweni lepi mtumi yungi nga Yakobo mwene, mlongo waki BAMBU.
20 Men hvad jeg skriver til eder - se, for Guds Åsyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
Genikuvayandikila ndi ga chakaka, Chapanga agamanyili, nikuvajovela lepi ga udese.
21 Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
Mwanakandahi nihambili ku mulima wa Silia na Kilikia.
22 Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
Lukumbi lwenulo, namwene navi nangawonekana na msambi wa vandu vevakumsadika Kilisitu va ku Yudea.
23 de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
Chevachimanyili ndi chila ndu chevayuwini, “Mundu yula mweating'aili hoti, hinu akuyikokosa sadika yilayila yeagana kuyiyongomesa!”
24 og de priste Gud for mig.
Hinu, vakamulumba Chapanga ndava ya nene.
