Galaterne 1
1 Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
Misingdagi nattaba aduga misinggi mapandagisu nattaba, adubu Jisu Christta amadi Ibungobu asibadagi hinggat-hanbiba Mapa Ibungo Tengban Mapugi mapandagi pakhonchatpa ama oina koubiraba Paul eina,
2 og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
Aduga eiga mapham asida loinariba thajaba ichil-inao pumnamakna khurumjabagi wahei asi Galatia-da leiriba singlupsingda thajari.
3 Nåde være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
Ipa Ibungo Tengban Mapu amadi Ibungo Jisu Christtana nakhoida thoujal amadi ingthaba pinabiba oisanu.
4 som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
Eikhoibu houjikki phattraba chak asidagi kanbinaba eikhoigi Tengban Mapu amadi Ipa adugi aningba adubu injaduna eikhoigi papkidamak Christtana masamakpu katthokpire. (aiōn g165)
Lomba naida naidana Tengban Mapuda matik mangal oisanu. Amen! (aiōn g165)
6 Jeg undrer mig over, at I så snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Nåde, hen til et anderledes Evangelium;
Christtagi thoujalda hingnanaba nakhoibu koubiba mahakpu asuk thuna thadoktuna tonganba aphaba pao amada nakhoina onsinkhiba asida ei ngak-i.
7 hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder. og ville vende op og ned på Kristi Evangelium.
Asengbamak “Atoppa aphaba pao” ama leite, adubu nakhoibu pukning olhanba amasung Christtagi Aphaba Pao adubu hongdoknaba hotnaba mi khara leibagi maramna eina masi haibani.
8 Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes; end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
Adubu eikhoimakna nattraga swargadagi dut amana eikhoina nakhoida sandokkhiba aphaba pao adu nattaba tonganba aphaba pao ama sandoklabadi mahak norokta tasanu.
9 Som vi før have sagt, så siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
Eikhoina masi hannasu haikhre, aduga houjik amukkasu hanna hairi: Nakhoina lousinkhraba Aphaba pao adu nattaba tonganba Aphaba Pao ama nakhoida kanagumbana sandoklabadi, mahak norokta tasanu.
10 Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
Houjik eina misingna yanaba hotnaribra nattraga Tengban Mapuna yanaba hotnaribra? Nattraga eina misingbu pelhannaba hotnaribra? Karigumba eina houjikphaoba misingbu pelhannaba hotnaramlabadi, eina Christtagi manai oiramloidabani.
11 Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
Ichil-inaosa, eina sandokkhiba aphaba pao asi mioibadagi lakpa natte haibasi eina nakhoida khanghanjaning-i.
12 thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Åbenbarelse at Jesus Kristus.
Masi eina mi kanadagisu phangkhiba natte aduga kananasu eingonda tambikhiba natte. Adubu Jisu Christta masamakna masi eingonda phongdokpibani.
13 I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Måde forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
Eina Jihudigi laining laisonda lupcharingei matamda eina karamna hinglamba, eina Tengban Mapugi singluppu karamna minungsi yaodana ot-neiramba aduga madubu manghannaba angamba thakta hotnaramba adu nakhoina takhre.
14 Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
Jihudi laining lichatta eina atoppa lengmannaba Jihudi kayadagi mang tharammi amasung eikhoigi ipa-ipugi chatnabisingda kayada henna thawai yaojarammi.
15 Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Nåde,
Adubu eina imagi pibuknungda leiringeidagi mahakki thoujalna Tengban Mapuna eihakpu mahakki thougal tounaba koubire. Amasung mahakna wa lepkhrabada,
16 at åbenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Råds,
haibadi mahakki Aphaba Pao adubu atoppa phurupsingda sandoknabagidamak Machanupa adubu iphamda phongdoknaba lepkhrabada, eina mi kanagi maphamdasu wa tannanaba chatkhide.
17 drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
Aduga eigi mangda pakhonchatpa oirambasing adubu unanaba Jerusalem-dasu chatkhide. Madugi mahutta eina khudak aduda Arabia-da chatlammi aduga adudagi eina Damascus-ta halakkhi.
18 Senere, tre År efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
Adudagi eina chahi ahum leiraba matungda, Peter-dagi pao phangnabagidamak Jerusalem-da chatlammi amasung mahakka loinana numit taramangani leiminnarammi.
19 Men nogen anden af Apostlene så jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
Aduga eina Ibungogi manao Jacob nattana atei pakhonchatpa kana amatabu ukhide.
20 Men hvad jeg skriver til eder - se, for Guds Åsyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
Eina iriba asi achumbani. Eina minamba ngangde haiba Tengban Mapuna khang-i!
21 Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
Madugi matungda eina Syria amadi Cilicia-gi maphamsingda chatlammi.
22 Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
Matam aduda Christtada leiba Judea-gi singlupki misingna eibu hakthengnana sakkhanglamde.
23 de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
Makhoina khangba haibabu “Eikhoibu mamangda ot-neiramba nupa asina mahakna matam amada mang-hannanaba hotnaramba thajaba adu houjik sandokli” haina misingna hainaba adu khaktani.
24 og de priste Gud for mig.
Aduga makhoina eigi maramgidamak Tengban Mapubu thagatcharammi.
