Ezra 7
1 Efter disse Tildragelser drog under Perserkongen Artaxerxes's Regering Ezra, en Søn af Seraja, en Søn af Azarja, en Søn af Hilkija,
Yac puspis toko, ke Artaxerxes el tuh tokosra fulat lun acn Persia, oasr mwet se pangpang Ezra. El lohlla mwet matu lal folok nwe kacl Aaron, Mwet Tol Fulat, ouinge: Ezra el wen natul Seraiah, su wen natul Azariah, su wen natul Hilkiah,
2 en Søn af Sjallum, en Søn af Zadok, en Søn af Ahitub,
su wen natul Shallum, su wen natul Zadok, su wen natul Ahitub,
3 en Søn af Amarja, en Søn af Azarja, en Søn af Merajot,
su wen natul Amariah, su wen natul Azariah, su wen natul Meraioth,
4 en Søn af Zeraja, en Søn af Uzzi, en Søn af Bukki,
su wen natul Zerahiah, su wen natul Uzzi, su wen natul Bukki,
5 en Søn af Abisjua, en Søn af Pinehas, en Søn af Eleazar, en Søn af Ypperstepræsten Aron -
su wen natul Abishua, su wen natul Phinehas, su wen natul Eleazar, su wen natul Aaron.
6 denne Ezra drog op fra Babel. Han var skriftlærd, hjemme i Mose Lov, som HERREN, Israels Gud, havde givet; og Kongen opfyldte alle hans Ønsker, eftersom HERREN hans Guds Hånd var over ham.
Ezra el tuh sie mwet lutlut su arulana yohk etu lal ke Ma Sap su LEUM GOD lun Israel El tuh sang nu sel Moses. Ke sripen LEUM GOD El akinsewowoyal Ezra, ouinge tokosra fulat el sang nu sel ma nukewa el siyuk kac. Ezra el som liki acn Babylonia
7 Og en Del af Israeliterne og at Præsterne, Leviterne Tempelsangerne, Dørvogterne og Tempeltrællene drog ligeledes op til Jerusalem i Kong Artaxerxes's syvende Regeringsår.
in yac se akitkosr tukun Artaxerxes el mutawauk in leum fin acn we, na el som nu Jerusalem wi kutu sin mwet Israel ac kutu mwet tol, mwet Levi, mwet on, mwet topang su forfor taran mutunpot, ac mwet orekma lun Tempul.
8 De kom til Jerusalem i den femte Måned i Kongens syvende Regeringsår;
Elos utyak nu Jerusalem ke malem se meet in yac se akitkosr lun tokosra fulat sac.
9 thi på den første Dag i den første Måned tog han Bestemmelse om Opbruddet fra Babel, og på den første Dag i den femte Måned kom han til Jerusalem, eftersom hans Guds gode Hånd var over ham.
Elos mukuiyak liki acn Babylon ke len se meet in malem se meet, na ke kasreyuk lun God elos sun acn Jerusalem ke len se meet in malem se aklimekosr.
10 Thi Ezra havde vendt sit Hjerte til at granske i HERRNs Lov og handle efter den og undervise Israel i Lov og Ret.
Ezra el sang insial in lutlut ke Ma Sap lun LEUM GOD ac in moulkin, oayapa el luti ma sap ac oakwuk nukewa kac nu sin mwet Israel.
11 Dette er en Afskrift, af den Skrivelse, Kong Artaxerxes medgav Præsten Ezra den Skriftlærde, den skriftlærde Kender af Bøgerne med HERRENs Bud og Anordninger til Israel:
Tokosra Fulat Artaxerxes el sang leta se inge nu sel Ezra, su sie mwet tol ac mwet lutlut su arulana yohk etu lal ke ma sap ac oakwuk ku su LEUM GOD El tuh sang nu sin Israel:
12 Artaxerxes, Kongernes Konge, til Præsten Ezra, den skriftlærde Kender af Himmelens Guds Lov, og så videre:
“Ma sel Tokosra Fulat Artaxerxes, nu sel Ezra, mwet tol ac mwet lutlut yohk ke Ma Sap lun God lun Kusrao.
13 Hermed giver jeg Tilladelse til, at enhver af Israels Folk og dets Præster og Leviter i mit Rige, der er til Sinds at drage til Jerusalem, må drage med dig,
“Nga sapkin nu yen nukewa in tokosrai luk tuh kutena mwet Israel, ku mwet tol ac mwet Levi, su lungse wi kom som nu Jerusalem, elos ku in som.
14 al den Stund du af Kongen og hans syv Rådgivere sendes for at undersøge Forholdene i Judæa og Jerusalem på Grundlag af din Guds Lov, som er i din Hånd,
Nga ac mwet pwapa itkosr luk, kut supwekom in som liye ouiyen acn Jerusalem ac Judah, in liye lah fuka akosyen Ma Sap lun God lom, su El asot nu sum in karingin.
15 og for at bringe det Sølv og Guld derhen, som Kongen og hans Rådgivere frivilligt har givet Israels Gud, hvis Bolig er i Jerusalem,
Kom in us mwe sang orek ke gold ac silver su nga ac mwet pwapa luk lungse in sang nu sin God lun Israel, su Tempul la oan in Jerusalem.
16 og alt det Sølv og Guld, som du får rundt om i Landsdelen Babel, tillige med de frivillige Gaver fra Folket og Præsterne, der giver frivillige Gaver til deres Guds Hus i Jerusalem.
Kom fah oayapa us silver ac gold nukewa su kom orani in acn nukewa lun Babylon, ac mwe sang pac su mwet Israel ac mwet tol lalos elos sang nu ke Tempul lun God lalos in Jerusalem.
17 Derfor skal du samvittighedstuldt for disse Penge købe Tyre, Vædre og Lam med tilhørende Afgrøde- og Drikofre og ofre dem på Alteret i eders Guds Hus i Jerusalem;
“Kom fah oaru in orekmakin mani inge in moli cow mukul, sheep mukul, sheep fusr, wheat, ac wain, na kom fah kisakin ma inge fin loang lun Tempul in Jerusalem.
18 og hvad du og dine Brødre finder for godt at gøre med det Sølv og Guld, der bliver tilovers, det må I gøre efter eders Guds Vilje.
Kom ku in orekmakin silver ac gold ma lula nu ke kutena ma su kom ac mwet lom fah sulela, fal nu ke lungse lun God lom.
19 De Kar, der skænkes dig til Tjenesten i din Guds Hus, skal du afgive og stille for Israels Guds Åsyn i Jerusalem.
Kom fah sang nu sin God in acn Jerusalem ahlu nukewa ma itukot nu sum in orekmakinyuk in Tempul ke pacl in alu.
20 Og de andre nødvendige Udgifter til din Guds Hus, som det tilfalder dig at udrede, må du udrede af det kongelige Skatkammer.
Ac fin oasr kutena ma saya su kom enenu pac nu ke Tempul, kom fah eis liki iwen filma lun tokosra.
21 Jeg, Kong Artaxerxes, giver hermed den Befaling til alle Skatmestre hinsides Floden: Alt, hvad Præsten Ezra, den skriftlærde Kender af Himmelens Guds Lov, kræver af eder, skal nøjagtigt ydes
“Nga sapkin nu sin mwet nukewa su karingin mwe kasrup in acn Roto-in-Euphrates, tuh kowos in aksaye sang nu sel Ezra, su mwet tol ac mwet lutlut ke Ma Sap lun God lun Kusrao, ma nukewa el siyuk kac.
22 indtil 100 Sølvtalenter, 100 Kor Hvede, 100 Bat Vin, 100 Bat Olie og Salt i ubegrænset Mængde.
Aok, in tia alukela paun itkosr tausin lumfoko ke silver, bushel lumfoko ke wheat, gallon lumfoko lumngaul ke wain, gallon lumfoko lumngaul ke oil in olive, ac lupan sohl ma el ac enenu.
23 Alt, hvad der er påbudt af Himmelens Gud, skal punktligt ydes til Himmelens Guds Hus, at der ikke skal komme Vrede over Kongens og hans Sønners Rige.
Kowos enenu in arulana oaru in sang ma nukewa su God lun Kusrao El enenu nu ke Tempul lal. Ouinge kowos fah oru tuh El fah tiana kasrkusrak sik ku selos su ac fah leum tukuk.
24 Og det være eder kundgjort, at ingen har Ret til at pålægge nogen af Præsterne, Leviterne, Tempelsangerne, Dørvogterne, Tempeltrællene eller overhovedet nogen, der er sysselsat ved dette Guds Hus, Skat, Afgift eller Skyld!
Nga sapkin tuh in wangin sie suwos eisani tax sin mwet tol, mwet Levi, mwet on, mwet topang ke mutunpot, mwet orekma, ku kutena mwet saya su kupasr nu ke Tempul se inge.
25 Men du, Ezra, skal i Kraft af Guds Visdom, som er i din Hånd, indsætte Dommere og Retsbetjente til at dømme alt Folket hinsides Floden, alle dem, som kender, din Guds Lov; og hvem der ikke kender den, skal I undervise deri.
“Kom, Ezra, ke lalmwetmet su God lom El asot nu sum, kom in sulela mwet kol ac mwet nununku in liyaung mwet nukewa Roto-in-Euphrates su moul ye Ma Sap lun God lom. Kom in luti Ma Sap inge nu sin kutena mwet su tia etu.
26 Og enhver, der ikke handler efter din Guds Lov og Kongens Lov, over ham skal der samvittighedsfuldt fældes Dom, være sig til Død, Landsforvisning, Pengebøde eller Fængsel.
Kutena mwet fin seakos ma sap lun God lom, ku ma sap lun tokosrai luk, eneneyuk tuh in sa na kalyeiyuk elos ouinge: ke misa, ku nu ke sruoh, ku ke eisla ma lalos, ku ke kauli in presin.”
27 Lovet være HERREN, vore Fædres Gud, som indgav Kongen sådanne Tanker for at herliggøre HERRENs Hus i Jerusalem
Ezra el fahk, “Kaksakin LEUM GOD lun mwet matu lasr! El oru tuh tokosra fulat elan insewowo in akfulatye Tempul lun LEUM GOD in Jerusalem in ouiya se inge.
28 og vandt mig, Nåde hos Kongen og hans Rådgivere og alle Kongens mægtige Fyrster! Så fattede jeg da Mod, eftersom HERREN min Guds Hånd var over mig, og jeg samlede en Del Overhoveder af Israel til at drage op med mig.
Ke lungkulang lun God, nga ku in eis kulang sin tokosra fulat, oayapa sin mwet pwapa lal, ac mwet nukewa lal su fulat ac ku. LEUM GOD luk El akpulaikyeyu, pwanang nga tuh ku in aknunakye sifen sou puspis lun Israel in wiyu folok.”
