Ezra 7
1 Efter disse Tildragelser drog under Perserkongen Artaxerxes's Regering Ezra, en Søn af Seraja, en Søn af Azarja, en Søn af Hilkija,
Bangʼ gigi duto, e kinde mar loch Artaksases ruodh Pasia, Ezra wuod Seraya, ma wuod Azaria, ma wuod Hilkia,
2 en Søn af Sjallum, en Søn af Zadok, en Søn af Ahitub,
ma wuod Shalum, ma wuod Zadok, ma wuod Ahitub,
3 en Søn af Amarja, en Søn af Azarja, en Søn af Merajot,
ma wuod Amaria, ma wuod Azaria, ma wuod Merayoth,
4 en Søn af Zeraja, en Søn af Uzzi, en Søn af Bukki,
ma wuod Zerahia, ma wuod Uzi, ma wuod Buki,
5 en Søn af Abisjua, en Søn af Pinehas, en Søn af Eleazar, en Søn af Ypperstepræsten Aron -
ma wuod Abishua, ma wuod Finehas, ma wuod Eliazar, ma wuod Harun jadolo maduongʼ;
6 denne Ezra drog op fra Babel. Han var skriftlærd, hjemme i Mose Lov, som HERREN, Israels Gud, havde givet; og Kongen opfyldte alle hans Ønsker, eftersom HERREN hans Guds Hånd var over ham.
Ezra-ni noduogo koa Babulon. Ne en japuonj man-gi lony mathoth kuom Chik Musa, ma Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel, nochiwo. Ruoth nomiye gimoro amora mano kwayo, nimar lwet Jehova Nyasaye, ma Nyasache ne ni kuome.
7 Og en Del af Israeliterne og at Præsterne, Leviterne Tempelsangerne, Dørvogterne og Tempeltrællene drog ligeledes op til Jerusalem i Kong Artaxerxes's syvende Regeringsår.
Jo-Israel mamoko, kaachiel gi jodolo, jo-Lawi, jower, jorit rangach kod jotij hekalu, bende nobiro Jerusalem e higa mar abiriyo mar Ruoth Artaksases.
8 De kom til Jerusalem i den femte Måned i Kongens syvende Regeringsår;
Ezra nochopo Jerusalem e dwe mar abich mar higa mar abiriyo mar ruoth.
9 thi på den første Dag i den første Måned tog han Bestemmelse om Opbruddet fra Babel, og på den første Dag i den femte Måned kom han til Jerusalem, eftersom hans Guds gode Hånd var over ham.
Nochako wuodhe koa Babulon e odiechiengʼ mokwongo mar dwe mokwongo, kendo nochopo Jerusalem e odiechiengʼ mokwongo mar dwe mar abich, nimar lwedo mangʼwon mar Nyasache ne ni kuome.
10 Thi Ezra havde vendt sit Hjerte til at granske i HERRNs Lov og handle efter den og undervise Israel i Lov og Ret.
Nimar Ezra nosechiwore owuon ne somo matut kendo rito Chik mar Jehova Nyasaye, kod puonjo chikene gi buchene e Israel.
11 Dette er en Afskrift, af den Skrivelse, Kong Artaxerxes medgav Præsten Ezra den Skriftlærde, den skriftlærde Kender af Bøgerne med HERRENs Bud og Anordninger til Israel:
Ma e baruwa machalre gi mane mane Ruoth Artaksases omiyo Ezra jadolo kendo japuonj, ngʼatno mosomo weche maluwore gi chike kod buche Jehova Nyasaye ne Israel:
12 Artaxerxes, Kongernes Konge, til Præsten Ezra, den skriftlærde Kender af Himmelens Guds Lov, og så videre:
Artaksases, ruoth mar ruodhi, Ne Ezra jadolo kendo japuonj mar Chik Nyasach Polo: Amosi.
13 Hermed giver jeg Tilladelse til, at enhver af Israels Folk og dets Præster og Leviter i mit Rige, der er til Sinds at drage til Jerusalem, må drage med dig,
Koro achiwo chik ni ja-Israel moro amora manie pinya, kaachiel gi jodolo kod jo-Lawi, madwaro dhi Jerusalem kodi, nyalo dhi.
14 al den Stund du af Kongen og hans syv Rådgivere sendes for at undersøge Forholdene i Judæa og Jerusalem på Grundlag af din Guds Lov, som er i din Hånd,
Oori gi ruoth kod jongʼadne rieko abiriyo mondo inon wach kaka Juda gi Jerusalem dhi kaluwore gi chik Nyasachi manie lweti.
15 og for at bringe det Sølv og Guld derhen, som Kongen og hans Rådgivere frivilligt har givet Israels Gud, hvis Bolig er i Jerusalem,
To bende, nyaka idhi gi fedha kod dhahabu ma ruoth gi jongʼadne rieko osechiwo kuom hero mag-gi giwegi ne Nyasach Israel, ma kar dak mare en Jerusalem,
16 og alt det Sølv og Guld, som du får rundt om i Landsdelen Babel, tillige med de frivillige Gaver fra Folket og Præsterne, der giver frivillige Gaver til deres Guds Hus i Jerusalem.
kaachiel gi fedha gi dhahabu duto ma unyalo yudo koa e gwengʼ mar Babulon, kanyakla gi chiwo ma ji kod jodolo golo ma en chiwo mar hera ne hekalu mar Nyasachgi e Jerusalem.
17 Derfor skal du samvittighedstuldt for disse Penge købe Tyre, Vædre og Lam med tilhørende Afgrøde- og Drikofre og ofre dem på Alteret i eders Guds Hus i Jerusalem;
Gi pesani nyaka ine ni ingʼiewo rwedhi, imbe kod nyithi rombe machwo, kanyakla gi chiwo mag-gi mag cham kod misango miolo piny, kendo gitimgo misango ewi kendo mar hekalu mar Nyasachi e Jerusalem.
18 og hvad du og dine Brødre finder for godt at gøre med det Sølv og Guld, der bliver tilovers, det må I gøre efter eders Guds Vilje.
In kod oweteni ma jo-Yahudi unyalo timo gima uneno ka ber gi fedha gi dhahabu modongʼ, kaluwore gi dwaro mar Nyasachi.
19 De Kar, der skænkes dig til Tjenesten i din Guds Hus, skal du afgive og stille for Israels Guds Åsyn i Jerusalem.
Chiwne Nyasach Jerusalem gigo duto moket e lweti mar dendo Nyasaye e hekalu mar Nyasachi.
20 Og de andre nødvendige Udgifter til din Guds Hus, som det tilfalder dig at udrede, må du udrede af det kongelige Skatkammer.
Kendo gimoro amora midwaro mar hekalu mar Nyasachi ma inyalo bedo gi thuolo mar chiwo, inyalo chiwe koa e keno ma ka ruoth.
21 Jeg, Kong Artaxerxes, giver hermed den Befaling til alle Skatmestre hinsides Floden: Alt, hvad Præsten Ezra, den skriftlærde Kender af Himmelens Guds Lov, kræver af eder, skal nøjagtigt ydes
Koro an, Ruoth Artaksases, achiwo chik ni kuonde keno duto mag Yufrate ochiw gi chia gimoro amora ma Ezra jadolo, japuonj Chik mar Nyasach polo, nyalo kwayou, kaka
22 indtil 100 Sølvtalenter, 100 Kor Hvede, 100 Bat Vin, 100 Bat Olie og Salt i ubegrænset Mængde.
fedha madirom kilo alufu adek gi mia angʼwen, gunde mag ngano ma pek romo kilo alufu apar gaboro, divai maromo lita alufu ariyo gi mia ariyo, mo maromo lita alufu ariyo gi mia ariyo, kod chumbi mathoth ma ok nyal pim.
23 Alt, hvad der er påbudt af Himmelens Gud, skal punktligt ydes til Himmelens Guds Hus, at der ikke skal komme Vrede over Kongens og hans Sønners Rige.
Gimoro amora ma Nyasach polo osechano, we otime gi chia ne hekalu mar Nyasach polo. En angʼo momiyo mirima dibed kuom pinyruoth gi yawuote?
24 Og det være eder kundgjort, at ingen har Ret til at pålægge nogen af Præsterne, Leviterne, Tempelsangerne, Dørvogterne, Tempeltrællene eller overhovedet nogen, der er sysselsat ved dette Guds Hus, Skat, Afgift eller Skyld!
Bende nyaka ingʼe ni ionge gi teko mar chuno ji golo osuru, kata chiwo kata chudo ewi jadolo, jo-Lawi, jower, jorit rangach, jatij hekalu moro amora kata jotich mamoko e odni mar Nyasaye.
25 Men du, Ezra, skal i Kraft af Guds Visdom, som er i din Hånd, indsætte Dommere og Retsbetjente til at dømme alt Folket hinsides Floden, alle dem, som kender, din Guds Lov; og hvem der ikke kender den, skal I undervise deri.
To in, Ezra, kaluwore gi rieko matut mar Nyasachi, ma in godo, yier jongʼad bura matindo kod jongʼad bura madongo mondo ongʼad bura gadiera ne jo-Yufrate duto, ma gin joma ongʼeyo chike Nyasachi. Kendo nyaka ipuonj ngʼato angʼata mokia chikego.
26 Og enhver, der ikke handler efter din Guds Lov og Kongens Lov, over ham skal der samvittighedsfuldt fældes Dom, være sig til Død, Landsforvisning, Pengebøde eller Fængsel.
Ngʼato angʼata ma ok luor chik Nyasachi kod chik ruoth nyaka kume e yor tho, dare, pe gige, kata tere e od twech.
27 Lovet være HERREN, vore Fædres Gud, som indgav Kongen sådanne Tanker for at herliggøre HERRENs Hus i Jerusalem
Pak obed ne Jehova Nyasaye, ma Nyasach kwerewa, moseketo e chuny ruoth mondo luor obed ne od Jehova Nyasaye man Jerusalem e yo machalo kama
28 og vandt mig, Nåde hos Kongen og hans Rådgivere og alle Kongens mægtige Fyrster! Så fattede jeg da Mod, eftersom HERREN min Guds Hånd var over mig, og jeg samlede en Del Overhoveder af Israel til at drage op med mig.
kendo moserieyo lwete maber mar ngʼwono ne an e nyim ruoth kod jongʼadne rieko kod jotend ruoth maroteke mondo omiya luor. Nikech lwet Jehova Nyasaye Nyasacha neni kuoma, ne abedo gi chir mi achoko jotelo duto moa Israel mondo odhi koda.
