Ezra 7
1 Efter disse Tildragelser drog under Perserkongen Artaxerxes's Regering Ezra, en Søn af Seraja, en Søn af Azarja, en Søn af Hilkija,
Hae tiah oh pacoeng, Persia siangpahrang Artaxerxes dung nathuem ah, Ezara ih capa loe Seraiah, anih loe Azariah ih capa, anih loe Hilkiah ih capa,
2 en Søn af Sjallum, en Søn af Zadok, en Søn af Ahitub,
anih loe Shallum ih capa, anih loe Zadok ih capa, anih loe Ahitub ih capa,
3 en Søn af Amarja, en Søn af Azarja, en Søn af Merajot,
anih loe Amariah ih capa, anih loe Azariah ih capa, anih loe Meriaoth ih capa,
4 en Søn af Zeraja, en Søn af Uzzi, en Søn af Bukki,
anih loe Zerahiah ih capa, anih loe Uzzi ih capa, anih loe Bukki ih capa,
5 en Søn af Abisjua, en Søn af Pinehas, en Søn af Eleazar, en Søn af Ypperstepræsten Aron -
anih loe Abishua ih capa, anih loe Phinehas ih capa, anih loe Eleazar ih capa, anih loe kalen koek qaima Aaron ih capa ah oh;
6 denne Ezra drog op fra Babel. Han var skriftlærd, hjemme i Mose Lov, som HERREN, Israels Gud, havde givet; og Kongen opfyldte alle hans Ønsker, eftersom HERREN hans Guds Hånd var over ham.
Hae Ezra loe Babylon hoiah angzoh; anih loe ca tarikkung ah oh moe, Israel Angraeng Sithaw mah paek ih, Mosi ih daan panoek bit kami ah oh: angmah ih Angraeng Sithaw loe anih nuiah oh pongah, a hnik sarui hmuen to siangpahrang mah anih hanah paek.
7 Og en Del af Israeliterne og at Præsterne, Leviterne Tempelsangerne, Dørvogterne og Tempeltrællene drog ligeledes op til Jerusalem i Kong Artaxerxes's syvende Regeringsår.
Thoemto Israel kaminawk, qaimanawk, Levinawk, laasah kaminawk, khongkha toep kaminawk hoi im ah toksah tamnanawk loe, Artaxerxes siangpahrang ah ohhaih saning sarihto naah, Jerusalem ah caeh o tahang.
8 De kom til Jerusalem i den femte Måned i Kongens syvende Regeringsår;
Ezra loe siangpahrang toksakhaih saning sarihto haih, khrah pangato naah, Jerusalem ah phak.
9 thi på den første Dag i den første Måned tog han Bestemmelse om Opbruddet fra Babel, og på den første Dag i den femte Måned kom han til Jerusalem, eftersom hans Guds gode Hånd var over ham.
Anih loe khrah tangsuekhaih niah Babylon hoiah caeh moe, angmah ih Sithaw tahmenhaih anih nuiah oh pongah, khrah pangato haih, ni tangsuek naah Jerusalem vangpui to a phak.
10 Thi Ezra havde vendt sit Hjerte til at granske i HERRNs Lov og handle efter den og undervise Israel i Lov og Ret.
Ezra loe Sithaw ih daan pazui hanah, kahoih ah amtuk moe, Israel kaminawk patuk hanah poekhaih a tawnh.
11 Dette er en Afskrift, af den Skrivelse, Kong Artaxerxes medgav Præsten Ezra den Skriftlærde, den skriftlærde Kender af Bøgerne med HERRENs Bud og Anordninger til Israel:
Hae ca loe Artaxerxes siangpahrang mah qaima, ca tarikkung Ezra khaeah paek ih tarik pakong ih kawpi ca ah oh; anih loe Israel kaminawk zaehhoihhaih daan, Angraeng mah paek ih loknawk tarikkung ah oh.
12 Artaxerxes, Kongernes Konge, til Præsten Ezra, den skriftlærde Kender af Himmelens Guds Lov, og så videre:
Siangpahrangnawk ih siangpahrang Artaxerxes mah, van Sithaw ih daan patukkung, qaima Ezra khaeah, monghaih om nasoe, tiah vaihi ca ka tarik.
13 Hermed giver jeg Tilladelse til, at enhver af Israels Folk og dets Præster og Leviter i mit Rige, der er til Sinds at drage til Jerusalem, må drage med dig,
Ka prae thungah kaom, qaimanawk, Levinawk hoi Israel kaminawk boih, mi kawbaktih doeh Jerusalem ah caeh koeh kami loe, nangmah hoi nawnto caeh o nasoe, tiah lok takroekhaih ka sak boeh.
14 al den Stund du af Kongen og hans syv Rådgivere sendes for at undersøge Forholdene i Judæa og Jerusalem på Grundlag af din Guds Lov, som er i din Hånd,
Vaihi na ban ah kaom, na Sithaw ih patukhaih daan baktih, Judah hoi Jerusalem kawng to dueng hanah, siangpahrang hoi poekhaih kahoih paekkung sarihto mah, ang patoeh baktih toengah;
15 og for at bringe det Sølv og Guld derhen, som Kongen og hans Rådgivere frivilligt har givet Israels Gud, hvis Bolig er i Jerusalem,
siangpahrang hoi poekhaih kahoih paekkungnawk mah, Jerusalem ah kaom, Israel Sithaw khaeah azom ah paek ih sui hoi sumkanglungnawk,
16 og alt det Sølv og Guld, som du får rundt om i Landsdelen Babel, tillige med de frivillige Gaver fra Folket og Præsterne, der giver frivillige Gaver til deres Guds Hus i Jerusalem.
Jerusalem ah kaom, angmacae ih Sithaw im hanah, kaminawk hoi qaimanawk mah azom ah paek ih, Babylon prae thung hoiah hak ih sui hoi sumkanglungnawk boih doeh sin ah;
17 Derfor skal du samvittighedstuldt for disse Penge købe Tyre, Vædre og Lam med tilhørende Afgrøde- og Drikofre og ofre dem på Alteret i eders Guds Hus i Jerusalem;
hae phoisa hoiah maitaw taenawk, tuu taenawk, tuu caanawk, paek han koi canghumnawk hoi naek han koi tuinawk to qan ah loe, Jerusalem ih na Sithaw hmaicam ah tathlang ah.
18 og hvad du og dine Brødre finder for godt at gøre med det Sølv og Guld, der bliver tilovers, det må I gøre efter eders Guds Vilje.
Nangmah hoi nam nawkamyanawk mah, sak han hoih, tiah na poek o ih baktih toengah, sui hoi sumkanglung to na Sithaw koehhaih baktiah patoh oh.
19 De Kar, der skænkes dig til Tjenesten i din Guds Hus, skal du afgive og stille for Israels Guds Åsyn i Jerusalem.
Na Sithaw ih im ah toksak haih hanah, nang khaeah kang paek ih laom sabaenawk doeh, Jerusalem Sithaw hmaa ah paek boih ah.
20 Og de andre nødvendige Udgifter til din Guds Hus, som det tilfalder dig at udrede, må du udrede af det kongelige Skatkammer.
Na Sithaw im han kangaih hmuen, paek han koi kalah hmuennawk om vop nahaeloe, siangpahrang ih phoisa hoiah paek ah.
21 Jeg, Kong Artaxerxes, giver hermed den Befaling til alle Skatmestre hinsides Floden: Alt, hvad Præsten Ezra, den skriftlærde Kender af Himmelens Guds Lov, kræver af eder, skal nøjagtigt ydes
Van Sithaw ih lokpaekhaih ca tarikkung, qaima Ezra mah hnik ih hmuennawk boih to, paek hanah vaihi kai, Artaxxerxes siangpahrang mah, vapui yaeh ah kaom hmuenmae pakuemkungnawk khaeah,
22 indtil 100 Sølvtalenter, 100 Kor Hvede, 100 Bat Vin, 100 Bat Olie og Salt i ubegrænset Mængde.
sumkanglung talent cumvaito, cang kor cumvaito, misurtui bath cumvaito, olive situi bath cumvaito hoi noek ai ah paloi to paek o hanah, lok ka paek boeh.
23 Alt, hvad der er påbudt af Himmelens Gud, skal punktligt ydes til Himmelens Guds Hus, at der ikke skal komme Vrede over Kongens og hans Sønners Rige.
Siangpahrang hoi a caanawk nuiah palungphui han ai ah, van Sithaw mah hnik ih hmuen boih, van Sithaw ih im hanah tha pathok oh loe, paek oh;
24 Og det være eder kundgjort, at ingen har Ret til at pålægge nogen af Præsterne, Leviterne, Tempelsangerne, Dørvogterne, Tempeltrællene eller overhovedet nogen, der er sysselsat ved dette Guds Hus, Skat, Afgift eller Skyld!
to pacoengah qaimanawk, Levinawk, laasah kaminawk, khongkha toep kaminawk, Nethinims tiah kawk ih im thungah toksah kaminawk hoi kalah im toksah tamnanawk khaeah, tamut na cong o mak ai, tiah panoek sak han ka koeh.
25 Men du, Ezra, skal i Kraft af Guds Visdom, som er i din Hånd, indsætte Dommere og Retsbetjente til at dømme alt Folket hinsides Floden, alle dem, som kender, din Guds Lov; og hvem der ikke kender den, skal I undervise deri.
Nang Ezra doeh, Sithaw palunghahaih na tawnh baktih toengah, vapui yaeh ah kaom kaminawk mah, toenghaih hoi lokcaek o thaih moe, na Sithaw mah paek ih lok to patuk hanah, ukkungnawk hoi lokcaekkungnawk to suem ah.
26 Og enhver, der ikke handler efter din Guds Lov og Kongens Lov, over ham skal der samvittighedsfuldt fældes Dom, være sig til Død, Landsforvisning, Pengebøde eller Fængsel.
Mi kawbaktih doeh na Sithaw patukhaih koeh ai moe, siangpahrang lok tahngai ai kami loe humhaih, haekhaih, hmuenmae lomh paehaih, thongim thungah pakhrakhaih to karangah paek oh, tiah tarik ih lok to ca thungah oh.
27 Lovet være HERREN, vore Fædres Gud, som indgav Kongen sådanne Tanker for at herliggøre HERRENs Hus i Jerusalem
Aicae ampanawk ih Angraeng Sithaw loe tahamhoihaih om nasoe, Angraeng mah Jerusalem ih im kranghoisak hanah, siangpahrang palungthin thungah toksak pae;
28 og vandt mig, Nåde hos Kongen og hans Rådgivere og alle Kongens mægtige Fyrster! Så fattede jeg da Mod, eftersom HERREN min Guds Hånd var over mig, og jeg samlede en Del Overhoveder af Israel til at drage op med mig.
Angraeng mah ni a tahmenhaih to siangpahrang khaeah, poekhaih kahoih paek kaminawk hoi thacak siangpahrang ih angraengnawk boih hmaa ah amtuengsak. Ka Angraeng Sithaw ih ban ka nuiah oh pongah, tha ka cak moe, kai hoi nawnto caeh hanah Israel thung ih kacoehtanawk to amkhuengsak.
