Ezekiel 7
1 Og HERRENs Ord kom til mig således
Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
2 Du, Menneskesøn, sig: Så siger den Herre HERREN til Israels Land: Enden kommer, Enden kommer over Landet vidt og bredt!
«Sǝn angla, i insan oƣli, Rǝb Pǝrwǝrdigar Israil zeminiƣa mundaⱪ dedi: Hatimǝ! Zeminning tɵt bulungiƣa hatimǝ berilidu!
3 Nu kommer Enden over dig, og jeg sender min Vrede imod dig og dømmer dig efter dine Veje og gengælder dig alle dine Vederstyggeigheder.
Sanga ⱨazir hatimǝ berilidu! Ɵz ƣǝzipimni bexingƣa qüxürimǝn, ɵz yolliring boyiqǝ üstünggǝ ⱨɵküm qiⱪirip jazalap, ɵzüngning barliⱪ yirginqlik ixliringni ɵz bexingƣa yandurimǝn.
4 Jeg viser dig ingen Medynk eller Skånsel, men gengælder dig dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og du skal kende, at jeg er HERREN.
Mening kɵzüm sanga rǝⱨim ⱪilmaydu ⱨǝm iqimnimu sanga aƣritmaymǝn; ǝksiqǝ ɵz yolliringni bexingƣa yandurimǝn, ɵz yirginqlikliring ɵz arangda bolidu; andin silǝr Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetisilǝr».
5 Så siger den Herre HERREN: Ulykke følger på Ulykke; se, det kommer!
Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Balayi’apǝt! Ⱨeq bolup baⱪmiƣan balayi’apǝt kelidu! Mana, u kǝldi!
6 Enden kommer, Enden kommer; den er vågnet og tager Sigte på dig; se, det kommer!
Hatimǝ, hatimǝ! U sanga ⱪarxi ⱪozƣaldi! Mana, u keliwatidu!
7 Turen kommer til dig, som bor i Landet; Tiden er inde, Dagen er nær, en Dag med Rædsel og ikke med Frydeskrig på Bjergene.
Ⱨalakǝt yeningƣa kǝldi, i zeminda turƣuqi; waⱪit-saiti toxti, axu kün yeⱪinlaxti; huxalliⱪ warⱪiraxliri ǝmǝs, bǝlki dawalƣuluⱪ bir ⱪiyⱪas-sürǝn taƣlarda anglinidu.
8 Nu udøser jeg snart min Harme over dig og udtømmer min Vrede på dig, dømmer dig efter dine Veje og gengælder dig alle dine Vederstyggeligheder.
Mǝn tezla ⱪǝⱨrimni üstünggǝ tɵküp, sanga ⱪaratⱪan ƣǝzipim bilǝn piƣandin qiⱪimǝn; Mǝn ɵz yolliring boyiqǝ üstünggǝ ⱨɵküm qiⱪirip jazalap, ɵzüngning barliⱪ yirginqlikliringni bexingƣa ⱪayturup qüxürimǝn.
9 Jeg viser dig ingen Medynk eller Skånsel, men gengælder dig dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og I skal kende, at jeg, HERREN, er den, som slår.
Mening kɵzüm sanga rǝⱨim ⱪilmaydu ⱨǝm iqimnimu sanga aƣritmaymǝn; Mǝn ɵz yolliringni bexingƣa yandurimǝn, wǝ ɵz yirginqlik ixliring ɵz arangƣa qüxidu; xuning bilǝn silǝr ɵzünglarni urƣuqining Mǝn Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetisilǝr.
10 Se, Dagen! Se, det kommer; Turen kommer til dig"! Riset blomstrer, Overmodet grønnes.
Mana, axu kün! Mana u kǝldi! Ⱨalakǝt qiⱪip yüriwatidu! — tayaⱪ bihlandi, ⱨakawurluⱪ qeqǝklidi!
11 Vold rejser sig til et Ris over Gudløshed; der bliver intet tilbage af dem, intet af deres larmende Hob, intet af deres Gods, og der er ingen Herlighed iblandt dem.
Zorawanliⱪ yetilip rǝzillik tayiⱪi bolup qiⱪti; ularningkidin ⱨeqnǝrsǝ ⱪalmaydu — ularning adǝmlǝr topidin, dɵlǝt-bayliⱪliridin yaki ⱨǝywisidin ⱨeqnemǝ ⱪalmaydu.
12 Tiden er inde, Dagen er nær; Køberen skal ikke glæde sig og Sælgeren ikke sørge, thi Vrede kommer over al den larmende Hob derinde.
Waⱪit-saiti kǝldi, küni yeⱪinlaxti; alƣuqi huxal bolup kǝtmisun, satⱪuqi matǝm tutmisun; qünki ⱪattiⱪ ƣǝzǝp muxu bir top kixilǝrning ⱨǝmmisining üstigǝ qüxidu.
13 Thi Sælgeren skal ikke vende tilbage til det solgte, om han end bliver i Live; thi Synet om al den larmende Hob derinde tages ikke tilbage, og ingen skal styrke sit Liv ved sin Misgerning.
Qünki gǝrqǝ alƣuqi bilǝn satⱪuqi tirik ⱪalsimu, satⱪuqi ɵzi setiwǝtkinigǝ ⱪaytidin igǝ bolmaydu; qünki bu top kixilǝr toƣruluⱪ kɵrüngǝn bexarǝt inawǝtsiz bolmaydu; ulardin ⱨeqⱪaysisi ⱪǝbiⱨliki bilǝn ɵz ⱨayatini saⱪliyalmaydu.
14 Man støder i Hornet og gør alt rede, men ingen drager i krig; thi min Vrede kommer over al den larmende Hob derinde.
Ular kanayni qelip ⱨǝmmini tǝyyarlidi, biraⱪ ⱨeqkim jǝnggǝ qiⱪmaydu; qünki Mening ƣǝzipim muxu bir top kixilǝrning ⱨǝmmisigǝ ⱪaritilƣan.
15 Sværd ude og Pest og Hunger inde! De, der er i Marken, omkommer for Sværd, og dem, der er i Byen, fortærer Hunger og Pest.
Talada ⱪiliq, iqidǝ waba wǝ aqarqiliⱪ turidu; dalada bolƣan kixini ⱪiliq, xǝⱨǝrdǝ bolƣan kixini bolsa, waba wǝ aqarqiliⱪ uni yutuwetidu.
16 Og selv om nogle af dem undslipper og når op i Bjergene som Kløfternes Duer, skal de alle dø, hver for sin Misgerning.
Wǝ ulardin ⱪutulup ⱪelip bulardin ⱪaqⱪanlar taƣlarda yürüp ⱨǝrbiri ɵz ⱪǝbiⱨliki üqün jilƣidiki pahtǝklǝrdǝk buⱪuldap matǝm tutidu.
17 Alle Hænder er slappe, alle Knæ flyder som Vand.
Ⱨǝrbirining ⱪoli dǝrmansizlinidu, tizliri süydük bilǝn qiliⱪ-qiliⱪ ⱨɵl bolup ketidu;
18 De klæder sig i Sæk, og Rædsel omhyller dem; alle Ansigter er skamfulde, alle Hoveder skaldede.
Ular ɵzigǝ bɵz kiyimini baƣlaydu, wǝⱨxǝt ularni basidu; ⱨǝrⱪaysining yüzidǝ hijalǝt, baxliri taⱪir kɵrünidu.
19 Deres Sølv kaster de ud på Gaden, deres Guld regnes for Snavs; deres Sølv og Guld kan ikke redde dem på HERRENs Vredes Dag; de kan ikke stille deres Hunger eller fylde deres Bug dermed, thi det var dem Årsag til Skyld.
Ular ɵz kümüxlirini koqilarƣa taxlaydu, ularning altunliri bulƣanƣan nǝrsidǝk bolidu; ularning altun-kümüxliri Pǝrwǝrdigar ƣǝzipini kɵrsǝtkǝn künidǝ ularni ⱪutⱪuzmaydu; ular bulardin aqliⱪini ⱪanduralmaydu, ⱪorsiⱪini tolduralmaydu, qünki bu nǝrsilǝr ularƣa adǝmlǝrni putlaxturidiƣan ⱪǝbiⱨlik boldi.
20 I dets strålende Pragt satte de deres Stolthed, og deres vederstyggelige Billeder, deres væmmelige Guder, lavede de deraf: derfor gør jeg det til Snavs for dem.
U Uning güzǝl bezǝkini ⱨǝywǝ bilǝn tiklidi; biraⱪ ular uning iqidǝ yirginqlik mǝbudlarni ⱨǝmdǝ lǝnǝtlik nǝrsilirini yasidi; xunga Mǝn uni ular üqün paskinqiliⱪⱪa aylandurimǝn.
21 Jeg giver det som Bytte i de fremmedes Hånd og som Rov til de mest gudløse på Jorden, og de skal vanhellige det.
Mǝn uni olja süpitidǝ yat adǝmlǝrning ⱪoliƣa, ƣǝnimǝt ⱪilip yǝr yüzidiki rǝzillǝrgǝ tapxurimǝn; ular buni bulƣaydu.
22 Jeg vender mit Åsyn fra dem og man skal vanhellige mit Kleodie, Ransmænd skal trænge ind og vanhellige det.
Mǝn yüzümni ulardin ɵrüymǝn, wǝ kixilǝr Mening ǝziz jayimni bulƣaydu; zorawanlar kirip u yǝrni bulƣaydu.
23 Gør Lænkerne rede! Thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Vold.
Zǝnjirni tǝyyarlanglar; qünki zemin ⱪanliⱪ jinayǝtlǝrgǝ, xǝⱨǝr zorawanliⱪⱪa tolƣan.
24 Jeg henter de værste af Folkene, og de skal tage Husene i Eje; jeg gør Ende på de mægtiges Stolthed, og deres Helligdomme skal vanhelliges.
Xunga Mǝn ǝllǝr iqidiki ǝng rǝzilini kǝltürimǝn, ular ularning ɵylirigǝ igǝ bolidu; Mǝn zomigǝrlǝrning ⱨakawurluⱪini yoⱪitimǝn; ularning «muⱪǝddǝs jayliri» bulƣinidu.
25 Der opstår Angst; man søger Redning, men finder den ikke.
Wǝⱨxǝt keliwatidu! Ular tinq-amanliⱪni izdǝydiƣan bolidu, biraⱪ ⱨeq tapalmaydu.
26 Uheld følger på Uheld, Rygte på Rygte; man skal tigge Profeten om et Syn, Præsten kommer til kort med Vejledning og de Ældste med Råd.
Apǝt üstigǝ apǝt, xum hǝwǝr üstigǝ xum hǝwǝr kelidu; ular pǝyƣǝmbǝrdin bexarǝt soraydu, biraⱪ kaⱨinlardin Tǝwratning bilimi, aⱪsaⱪallardin, moysipitlǝrdin nǝsiⱨǝt yoⱪap ketidu.
27 Kongen sørger, Fyrsten hyller sig i Rædsel, og Landboernes Hænder lammes af Forfærdelse. Jeg gør med dem efter deres Færd og dømmer dem, som de fortjener; og de skal kende, at jeg er HERREN.
Padixaⱨ matǝm tutidu, xaⱨzadǝ ümidsizlikkǝ qɵmülidu, zemindiki hǝlⱪlǝrning ⱪolliri titrǝp ketidu; Mǝn ularni ɵz yolliri boyiqǝ bir tǝrǝp ⱪilimǝn, ɵz ⱨɵkümliri boyiqǝ ularƣa ⱨɵküm qiⱪirip jazalaymǝn; xuning bilǝn ular Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetidu.
