Ezekiel 7
1 Og HERRENs Ord kom til mig således
Immay kaniak ti sao ni Yahweh a kunana,
2 Du, Menneskesøn, sig: Så siger den Herre HERREN til Israels Land: Enden kommer, Enden kommer over Landet vidt og bredt!
“Sika, anak ti tao—Kastoy ti kuna ni Yahweh nga Apo iti daga ti Israel,' Adtoyen ti panungpalan! Dimtengen ti panungpalan kadagiti uppat a beddeng ti daga!
3 Nu kommer Enden over dig, og jeg sender min Vrede imod dig og dømmer dig efter dine Veje og gengælder dig alle dine Vederstyggeigheder.
Ita, adtoyen ti panungpalam, ta ipalak-amko kenka ti nakaro a pungtotko, ket ukomenka segun kadagiti wagasmo; ket ipalak-amko kenka dagiti bunga ti makarimon nga aramidmo.
4 Jeg viser dig ingen Medynk eller Skånsel, men gengælder dig dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og du skal kende, at jeg er HERREN.
Ta saanto a kumita kenka a siaasi dagiti matak, ket saanka nga ispalen; no di ket ipalak-amko kenka ti bunga dagiti dakes nga aramidmo, ken addanto iti tengngam dagiti makarimon nga aramidmo, tapno maammoam a siak ni Yahweh!
5 Så siger den Herre HERREN: Ulykke følger på Ulykke; se, det kommer!
Kastoy ti kuna ni Yahweh nga Apo: Didigra! Agsasaruno a didigra! Kitaem, adtoyen!
6 Enden kommer, Enden kommer; den er vågnet og tager Sigte på dig; se, det kommer!
Pudno nga umayen ti panungpalan; nariing ti panungpalan maibusor kenka! Denggem, adtoyen!
7 Turen kommer til dig, som bor i Landet; Tiden er inde, Dagen er nær, en Dag med Rædsel og ikke med Frydeskrig på Bjergene.
Umayen ti pannakadusam, sika nga agnanaed iti daga. Dimtengen ti tiempo; asidegen ti tiempo ti pannakadadael, ket saanton a narag-o dagiti bantay.
8 Nu udøser jeg snart min Harme over dig og udtømmer min Vrede på dig, dømmer dig efter dine Veje og gengælder dig alle dine Vederstyggeligheder.
Iti saan nga agbayag, idissuorko kenka ti pungtotko ken ipalak-amko ti kasta unay nga ungetko inton ukomenka segun kadagiti aramidmo ken ipalak-amko kenka ti supapak dagiti amin a makarimon nga aramidmo.
9 Jeg viser dig ingen Medynk eller Skånsel, men gengælder dig dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og I skal kende, at jeg, HERREN, er den, som slår.
Ta saanto a kumita a siaasi ti matak, ken saankanto nga ispalen. Aramidek kenka ti kas iti inaramidmo; ket addanto iti tengngam dagiti amin a makarimon nga aramidmo iti kasta maammoam a siak ni Yahweh, a mangdusdusa kenka.
10 Se, Dagen! Se, det kommer; Turen kommer til dig"! Riset blomstrer, Overmodet grønnes.
Denggem! Umadanin ti tiempo. Rimmuaren ti pannusa. Ti sarukod ket kasla nagsabongen iti kinatangsit.
11 Vold rejser sig til et Ris over Gudløshed; der bliver intet tilbage af dem, intet af deres larmende Hob, intet af deres Gods, og der er ingen Herlighed iblandt dem.
Dimmakkel ti kinaranggas iti sarukod ti kinadangkes—awanto ti agpaut kadakuada, ken kadagiti tattaoda, kadagiti kinabaknangda, ken ti kinapategda!
12 Tiden er inde, Dagen er nær; Køberen skal ikke glæde sig og Sælgeren ikke sørge, thi Vrede kommer over al den larmende Hob derinde.
Asidegen ti tiempo; umadanin ti aldaw. Saanen nga agragsak ti aggatang, wenno agladingit ti agtagilako, agsipud ta agdissuoren ti pungtotko kadagiti amin a tattao!
13 Thi Sælgeren skal ikke vende tilbage til det solgte, om han end bliver i Live; thi Synet om al den larmende Hob derinde tages ikke tilbage, og ingen skal styrke sit Liv ved sin Misgerning.
Ta saanto pulos a maipasubli ti agtagtagilako ti nailakon iti unos ti panagbiagda, agsipud ta ti sirmata ket maibusor kadagiti amin a tattao; saandanto nga agsubli, ta awan iti tao nga agbibiag iti basolna a mapapigsa!
14 Man støder i Hornet og gør alt rede, men ingen drager i krig; thi min Vrede kommer over al den larmende Hob derinde.
Pinaunida ti trumpeta ket insaganada amin, ngem awan ti uray maysa a nagmartsa a napan iti paggugubatan; agsipud ta nagdissuor ti pungtotko kadagiti amin a tattao!
15 Sværd ude og Pest og Hunger inde! De, der er i Marken, omkommer for Sværd, og dem, der er i Byen, fortærer Hunger og Pest.
Adda iti ruar ti kampilan, ket adda iti uneg ti pasdek ti didigra ken ti nakaro a panagbisin. Dagidiay adda iti away ket mataydanto babaen iti kampilan, idinto a dagiti adda iti uneg ti siudad ket ibusento ti nakaro a bisin ken didigra.
16 Og selv om nogle af dem undslipper og når op i Bjergene som Kløfternes Duer, skal de alle dø, hver for sin Misgerning.
Ngem addanto iti sumagmamano kadakuada a makalasat nga aglibasto, ket agturongda iti kabanbantayan. Kas kadagiti kalapati kadagiti tanap, agladingitdanto amin —tunggal tao gapu iti kinamanagbasolda.
17 Alle Hænder er slappe, alle Knæ flyder som Vand.
Agkapsutto ti tunggal ima ken agkutukotto ti tunggal tumeng,
18 De klæder sig i Sæk, og Rædsel omhyller dem; alle Ansigter er skamfulde, alle Hoveder skaldede.
ken agkawesdanto iti nakersang a lupot, ket ti panagbuteng ti maiyabbongto kadakuada; ket panagbain ti makitanto iti tunggal rupada ken kalbonto amin nga uloda.
19 Deres Sølv kaster de ud på Gaden, deres Guld regnes for Snavs; deres Sølv og Guld kan ikke redde dem på HERRENs Vredes Dag; de kan ikke stille deres Hunger eller fylde deres Bug dermed, thi det var dem Årsag til Skyld.
Ibellengdanto dagiti pirakda kadagiti kalsada ken dagiti balitokda a kasla awan serserbi dagitoy. Saanto ida a kabaelan nga ispalen dagiti pirak ken balitokda iti aldaw ti nakaro a pungtot ni Yahweh. Saanto a maisalakan dagiti biagda, ket awanto ti pannakapnek ti bisinda, gapu ta nagbalin a pakaitublakanda ti kinamanagbasolda.
20 I dets strålende Pragt satte de deres Stolthed, og deres vederstyggelige Billeder, deres væmmelige Guder, lavede de deraf: derfor gør jeg det til Snavs for dem.
Innalada dagiti agkakapintas nga alahasda a pagpanpannakkelda ket nagaramidda kadagiti didiosen a mangipakita kadagiti makarimon nga aramidda—ti makarurod a panagdaydayawda kadagitoy, ngarud, pagbalinek dagitoy a banbanag a narugit kadakuada.
21 Jeg giver det som Bytte i de fremmedes Hånd og som Rov til de mest gudløse på Jorden, og de skal vanhellige det.
Ket iyawatkonto dagidiay a banbanag iti ima dagiti ganggannaet ken kadagiti nadangkes iti daga a kas samsam, ket tulawandanto dagitoy.
22 Jeg vender mit Åsyn fra dem og man skal vanhellige mit Kleodie, Ransmænd skal trænge ind og vanhellige det.
Ket tallikudakto ida inton tulawanda ti impategko a lugar; sumrekto dagiti tulisan iti templo ket tulawandanto daytoy!
23 Gør Lænkerne rede! Thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Vold.
Mangaramidka iti kawar, gapu ta napno ti daga iti panangukom ti dara, ken napno ti siudad iti kinaranggas.
24 Jeg henter de værste af Folkene, og de skal tage Husene i Eje; jeg gør Ende på de mægtiges Stolthed, og deres Helligdomme skal vanhelliges.
Iyegkonto ngarud dagiti kadadaksan kadagiti nasion, ket tagikuaendanto dagiti babbalayda, ket iyegkonto ti patingga ti kinatangsit ti nabileg, ta matulawanto dagiti nasantoan a lugarda!
25 Der opstår Angst; man søger Redning, men finder den ikke.
Dumtengto ti panagbuteng! Kalikagumandanto ti kappia, ngem awanto iti kappia!
26 Uheld følger på Uheld, Rygte på Rygte; man skal tigge Profeten om et Syn, Præsten kommer til kort med Vejledning og de Ældste med Råd.
Dumtengto ti adu a didigra, ket rumsuanto iti adu a sayangguseng! Ket sapulendanto ti sirmata manipud iti profeta, ngem agpukawto ti linteg kadagiti padi ken ti balakad manipud kadagiti panglakayen.
27 Kongen sørger, Fyrsten hyller sig i Rædsel, og Landboernes Hænder lammes af Forfærdelse. Jeg gør med dem efter deres Færd og dømmer dem, som de fortjener; og de skal kende, at jeg er HERREN.
Agladingitto ti ari ket ikawesto ti prinsipe ti pannakaupay, bayat nga agpigergerto iti buteng ti ima dagiti tattao iti daga. Aramidekto dagitoy kadakuada segun kadagiti aramidda! Ket ukomekto ida segun kadagiti bukodda a pagalagadan agingga a maammoanda a siak ni Yahweh!”'
