Ezekiel 7
1 Og HERRENs Ord kom til mig således
BOEIPA ol kai taengla ha pawk tih,
2 Du, Menneskesøn, sig: Så siger den Herre HERREN til Israels Land: Enden kommer, Enden kommer over Landet vidt og bredt!
“Nang hlang capa aw ka Boeipa Yahovah loh Israel khohmuen kah a bawtnah ham he ni a thui. Khohmuen a hmoi pali, pali ah a bawtnah ha pawk coeng.
3 Nu kommer Enden over dig, og jeg sender min Vrede imod dig og dømmer dig efter dine Veje og gengælder dig alle dine Vederstyggeigheder.
A bawtnah he nang soah a pai coeng dongah ka thintoek he nang taengla kan tueih ni. Na khosing bangla nang lai kan tloek vetih namah kah tueilaehkoi boeih te namah taengah kan thung ni.
4 Jeg viser dig ingen Medynk eller Skånsel, men gengælder dig dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og du skal kende, at jeg er HERREN.
Nang te ka mik long khaw n'rhen pawt vetih lungma ka ti mahpawh. Tedae na khosing te namah taengah kam paek vetih namah kah tueilaehkoi te namah khui ah thoeng ni. Te vaengah BOEIPA kamah he nam ming bitni.
5 Så siger den Herre HERREN: Ulykke følger på Ulykke; se, det kommer!
“Ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Yoethae pakhat kah yoethae thoeng he.
6 Enden kommer, Enden kommer; den er vågnet og tager Sigte på dig; se, det kommer!
A bawtnah ha pawk coeng. A bawtnah ha pawk coeng. Haenghang tih nang taengla ha pawk coeng ke.
7 Turen kommer til dig, som bor i Landet; Tiden er inde, Dagen er nær, en Dag med Rædsel og ikke med Frydeskrig på Bjergene.
Khohmuen kah khosa nang soah cangen la ha thoeng coeng lah ko. Soekloeknah a tue khohnin ha pawk tom coeng tih tlang kah omngaihnah tal coeng.
8 Nu udøser jeg snart min Harme over dig og udtømmer min Vrede på dig, dømmer dig efter dine Veje og gengælder dig alle dine Vederstyggeligheder.
Ka kosi he nang soah a yoei la ka lun pawn vetih ka thintoek he nang taengah ni ka hong eh. Na khosing bangla nang soah lai ka tloek vetih namah tueilaehkoi boeih te nang taengah kam paek ni.
9 Jeg viser dig ingen Medynk eller Skånsel, men gengælder dig dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og I skal kende, at jeg, HERREN, er den, som slår.
Ka mik loh rhen pawt vetih lungma ka ti mahpawh. Na khosing bangla nang te kan thuung vaengah namah kah tueilaehkoi te namah khui ah om ni. Te vaengah BOEIPA kamah loh ka ngawn te na ming bitni.
10 Se, Dagen! Se, det kommer; Turen kommer til dig"! Riset blomstrer, Overmodet grønnes.
“Khohnin ha pai coeng he, cangen khaw yulh coeng he. Conghol loh khooi tih althanah khaw muem coeng.
11 Vold rejser sig til et Ris over Gudløshed; der bliver intet tilbage af dem, intet af deres larmende Hob, intet af deres Gods, og der er ingen Herlighed iblandt dem.
Kuthlahnah tah halangnah conghol dongah poe. Tedae amih khuikah te a hong ni, a hlangping khuikah khaw a honghi, a boei khuikah a honghi, amih kah rhahlung rhaengsae khaw a hong ni.
12 Tiden er inde, Dagen er nær; Køberen skal ikke glæde sig og Sælgeren ikke sørge, thi Vrede kommer over al den larmende Hob derinde.
A tue ha pawk coeng tih khohnin loh ha pai coeng. Aka lai loh a kohoe boel saeh lamtah aka yoi khaw nguekcoi boel saeh. A hlangping boeih soah a thinsa coeng.
13 Thi Sælgeren skal ikke vende tilbage til det solgte, om han end bliver i Live; thi Synet om al den larmende Hob derinde tages ikke tilbage, og ingen skal styrke sit Liv ved sin Misgerning.
Aka yoi kah hnoyoih te a hing la a hing uh khui khaw koep mael pawh. A hlangping boeih ham a mangthui te lat mahpawh te. Hlang he amah kah thaesainah dongah a hingnah talong thai mahpawh.
14 Man støder i Hornet og gør alt rede, men ingen drager i krig; thi min Vrede kommer over al den larmende Hob derinde.
“A cungkuem te soepboe ham olueng te a ueng thil. Tedae a hlangping boeih sokah ka thinsa dongah ni caemtloek la a caeh pawh.
15 Sværd ude og Pest og Hunger inde! De, der er i Marken, omkommer for Sværd, og dem, der er i Byen, fortærer Hunger og Pest.
Tollong ah cunghang neh im ah duektahaw neh khokha om. Lohma kah te cunghang dongah duek vetih khopuei kah te khokha neh duektahaw loh a dolh ni.
16 Og selv om nogle af dem undslipper og når op i Bjergene som Kløfternes Duer, skal de alle dø, hver for sin Misgerning.
Amih hlangyong rhoek tah loeih uh suidae tlang ah kolrhawk vahui bangla om uh ni. Hlang boeih he amamih kah thaesainah dongah kawk uh ni.
17 Alle Hænder er slappe, alle Knæ flyder som Vand.
Kut khaw boeih kha vetih khuklu khaw tui la boeih poeh ni.
18 De klæder sig i Sæk, og Rædsel omhyller dem; alle Ansigter er skamfulde, alle Hoveder skaldede.
Tlamhni a vah uh vetih amih te tuennah loh a thing ni. Maelhmai boeih te yah neh om vetih a lu boeih te lungawng la om ni.
19 Deres Sølv kaster de ud på Gaden, deres Guld regnes for Snavs; deres Sølv og Guld kan ikke redde dem på HERRENs Vredes Dag; de kan ikke stille deres Hunger eller fylde deres Bug dermed, thi det var dem Årsag til Skyld.
A ngun tollong la a voeih uh vetih a sui te pumom bangla om ni. A ngun neh a sui loh amih a huul ham a coeng moenih. BOEIPA kah thinpom khohnin ah amih kah hinglu te cung pawt vetih amih bung khaw hah mahpawh. Amih kah thaesainah tah hmuitoel la om coeng.
20 I dets strålende Pragt satte de deres Stolthed, og deres vederstyggelige Billeder, deres væmmelige Guder, lavede de deraf: derfor gør jeg det til Snavs for dem.
Amih kah kirhang cangen te a hoemdamnah ham a khueh. Tedae amih kah tueilaehkoi neh a sarhingkoi tah a muei la amah taengah a saii uh. Te dongah amih te pumom la ka khueh.
21 Jeg giver det som Bytte i de fremmedes Hånd og som Rov til de mest gudløse på Jorden, og de skal vanhellige det.
Kholong kut ah maeh la, diklai halang taengah kutbuem la ka paek ni. Te vaengah anih te a poeih rhoe a poeih uh ni.
22 Jeg vender mit Åsyn fra dem og man skal vanhellige mit Kleodie, Ransmænd skal trænge ind og vanhellige det.
Ka maelhmai te amih lamloh ka mangthung vaengah ka khoem duen te a poeih uh. A khuila dingca rhoek kun uh vetih a poeih uh ni.
23 Gør Lænkerne rede! Thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Vold.
“Khohmuen he thii kah laitloeknah bae tih khopuei he kuthlahnah a khawk coeng dongah thirhui saii uh laeh.
24 Jeg henter de værste af Folkene, og de skal tage Husene i Eje; jeg gør Ende på de mægtiges Stolthed, og deres Helligdomme skal vanhelliges.
Namtom kah boethae te ka thoeng sak vetih amih im kah te a huul uh ni. Hlangtlung kah hoemdamnah te ka paa sak vetih a rhokso te a poeih uh ni.
25 Der opstår Angst; man søger Redning, men finder den ikke.
Mitmoengnah a pai dongah ngaimongnah tlap uh cakhaw dang uh mahpawh.
26 Uheld følger på Uheld, Rygte på Rygte; man skal tigge Profeten om et Syn, Præsten kommer til kort med Vejledning og de Ældste med Råd.
Lucik soah lucik pai vetih olthang soah olthang om ni. Tonghma lamkah mangthui tlap cakhaw khosoih lamkah olkhueng neh patong rhoek kah cilsuep khaw paltham ni.
27 Kongen sørger, Fyrsten hyller sig i Rædsel, og Landboernes Hænder lammes af Forfærdelse. Jeg gør med dem efter deres Færd og dømmer dem, som de fortjener; og de skal kende, at jeg er HERREN.
Manghai te nguekcoi vetih khoboei loh khopong ni a bai eh. Khohmuen kah pilnam kut khaw hlinghlawk vetih a khosing bangla amih te ka saii ni. Amamih laitloeknah dongah amamih te lai ka tloek vaengah BOEIPA kamah te m'ming uh bitni,” a ti.
