Ezekiel 6

1 Og Herrens ord kom til mig således:

Pea naʻe hoko mai kiate au ʻae folofola ʻa Sihova, ʻo pehē,

2 Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Israels Bjerge, profeter imod dem

“Foha ʻoe tangata, fakahangatonu ho mata ki he ngaahi moʻunga ʻo ʻIsileli, pea kikite ki ai,

3 og sig: Israels Bjerge, hør den Herre HERRENs Ord! Så siger den Herre HERREN til Bjergene og Højene, til Kløfterne og Dalene: Se, jeg sender Sværd over eder og tilintetgør eders Offerhøje.

Mo pehē, ʻE ngaahi moʻunga ʻo ʻIsileli, fanongo ki he folofola ʻa Sihova ko e ʻOtua; ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, ki he ngaahi moʻunga mo e ngaahi tafungofunga mo e ngaahi vaitafe, pea ki he ngaahi teleʻa; Vakai ko au, ʻio, ko au, te u ʻomi ʻae heletā kiate kimoutolu, pea te u fakaʻauha homou ngaahi potu māʻolunga.

4 Eders Altre skal ødelægges, eders Solstøtter sønderbrydes, og eders dræbte lader jeg segne foran eders Afgudsbilleder;

Pea ʻe liʻaki hoʻomou ngaahi feilaulauʻanga, pea ʻe maumauʻi homou ngaahi tamapua: pea te u lī hifo ʻa hoʻomou mate ʻi he ʻao ʻo homou ngaahi tamapua.

5 jeg kaster Israeliternes Lig hen for deres Afgudsbilleder og strør eders Ben rundt om eders Altre.

Pea te u tuku ʻae ʻangaʻanga ʻae fānau ʻa ʻIsileli ki he ʻao ʻoe ngaahi tamapua; pea te u tūtuuʻi takatakai homou hui ʻi he ngaahi feilaulauʻanga.

6 Overalt hvor I bor, skal Byerne lægges øde og Offerhøjene gå til Grunde, for at eders Altre kan lægges øde og gå til Grunde, eders Afudsbilleder sønderbrydes og udryddes, eders Solstøtter hugges om og eders Værker tilintetgøres.

Pea ʻe fakalala homou ngaahi kolo ʻi homou potu nofoʻanga kotoa pē, pea ʻe ngaongao homou ngaahi potu fakaʻeiʻeiki; koeʻuhi ke veteki hoʻomou ngaahi feilaulauʻanga mo liʻaki, pea maumauʻi mo fakaʻosi homou ngaahi ʻotua, pea hifi ki lalo homou ngaahi tamapua, pea fakaʻauhamālie hoʻomou ngaahi ngāue.

7 Mandefald skal ske iblandt eder, og I skal kende, at jeg er HERREN.

Pea ʻe tō hifo ʻae mate tāmateʻi ʻi loto ʻiate koe, pea te mou ʻilo ko au ko Sihova.

8 Men en Rest lader jeg blive tilbage, idet nogle af eder undslipper fra Sværdet blandt Folkene, når I spredes i Landene,

“Ka te u tuku ha toenga, koeʻuhi ke ai haʻamou niʻihi ʻe hao mei he heletā ʻi he ngaahi puleʻanga, ʻoka movetevete ʻakimoutolu ki he ngaahi fonua.

9 og de undslupne skal komme mig i Hu blandt Folkene, hvor de er Fanger; jeg sønderbryder deres bolerske Hjerter, som faldt fra mig, og deres bolerske Øjne, som hang ved deres Afgudsbilleder; og de skal væmmes ved sig selv over alt det onde, de har gjort, over alle deres Vederstyggeligheder.

Pea ko kinautolu ʻoku hao ʻiate kimoutolu te nau manatu kiate au, ʻi he ngaahi puleʻanga ʻaia ʻe ʻave pōpula ki ai ʻakinautolu, ʻo kau ka fesiʻi honau loto angahala naʻe mamaʻo ʻiate au, mo honau mata naʻe sio holi pe ki honau ngaahi tamapua: pea te nau fehiʻa ʻaupito kiate kinautolu koeʻuhi ko e ngaahi kovi ʻaia kuo nau fai ʻi heʻenau ngaahi fakalielia.

10 Og de skal kende, at jeg er HERREN; det var ikke tomme Ord, når jeg talede om at gøre den Ulykke på dem.

Pea te nau ʻilo ko au ko Sihova, naʻe ʻikai te u lea vaʻinga ʻaki ʻa ʻeku pehē te u fai ʻae kovi ni kiate kinautolu.”

11 Så siger den Herre HERREN: Slå Hænderne sammen, stamp med Foden og råb Ve over alle Israels Huses grimme Vederstyggeligheder! De skal falde for Sværd, Hunger og Pest.

ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; “Ke pasi ho nima pea malakaki ho vaʻe, pea ke pehē, ʻOiauē ʻae ngaahi kovi fakalielia ʻae fale ʻo ʻIsileli! He te nau tō ʻi he heletā, mo e honge, mo e mahaki fakaʻauha.

12 Den, som er langt borte, skal dø af Pest; den, som er nær, skal falde for Sværd; og den, som levnes og reddes, skal dø af Hunger; således udtømmer jeg min Vrede over dem.

Ko ia ʻoku nofo mamaʻo ʻe mate ʻi he mahaki fakaʻauha; pea ko ia ʻoku ofi ʻe tō ʻi he heletā; pea ko ia ʻoku toe ʻi he nofo kolo ʻe mate ʻi he honge: ʻe pehē ʻeku fakahoko hoku houhau kiate kinautolu.

13 De skal kende, at jeg er HERREN, når deres dræbte ligger midt iblandt deres Afgudsbilleder rundt om deres Altre på hver høj Bakke, på alle Bjergenes Tinder, under hvert grønt Træ og hver løvrig Eg, der, hvor de opsendte liflig Duft til deres Afgudsbilleder.

Pea te nau toki ʻilo, tā ko au ko Sihova, ʻoka tuku honau kakai tāmatea fakataha mo honau ngaahi tamapua ʻo takatakai ʻi honau ngaahi ʻesifeilaulau, ʻi he potu māʻolunga kotoa pē, pea ʻi he tumuʻaki ʻoe ngaahi moʻunga, ʻi he lolo ʻakau moʻui kotoa pē, pea ʻi he lolo ʻoke lau maʻuiʻui ʻaia ne ʻatu ai ʻae namu kakala ki honau ngaahi tamapua.

14 Jeg udrækker Hånden imod dem og gør Landet øde og tomt lige fra Ørkenen til Ribla, overalt hvor de bor; og de skal kende, at jeg er HERREN.

‌ʻE pehē ʻa ʻeku mafao atu hoku nima kiate kinautolu, mo fakaʻauha ʻae fonua, ʻio, ʻe lahi hake ʻae lala ʻo honau ngaahi nofoʻanga, ʻi he toafa ko Tipilate; pea te nau ʻilo ai ko au ko Sihova.”