Ezekiel 38

1 HERRENs Ord kom til mig således:

Pea naʻe hoko mai ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,

2 Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Gog i Magogs Land, Fyrsten over Rosj, Mesjek og Tubal, og profeter imod ham

“Foha ʻoe tangata, fakahanga ho mata kia Koki, ʻae fonua ko Mekoki, ʻaia ʻoku ʻeiki lahi hake ʻia Meseke, pea mo Tupale, pea kikite kiate ia,

3 og sig: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Gog, Fyrste over Rosj, Mesjek og Tubal.

Mo ke pehē, ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; Vakai, ʻe Koki, ʻoku ou tuʻu au kiate koe, ʻa koe ko e ʻeiki lahi ʻi Meseke, pea mo Tupale;

4 Jeg vender dig og sætter Kroge i dine Kæber og trækker dig frem med hele din Hær, Heste og Ryttere, alle i smukke Klæder, en vældig Skare med store og små Skjolde, alle med Sværd i Hånd.

Pea te u fakafoki koe ki mui, pea te u ʻai ʻae mātaʻu ki ho ngutu, pea te u fusi mai ʻa koe, mo hoʻo kau tau kotoa pē, ʻae fanga hoosi, mo e kau heka hoosi, ʻakinautolu kotoa pē ʻoku kofu fakaʻeiʻeiki, ʻio, ʻae fuʻu tokolahi ʻoku toʻo ʻae fakaū mo e pā, pea ʻoku nau taki taha toʻo mo e heletā ʻi honau nima;

5 Persere, Ætiopere og Putæere er med dem, alle med Skjold og Hjelm,

‌ʻA Peasia, mo ʻItiopea, mo Lipea, fakataha mo kinautolu; ʻoku ʻai kotoa pē ʻekinautolu ʻae pā, mo e tatā ki he tau:

6 Gomer med alle dets Hobe, Togarmas Hus fra det yderste Nord med alle dets Hobe, mange Folkeslag er med.

‌ʻA Komela, pea mo ʻene ngaahi matatau; ʻae fale ʻo Tokama mei he feituʻu tokelau, mo ʻene faʻahitaʻu ʻaʻana; pea mo e kakai tokolahi kuo fakataha mo koe.

7 Rust dig og hold dig rede med hele din Skare, som er samlet om dig, og vær mig rede til Tjeneste.

Ke ke teuteu pe koe, pea ke teuteu pe maʻau, ʻa koe, mo e kakai kotoa pē kuo fakataha mai kiate koe, pea ke leʻohi ʻe koe kiate kinautolu.

8 Lang Tid herefter skal der komme Bud efter dig; ved Årenes Fjende skal du overfalde et Land, som atter er unddraget Sværdet, et Folk, som fra mange Folkeslag er sanket sammen på Israels Bjerge, der stadig lå øde hen, et Folk, som er ført bort fra Folkeslagene og nu bor trygt til Hobe.

Hili ʻae ngaahi ʻaho lahi ʻe fai ʻae ʻaʻahi kiate koe: te ke toe hoko mai ʻi he ngaahi taʻu fakamui, ki he fonua kuo fakamoʻui mai mei he heletā, pea ʻe tānaki koe mei he ngaahi kakai tokolahi, ki he ngaahi moʻunga ʻo ʻIsileli, ʻaia naʻe lala ʻo fuoloa: ʻio, ʻe ʻomi ia mei he ngaahi puleʻanga, pea te nau nofo malu kotoa pē ʻakinautolu.

9 Du skal trække op som et Uvejr og komme som en Sky og oversvømme Landet, du og alle dine Hobe og de mange Folkeslag, som følger dig.

Te ke ʻalu hake, pea hoko mai ʻo hangē ko e taufa matangi, pea te ke hangē ko e ʻao ke ʻufiʻufi ʻae fonua, ʻa koe, mo hoʻo ngaahi matatau, mo e kakai tokolahi ʻe fakataha mo koe.”

10 Så siger den Herre HERREN: På hin Dag skal en Tanke stige op i dit Hjerte, og du skal oplægge onde Råd

‌ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua hoko foki ʻo pehē, “ʻI he kuonga pe ko ia, ʻe hū ʻae ngaahi meʻa ki ho loto, pea te ke fakakaukau ai ki ha ngāue kovi:

11 og sige: "Jeg vil drage op imod et åbent Land og overfalde fredelige Folk, som bor trygt, som alle bor uden Mure og hverken har Portstænger eller Porte,

Pea te ke lea ʻo pehē, Te u ʻalu hake ki he fonua ʻoe ngaahi kolo ʻoku ʻikai ʻāʻi; te u ʻalu kiate kinautolu ʻoku mālōlō, mo nofo fiemālie, ʻakinautolu ʻoku nofo, ʻoku ʻikai hanau ʻā, pe ha songo, pe ha matapā,

12 for at gøre Bytte og røve Rov, lægge Hånd på genopbyggede ruiner og på et Folk, der er indsamlet fra Folkene og vinder sig Fæ og Gods, og som bor på Jordens Navle."

Koeʻuhi ke u vete ia, mo maʻu ha koloa; ke ʻai hoku nima ki he ngaahi potu lala kuo fakakakai, pea mo e kakai ʻaia kuo tānaki mei he ngaahi puleʻanga, ʻakinautolu kuo maʻu ʻae fanga manu mo e koloa, pea ʻoku nau nofo ʻi he lotolotonga ʻoe fonua.

13 Sabæerne og Dedaniterne, Tarsiss Købmænd og alle dets Handelsfolk skal sige til dig: "Kommer du for at gøre Bytte, har du samlet din Skare for at røve Rov, for at bortføre Sølv og Guld, rane Fæ og Gods og gøre et vældigt Bytte?"

‌ʻE pehē mai kiate koe ʻe Sipa, mo Tetani, mo e kau fakatau ʻi Tasisi, mo e fanga laione mui kotoa pē ʻoku ʻi ai, ‘Kuo ke haʻu koe ke fai ha vete? Kuo ke fakataha hoʻo kakai ke maʻu mālohi ha koloa? Ke fetuku mo ʻave ha siliva mo ha koula, ke ʻave ʻae fanga manu mo e koloa, pea ke ʻave mo e meʻa lahi ʻaupito?’”

14 Profeter derfor, Menneskesøn, og sig til Gog: Så siger den Herre HERREN: Ja, på hin Dag skal du bryde op, medens mit Folk Israel bor trygt,

Ko ia, foha ʻoe tangata, kikite, pea ke pehē kia Koki, “ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; ʻe ʻikai te ke ʻilo ʻi he ʻaho ko ia, ʻe nofo fiemālie ʻa hoku kakai ko ʻIsileli?

15 og komme fra din Hjemstavn yderst i Nord, du og de mange Folkeslag, der følger dig, alle til Hest, en stor Skare, en vældig Hær;

Pea te ke haʻu mei ho potu ʻi he feituʻu tokelau, ʻa koe, mo e kakai tokolahi ʻe fakataha mo koe, ko e kau heka hoosi kotoa pē ʻakinautolu, ko e fuʻu tokolahi ʻaupito, pea ko e kau tau mālohi:

16 som en Sky skal du drage op mod mit Folk Israel og oversvømme Landet. I de sidste Dage skal det ske; jeg fører dig imod mit Land; og Folkene skal kende mig, når jeg for deres Øjne helliger mig på dig, Gog.

Pea te ke hoko hake ki hoku kakai ko ʻIsileli, ʻo hangē ko e ʻao ke ʻufiʻufi ʻae fonua; ʻe hoko ia ʻi he ngaahi ʻaho fakamui, pea te u ʻomi koe ke tauʻi ʻa hoku fonua, koeʻuhi ke ʻiloʻi au ʻe he hiteni, ʻoka fakaongoongoleleiʻi au ʻe koe, ʻE Koki, ʻi honau ʻao.

17 Så siger den Herre HERREN: Er det dig, jeg talede om i gamle dage ved mine Tjenere, Israels Profeter, som profeterede i hine Tider, at jeg vilde bringe dig over dem?

‌ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; ko koe ia ʻaia naʻaku lea ki ai ʻi muʻa ʻi heʻeku kau tamaioʻeiki ko e kau palōfita ʻo ʻIsileli, ʻakinautolu naʻe kikite ʻi he ngaahi ʻaho ko ia ki ha ngaahi taʻu lahi, ʻo pehē, Te u ʻomi koe ke tauʻi ʻakinautolu.

18 Men på hin dag, når Gog overfalder Israels Land, lyder det fra den Herre HERREN, vil jeg give min Vrede Luft.

Pea ʻe hoko ʻo pehē foki ʻi he kuonga pe ko ia, ʻe haʻu ʻa Koki ki he fonua ʻo ʻIsileli ke tauʻi ia, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, ʻe ʻalu hake foki ʻae houhau ʻi hoku fofonga.

19 I Nidkærhed, i glødende Vrede udtaler jeg det: Sandelig, på hin Dag skal et vældigt Jordskælv komme over Israels Land;

He kuo u lea ʻi heʻeku fuaʻa, pea mo e kakaha ʻo hoku tuputāmaki, Ko e moʻoni ʻe ai ʻae ngalulu fakamanavahē ʻi he fonua ʻo ʻIsileli ʻi he ʻaho ko ia;

20 for mit Åsyn skal Havets Fisk, Himmelens Fugle, Markens vilde Dyr og alt kryb på Jorden og alle Mennesker på Jordens Flade skælve, Bjergene skal styrte, Klippevæggene falde og hver Mur synke til Jord.

Ko ia ʻe tetetete ai ʻi hoku ʻao ʻae ngaahi ika ʻoe tahi, mo e fanga manupuna ʻoe langi, ʻae fanga manu ʻoe vao, mo e meʻa totolo kotoa pē, ʻoku ngaolo ʻi he funga ʻo māmani, pea mo e kakai kotoa pē ʻoku ʻi he funga ʻo māmani, pea ʻe holoki hifo ʻae ngaahi moʻunga, pea ʻe holo mo e ngaahi potu lilifa, pea ʻe hinga ki lalo ki he kelekele ʻae ngaahi ʻā kotoa pē.

21 Jeg nedkalder alle Rædsler over ham, lyder det fra den Herre HERREN; den enes Sværd skal rettes mod den anden;

Pea te u ui mai ʻae heletā kiate ia, ʻi hoku ngaahi moʻunga kotoa pē, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua: ʻe tuʻu taki taha ʻae tangata mo ʻene heletā ke tauʻi ʻa hono tokoua.

22 jeg går i Rette med ham med Pest og Blod, med Regnskyl og Haglsten; Ild og Svovl lader jeg regne over ham, hans Hobe og de mange Folkeslag, som følger ham.

Pea te u fai mo ia ʻi he mahaki fakaʻauha mo e lilingi toto; pea te u fakaʻauha kiate ia, mo ʻene ngaahi matatau, pea mo e kakai kotoa pē ʻoku fakataha mo ia, ko e lovai fakamanavahē, mo e ʻuha maka lalahi, mo e afi, mo e sulifa.

23 Jeg viser mig stor og hellig og giver mig til Kende for de mange Folks Øjne; og de skal kende, at jeg er HERREN.

‌ʻE pehē ʻa ʻeku fakaongoongoleleiʻi au ʻeau pe, mo hoku fakamāʻoniʻoniʻi; pea ʻe ʻiloʻi au ʻe he mata ʻoe ngaahi puleʻanga lahi, pea te nau ʻilo ko Sihova au.”