< Ezekiel 37 >

1 Herrens hånd kom over mig, og han førte mig i ånden ud og satte mig midt i dalen. Den var fuld af Ben;
La main de Yahweh fut sur moi, et Yahweh me fit sortir en esprit et me plaça au milieu de la plaine, et elle était couverte d’ossements.
2 og han førte mig rundt omkring dem, og se, de lå i store Mængder ud over Dalen, og se, de var aldeles tørre.
Il me fit passer près d’eux, tout autour; ils étaient en très grand nombre sur la face de la plaine, et voici qu’ils étaient tout à fait desséchés.
3 Derpå sagde han til mig: "Menneskesøn! kan disse Ben blive levende?" Jeg svarede: "Herre, HERRE, du ved det!"
Et il me dit: « Fils de l’homme, ces ossements revivront-ils? » Je répondis: « Seigneur Yahweh, tu le sais. »
4 Så sagde han til mig: Profeter over disse Ben og sig til dem: I tørre Ben, hør HERRENs Ord!
Il me dit: « Prophétise sur ces ossements et dis-leur: Ossements desséchés, entendez la parole de Yahweh!
5 Så siger den Herre HERREN til disse Ben: Se, jeg bringer Ånd i eder, så I bliver levende.
Ainsi parle le Seigneur Yahweh à ces ossements: Voici que je vais faire entrer en vous l’esprit, et vous vivrez.
6 Jeg lægger Sener om eder, lader Kød vokse frem på eder, overtrækker eder med Hud og indgiver eder Ånd, så I bliver levende; og I skal kende, at jeg er HERREN.
Je mettrai sur vous des muscles, je ferai croître sur vous de la chair et j’étendrai sur vous de la peau; je mettrai en vous l’esprit, et vous vivrez; et vous saurez que je suis Yahweh. »
7 Så profeterede jeg, som mig var pålagt, og der hørtes en Lyd, da jeg profeterede, og se, der hørtes Raslen, og Benene nærmede sig hverandre.
Je prophétisai comme j’en avais reçu l’ordre. Et comme je prophétisais, il y eut un son; puis voici un bruit retentissant, et les os se rapprochèrent les uns des autres.
8 Og jeg skuede, og se, der kom Sener på dem, Kød voksede frem, og de blev overtrukket med Hud, men der var ingen Ånd i dem.
Et je vis; et voici que des muscles et de la chair avaient crû au-dessus d’eux, et qu’une peau s’était étendue au-dessus d’eux; mais il n’y avait pas d’esprit en eux.
9 Så sagde han til mig: Profeter og tal til Ånden, profeter, du Menneskesøn, og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Ånd, kom fra de fre Verdenshjørner og blæs på disse dræbte, at de må blive levende!
Et il me dit: « Prophétise à l’esprit, prophétise, fils de l’homme, et dis à l’esprit: Ainsi parle le Seigneur Yahweh: Viens des quatre vents, esprit, et souffle sur ces hommes tués, et qu’ils vivent. »
10 Da profeterede jeg, som han bød mig, og Ånden kom i dem, og de blev levende og rejste sig på deres Fødder, en såre, såre stor Hær.
Et je prophétisai comme il me l’avait ordonné; et l’esprit entra en eux, et ils prirent vie, et ils se tinrent sur leurs pieds: grande, très grande armée!
11 Derpå sagde han til mig: Menneskesøn! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: "Vore Ben er tørre, vort Håb er svundet, det er ude med os!"
Et il me dit: « Fils de l’homme, ces ossements, c’est toute la maison d’Israël. Voici qu’ils disent: Nos os sont desséchés, notre espérance est morte, nous sommes perdus!
12 Profeter derfor og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk, og bringer eder til Israels Land;
C’est pourquoi prophétise et dis-leur: Ainsi parle le Seigneur Yahweh: Voici que je vais ouvrir vos tombeaux, et je vous ferai remonter hors de vos tombeaux, ô mon peuple, et je vous ramènerai sur la terre d’Israël.
13 og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk.
Et vous saurez que je suis Yahweh, quand j’ouvrirai vos tombeaux et que je vous ferai remonter hors de vos tombeaux, ô mon peuple.
14 Jeg indgiver eder min Ånd, så I bliver levende, og jeg bosætter eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er HERREN; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra HERREN.
Je mettrai mon Esprit en vous, et vous vivrez; et je vous donnerai du repos sur votre sol, et vous saurez que moi, Yahweh, je dis et j’exécute, — oracle de Yahweh! »
15 HERRENs Ord kom til mig således:
La parole de Yahweh me fut adressée en ces termes:
16 Du, Menneskesøn, tag dig et Stykke Træ og skriv derpå: Juda og hans Medbrødre blandt Israeliterne! Tag så et andet Stykke Træ og skriv derpå: Josef Efraims Træ og hans Medbrødre, alt Israels Hus!
« Et toi, fils de l’homme, prends un bois et écris dessus: « À Juda et aux enfants d’Israël qui lui sont unis. » Prends un autre bois et écris dessus: « À Joseph »; ce sera le bois d’Ephraïm et de toute la maison d’Israël qui lui est unie.
17 Føj dem så sammen til eet Stykke, så de bliver eet i din Hånd.
Rapproche-les l’un de l’autre pour n’avoir qu’un seul bois, et qu’ils soient un dans ta main.
18 Og når så dine Landsmænd siger til dig: "Vil du ikke sige os, hvad du mener dermed?"
Et quand les fils de ton peuple te parleront en ces termes: « Ne nous expliqueras-tu pas ce que signifient pour toi ces choses? »
19 sig så til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg tager Josefs Træ", som var i Efraims Hånd, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og føjer dem til Judas Træ og gør dem til eet Stykke og de skal blive eet i Judas Hånd.
dis-leur: Ainsi parle le Seigneur Yahweh: Voici que je prendrai le bois de Joseph, qui est dans la main d’Ephraïm, et les tribus d’Ephraïm qui lui sont unies et je les joindrai au bois de Juda, et j’en ferai un seul bois, et ils seront un dans ma main.
20 Og Træstykkerne, du skrev på, skal være i din Hånd, så de kan se dem.
Les bois sur lesquels tu écriras seront dans ta main, à leurs yeux.
21 Tal så til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg henter Israeliterne fra Folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle Vegne fra og bringer dem til deres Land.
Et dis-leur: Ainsi parle le Seigneur Yahweh: Voici que je vais prendre les enfants d’Israël du milieu des nations où ils sont allés; je les rassemblerai de toutes parts et je les ramènerai sur leur sol.
22 Jeg gør dem til eet Folk i Landet på Israels Bjerge; og de skal alle have en og samme Konge og ikke mere være to Folk eller delt i to Riger.
Je ferai d’eux une seule nation dans le pays, sur les montagnes d’Israël; un seul roi régnera sur eux tous; ils ne seront plus deux nations, et ils ne seront plus séparés en deux royaumes.
23 De skal ikke mere gøre sig urene ved deres Afgudsbilleder og væmmelige Guder eller alle deres Overtrædelser, og jeg vil frelse dem fra alt deres Frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.
Ils ne se souilleront plus par leurs infâmes idoles, par leurs abominations et par tous leurs crimes; je les sauverai de toutes leurs rébellions par lesquelles ils ont péché, et je les purifierai; ils seront mon peuple, et je serai leur Dieu.
24 Min Tjener David skal være Konge over dem, og alle skal de have en og samme Hyrde. De skal følge mine Lovbud og holde mine Vedtægter og gøre efter dem.
Mon serviteur David sera leur roi, et il y aura un seul pasteur pour eux tous; ils suivront mes ordonnances, ils observeront mes commandements et les mettront en pratique.
25 De skal bo i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, der hvor deres Fædre boede; de skal bo der til evig Tid, de, deres Børn og Børnebørn; og min Tjener David skal være deres Fyrste evindelig.
Et ils habiteront dans le pays que j’ai donné à mon serviteur Jacob et dans lequel ont habité leurs pères; ils y habiteront, eux et leurs enfants, et les enfants de leurs enfants, à jamais; et David, mon serviteur, sera leur prince pour toujours.
26 Jeg slutter en Fredspagt med dem, en evig Pagt skal det være; og jeg gør dem mangfoldige og sætter min Helligdom i deres Midte evindelig;
Et je conclurai avec eux une alliance de paix; ce sera une alliance éternelle avec eux; et je les établirai et je les multiplierai; et j’érigerai mon sanctuaire au milieu d’eux pour toujours.
27 min Bolig skal være over dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.
Mon habitation sera au dessus d’eux; je serai leur Dieu, et ils seront mon peuple.
28 Og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, som helliger Israel, når min Helligdom bliver i deres Midte evindelig
Et les nations sauront que je suis Yahweh qui sanctifie Israël, quand mon sanctuaire sera au milieu d’eux pour toujours. »

< Ezekiel 37 >