Ezekiel 37
1 Herrens hånd kom over mig, og han førte mig i ånden ud og satte mig midt i dalen. Den var fuld af Ben;
Pakaiyin akhut in eituh chah kheh in chule Pakai lhagaovin ei pomang in gule chang dimsetna phaichama chun eipuilut e.
2 og han førte mig rundt omkring dem, og se, de lå i store Mængder ud over Dalen, og se, de var aldeles tørre.
Aman tollhanga gule chang dimsetna phaichama chun eipuilen ahi. Tollhanga chun adimset in gule chang akithang jengin, chule abonchan agosa ahisoh keije.
3 Derpå sagde han til mig: "Menneskesøn! kan disse Ben blive levende?" Jeg svarede: "Herre, HERRE, du ved det!"
Hichun aman eidongin mihem chapa hiche gu hohi mihing hung soh kit thei diu ham? O thaneipen Pakai tin keiman kadonbut e. Nang changseh in hiche khu adonbutna nahet ahi.
4 Så sagde han til mig: Profeter over disse Ben og sig til dem: I tørre Ben, hør HERRENs Ord!
Hichun aman kajah ah aseijin hiche guho jah a hin gaovin lang thu seijin, chule gu gosa ho Pakai thusei hi ngaijun tin seipeh in.
5 Så siger den Herre HERREN til disse Ben: Se, jeg bringer Ånd i eder, så I bliver levende.
Hichehi thaneitah Pakai thusei ahi, ven keiman nasunga changlhah kakoi peh ding nahi. Chule kahin sah kit ding nahi.
6 Jeg lægger Sener om eder, lader Kød vokse frem på eder, overtrækker eder med Hud og indgiver eder Ånd, så I bliver levende; og I skal kende, at jeg er HERREN.
Keiman tahsa kakoi peh chule, thajung jam ho chule vunna katom ding nahi. Kahin hu nasunga kakhum peh a chule nahung hindoh kit ding ahi. Hiteng chule nangin keima hi Pakai kahi ti nahet doh ding ahi.
7 Så profeterede jeg, som mig var pålagt, og der hørtes en Lyd, da jeg profeterede, og se, der hørtes Raslen, og Benene nærmede sig hverandre.
Hijeh chun hiche thusei hi eikiseipeh bang bangin kaseitai. Phulou helouvin kathusei laitah in phaicham lhungkei jin aphatna phatah gin khat ahung ginge. Tahsa gule chang ho chu ahung kigom khomun chule mihem khat dinga lhingset gu keuseh chun akimat soh tai.
8 Og jeg skuede, og se, der kom Sener på dem, Kød voksede frem, og de blev overtrukket med Hud, men der var ingen Ånd i dem.
Keiman hitia kavet jing laijin guho chunga chun thajung ho leh phe ahung kisem doh tai. Hiti chun tahsa chu vun in atom tan ahi. Ahinlah hichan gei jong chun asunguvah haina hu anei hih laijuve.
9 Så sagde han til mig: Profeter og tal til Ånden, profeter, du Menneskesøn, og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Ånd, kom fra de fre Verdenshjørner og blæs på disse dræbte, at de må blive levende!
Hichun aman kahenga ahin seijin, gauvin lang huiho lah a khun thu seijin, mihem chapa gaothu seijin chule hiche hi thuneitah Pakai thusei ahi tin seijin. O haina hu! Chule hiche kolning li a kon hui nungin, hiche tahsa thilong ho hintheina dingin hin haikhumin.
10 Da profeterede jeg, som han bød mig, og Ånden kom i dem, og de blev levende og rejste sig på deres Fødder, en såre, såre stor Hær.
Hijeh chun aman eithupeh bang bangin keiman kaseitai. Chule haina hu chu atahsauva aluttai. Amaho abonchauvin ahing tauve chule sepai tamtah'in akengun ahung dingdoh tauve.
11 Derpå sagde han til mig: Menneskesøn! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: "Vore Ben er tørre, vort Håb er svundet, det er ude med os!"
Hichun aman kahenga aseijin, mihem chapa hiche guho hin israelte thalhenga um ahiuve. Amahon aseijuvin eiho gu gosa isoh gam tauve – kinepna jouse abeitai, inam uhi akichaitai.
12 Profeter derfor og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk, og bringer eder til Israels Land;
Hijeh chun gauvin lang amaho chung chang thu seijin, hichehi thaneitah Pakai thusei ahi. O kamite! Keiman kasol mang nau lhankhuh ho kahondoh a chule kathodoh kit ding nahiuve. Hitia chu keiman nangho Israel gam'a chu kahin lepui kitding nahiuve.
13 og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk.
Thil hicheng ahung so teng, O kamite nanghon keima Pakai kahi nahet doh diu ahi.
14 Jeg indgiver eder min Ånd, så I bliver levende, og jeg bosætter eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er HERREN; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra HERREN.
Keiman kalhagao nasunga kakhumpeh uva chule nagam uva nain chuh uva nakile kit diu ahi. Hiteng chule nanghon keim Pakaiyin kasei ahi ti nahetdoh uva chule kaseisa chu kabol ahi. Henge, Pakaiyin asei ahi.
15 HERRENs Ord kom til mig således:
Pakaija konin kahenga thukhat ahung lhung kitne.
16 Du, Menneskesøn, tag dig et Stykke Træ og skriv derpå: Juda og hans Medbrødre blandt Israeliterne! Tag så et andet Stykke Træ og skriv derpå: Josef Efraims Træ og hans Medbrødre, alt Israels Hus!
Mihem chapa thing halkhat lan lang chule hiche thucheng hohi jihdoh in. Hiche hin Juda leh apanpi phung mite thakhel ahiuve. Hiti chun thinghal chom dang khat jong lan lang chule hiche thuho hi jih doh in. Hiche hohin Ephraim leh sahlang gam cheng Israel phungho thakhel hidiu ahi.
17 Føj dem så sammen til eet Stykke, så de bliver eet i din Hånd.
Tun hiche thinghal ho chu khatseh bangin nakhut in tuh chah kheh temin.
18 Og når så dine Landsmænd siger til dig: "Vil du ikke sige os, hvad du mener dermed?"
Namiten hiche nathilbol chu ipi vetsahna ham tia nadoh tengu leh
19 sig så til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg tager Josefs Træ", som var i Efraims Hånd, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og føjer dem til Judas Træ og gør dem til eet Stykke og de skal blive eet i Judas Hånd.
Amaho jah a chun hiche hi thaneitah Pakaiyin asei ahi, keiman Ephraim leh sahlang gamkai phung miho chu kapui khoma chule Judate toh kagop khomm, amaho chu kakhutna thinghal khatseh banga kameh khom ding ahi.
20 Og Træstykkerne, du skrev på, skal være i din Hånd, så de kan se dem.
Hiti chun thinghal thucheng najihna ho chu amahon amu theina ding uvin dom sangin.
21 Tal så til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg henter Israeliterne fra Folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle Vegne fra og bringer dem til deres Land.
Chule thaneitah Pakaija kon hiche thuhi amaho chu seipeh uvin, keiman Israelte chu namtin vaipi a konna kakhop khom dingu ahi tin keiman amaho chu akithecheh naumun jousea kon amaho gamsung mong monga ain cheh uva kapuilut diu ahi.
22 Jeg gør dem til eet Folk i Landet på Israels Bjerge; og de skal alle have en og samme Konge og ikke mere være to Folk eller delt i to Riger.
Israel molsang chunga chu keiman kagop khomuva nam khat kasem ding ahi. Amaho chu abonchauva leng khat in achung'uva vai ahom ding ahilouleh lenggam nia jong kikhen kit talou diu ahi.
23 De skal ikke mere gøre sig urene ved deres Afgudsbilleder og væmmelige Guder eller alle deres Overtrædelser, og jeg vil frelse dem fra alt deres Frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.
Amaho amilim doi semthuva kon chule kidah um mihem chule doumah bol keipi limho a avella kisuboh kit talou diu ahi. Ajeh chu amaho chonsetna akinung hei kit nauva kon kahuhdoh uva, kakisop theng diu ahi. Amaho chu kamite tah tah chu hidiu chule keima a Pathenu kahi ding ahi.
24 Min Tjener David skal være Konge over dem, og alle skal de have en og samme Hyrde. De skal følge mine Lovbud og holde mine Vedtægter og gøre efter dem.
Kasohpa David chu amaho lengpa hiding chule mahon kelngoi ching khat bou anei diu ahi. Amahon kachondan ho ajuijuva chule kathupeh ho chingthei tah a anit diu ahitai.
25 De skal bo i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, der hvor deres Fædre boede; de skal bo der til evig Tid, de, deres Børn og Børnebørn; og min Tjener David skal være deres Fyrste evindelig.
Keiman Jacob kana peh nagam apu apa teu ana chenna gam'a chu cheng diu ahi. Hiche munna amaho hin chule achateu le atuson geijuva amaho nung teng atonsotna akhang khang hung cheng diu ahitai. Chule kasohpa David chu atonsot a alengpao chapa hijing ding ahi.
26 Jeg slutter en Fredspagt med dem, en evig Pagt skal det være; og jeg gør dem mangfoldige og sætter min Helligdom i deres Midte evindelig;
Chutengle keiman amaho to chamna kinoptona khat kasema hiche tonsot kinoptona hiding ahitai. Keiman agamu kale peh kit a chule amijat kapunsah ding, chule alaijuva atonsotna dinga kahouin katun doh ding ahi.
27 min Bolig skal være over dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.
Keiman amaho lah a chu chenna kaki sema, keima a Pathenu kahi ding chule amaho kamite hidiu ahi.
28 Og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, som helliger Israel, når min Helligdom bliver i deres Midte evindelig
Chule atonsotna dinga kahouin alaijuva aum teng, anam mite chun Israel sopthengpa Pakai kahi ahetdoh dingu ahi.
