Ezekiel 36
1 Men du menneskesøn, profeter om Israels bjerge og sig: Israels bjerge, hør Herrens ord.
Mihem chapa, Israel molsang ho chung changah gaothu seijin. Hiche thuhi amaho khu seipeh in. O Israel molsang ho Pathen thusei hi ngai temun.
2 Så siger den Herre HERREN: Fordi Fjenden sagde om eder: "Ha! Ørkener for stedse! De er blevet vor Ejendom!"
Hiche hi thaneitah Pakai thusei ahi. Namelma teu chun totnan naneijun, hitin aseujuve. Aha! Tun masang laiya munsang lai jouse eiho ichang tauve.
3 derfor skal du profetere og sige: Så siger den Herre HERREN: Fordi man har higet og snappet efter eder fra alle Sider, for at I skulde tilfalde Resten af Folkene som Ejendom, og fordi I er kommet i Folkemunde,
Hiche jeh chun mihem chapa, Israel molsang ho chu thaneitah Pakaija kon hiche thusei hi seipeh in. Muntinna kon in namelma ten nahin bullu tauve. Namtin vaipi neile gou ding leh midangho totnop naleh suh minset dingin nasem doh tauve.
4 derfor, Israels Bjerge, hør HERRENs Ord: Så siger den Herre HERREN til Bjergene, Højene, kløfterne og Dalene, til de øde Tomter og de forladte Byer, som er blevet til Rov og til Spot for Resten af Folkene rundt om,
Hijeh chun O Israel molsang ho, thaneitah Pakai thusei hohi ngai temin. Aman lhang sang ho leh molsang ho gam kokhuh holeh phaicham ho chule ahomkeu leh alheng lholla kijamsa khopi kisumang saho chuleh akim vella namtin vaipi nuisat ding bepma um nahitauve tin aseije.
5 derfor, så siger den Herre HERREN: Sandelig, i brændende Nidkærhed vil jeg tale mod Resten af Folkene og mod hele Edom, som med al Hjertets Glæde og Sjælens Ringeagt udså sig mit Land til Ejendom for at drive indbyggerne bort og gøre det til Rov.
Hichehi thaneitah Pakai thusei ahi. Thangse tenna kalung hanna meikou chu hiche nam mite ho ahideh set in Edom dounan hung kou doh tai. Ajeh chu kagam chu kipah tah in amading in achom gam un nasatah a deimo aseiju eivetsah un ahi.
6 Profeter derfor om Israels Land og sig til Bjergene, Højene, Kløfteme og Dalene: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg faler i Nidkærhed og Harme, fordi I bærer Folkenes Hån.
Hiche jeh chun Israel lhang sang ho leh molsang ho kokhuh ho leh phaicham ho dounan gaothu seijin, hiche hi thaneitah Pakai thusei ahi. Nakim vella cheng namtin vaipi ho masanga jachatna nathoh thoh jengu chu keima nasatah in kalung ahang behseh jenge.
7 Derfor, så siger den Herre HERREN: Jeg løfter min Hånd og sværger: Sandelig, Folkene rundt om eder skal selv bære deres Hån.
Hiche jeh a chu hiche hi thaneitah Pakai thusei ahi, keiman dettah a kitepna kanei ahitai. Hiche namtin vaipi techun jachatna athoh diu ahi.
8 Og I, Israels Bjerge, skal skyde Grene og bære Frugt for mit Folk Israel, thi de skal snart komme hjem.
Ahivangin Israel molsang ho chun kamite dinga theiga tamtah tah asodoh peh ding ahi. Ijeh inem itile amaho agamuva hung kile loi diu ahitai.
9 Thi se, jeg kommer og vender mig til eder, og I skal dyrkes og tilsås;
Ven keiman nangma kahoi tupma chule keiman nangma lunggil tah a kaumpi ding nahi, chule naleiset chu kikal bot intin chule namuchi ho chu kitu ding ahi.
10 jeg gør Mennesker, alt Israels Hus, mangfoldige på eder, Byerne skal bebos og Ruinerne genopbygges;
Keiman Israel mijat hapun puna kapunsah ding ahi. Chule khopi ahomkeuva kijamsa ho chu kisa pha kitna chule mihem in alo kit ding ahi.
11 jeg gør Mennesker og Dyr mangfoldige på eder, ja de skal blive mangfoldige og frugtbare; jeg lader eder bebos som i fordums Tider og gør det bedre for eder end i Fortiden; og I skal kende, at jeg er HERREN.
Keiman mihem ho keuseh kapunsah lou ding, chuleh na gancha ho jong kapunsah ding ahi. O Israel molsang ho nachunga hung cheng dinga mihemte khatvei kahin puilut peh ding nahi, keiman nangma masanga nahaosat nasanga kahaosat sah be nahlai ding nahi. Hiteng chule nangman keima hi Pakai kahi ti nahet doh ding ahi.
12 Jeg lader Mennesker, mit Folk Israel, færdes på eder; de skal tage dig i Eje, og du skal være deres Arvelod og ikke mere gøre dem barnløse.
Keiman kamite nachunga khatvei kahung lamlen sah kit ding ahi. Chuleh nangma chu agamu nahi ding ahi. Nangman avella achateu nachom gam kit lou ding ahitai.
13 Så siger den Herre HERREN: Fordi de siger til dig: "Du er en Menneskeæder, som gør dit Folk barnløst!"
Hichehi thaneitah Pakai thusei chu ahi. Namtin vaipi danghon totnan naneijun, hitin aseijuve. Israel tehi amaho mite vallhuma chuleh ahinsao achateo kichom mang peh te ahiuve, atiuve.
14 derfor skal du ikke mere æde Mennesker eller gøre dit Folk barnløst, lyder det fra den Herre HERREN.
Ahinlah nangin namite navallhum kit tah lou ding ahilouleh nachateu jong na chom gam kit louhel dingu ahitai, tin thaneitah Pakaiyin aseije.
15 Og jeg lader dig ikke mere høre Folkenes Hån, og du skal ikke mere bære Folkeslagenes Spot eller gøre dit Folk harnløst, lyder det fra den Herre HERREN.
Keiman nam dang ten najumso nau thu kajah sah kit lou dingu ahi, amaho tot thang hoiya naum kittah lou hel diu ahitai. Nangma anam mite lhahsah gam chu nahi lou ding ahi tin thaneitah Pakaiyin aseije.
16 HERRENs Ord kom til mig således:
Hiti chun Pakaija konin hiche thuhi kahenga ahung lhun be kitne.
17 Menneskesøn! Da Israels Slægt boedei deres Land, gjorde de det urent ved deres Færd og Gerninger; som en Kvindes renhed var deres Færd for mit Åsyn.
Mihem chapa, Israel mite agamsungu mong monguva ana chen laiju chun athilse bol uchin agamsung ana suboh uve. Keija aum chanu chu numei anihsop neijouva apon thisan dimset bangin anen uve.
18 Så udøste jeg min Vrede over dem for det Blods Skyld, de udgød i Landet, og fordi de gjorde det urent med deres Afgudsbilleder.
Amahon agam sung chu toltha naleh milim doi hounan anasu nen uve, hiche jeh chun kalung han achunguva kana bung lhai.
19 Jeg spredte dem blandt Folkene, og de strøedes ud i Landene; efter deres Færd og Gerninger dømte jeg dem.
Thilse jeng abol jeh u chun amaho engbol nan gamtin ah kana thethang in ahi.
20 Således kom de til Folkene: hvor de kom hen, vanærede de mit hellige Navn, idet man sagde om dem: "De der er HERRENs Folk, og dog måtte de ud af hans Land!"
Ahinlah amaho namtin vaipi lah a akithe thang u chun kamin theng chungah jumna ahin polut tauve. Ijeh inem itile namtin vaipi ten aseijuvin, amahohi Pakai mite ahiuvin, ahinlah ama agamsungah bit sellin akoi theipoi atiuve.
21 Da ynkedes jeg over mit hellige Navn, som Israels Hus vanærede blandt de Folk, de kom til.
Hichun keiman kamintheng chung changa namtin vaipi masanga jumna asosah u chu kahin he doh tai.
22 Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Det er ikke for eders Skyld, jeg griber ind, Israels Hus, men for mit hellige Navns Skyld, som I har vanæret blandt de Folk, I kom til.
Hiche jeh chun thaneitah Pakaija kon hichethu hi Israel mipite chu seipeh in. Keiman kahin nungpui kitnu hi nathil bol phat jeh u ahipoi, keiman kamintheng huhdohna dinga kabol ahibouve. Namtin vaipi lah a naki thethang laijuva kamintheng tah jachat umtah'a nasokhah jeh u ahibouve.
23 Jeg vil hellige mit store Navn, som vanæres blandt Folkene, idet I har vanæret det iblandt dem; og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, lyder det fra den Herre HERREN, når jeg helliger mig på eder for deres Øjne.
Keiman kamintheng chu ichana loupi ham ti kavetsah diu nahi – namtin vaipite lah a jachat umtah'a nabollu chu. Chuleh keiman nangho a konna kathenna kahin phondoh teng leh amahon amit cheh uva amu diu ahi tin thaneitah Pakaiyin aseije.
24 Jeg vil hente eder fra Folkene, samle eder fra alle Lande og bringe eder til eders Land.
Keiman nangho namtin vaipi a konna kakhop khomuva chule nagamsung mong monguva nain u kahin lepui kit ding nahiuve.
25 Da stænker jeg rent Vand på eder, så I bliver rene; jeg renser eder for al eders Urenhed og alle eders Afgudsbilleder.
Chuteng leh keiman nachunguva twitheng kachap khumuva chuel nangho nathen dingu ahi. Nanet nau jouse kisop thenga chule chutia chu nanghon milim doi nahou kit tahlou diu ahitai.
26 Jeg giver eder et nyt Hjerte, og en ny Ånd giver jeg i eders Indre; Stenhjertet tager jeg ud af eders Kød og giver eder et Kødhjerte.
Chule keiman nangho lungthim thah khat kapeh uva chule lhagao thah khat kakhum peh ding nahiuve. Keiman nalung chang song tobanga louchal tah chu kalah doh peh uva chule keiman nunnem tah, gangtah a donbut jeng thei lungchang kapeh ding nahi.
27 Jeg giver min Ånd i eders Indre og virker, at I følger mine Vedtægter og tager Vare på at holde mine Lovbud,
Chule keiman kalhagao nasunga kakhum peh a nangman kathupeh phatecha najui theija chule kadan thuho ching thei tah a najui thei ding ahitai.
28 I skal bo i det Land, jeg gav eders Fædre, og I skal være mit Folk, og jeg vil være eders Gud.
Chule keiman masang laipeh a napu napate kana pehsa Israel gamsunga nachen ding ahi. Nangho kmaite nahiuva chule keima na Pathenu kahiding ahi.
29 Jeg frelser eder fra al eders Urenbed; jeg kalder Kornet frem og mangfoldiggør det og sender ikke mere Hungersnød over eder.
Keiman nachon nau thenglou jousea konna kasil theng uva, keiman lhosoh ga phatah tah kapeh diu, chule keiman agam sunga chu kel kalhah sah kit lou ding ahitai.
30 Jeg mangfoldiggør Træernes Frugter og Markens Afgrøde, for at I ikke mere skal tage en Hungersnøds Skændsel på eder blandt Folkene.
Keiman nathei phungho nalou ho a konna ga tamtah tah kasosah a chule nakim vella cheng namtin vaipi hon nagam sunga kellhah jeh a nanuisat kitlou hel diu ahitai.
31 Da skal I ihukomme eders onde Veje og eders Gerninger, som ikke var gode, og ledes ved eder selv over eders Misgerninger og Vederstyggeligheder.
Hiteng chule nangin nachon setna masa ho chu nageldoh kitna chule kidah dah um thil nabolsa chengse jeh a nang le nang imacha nakigel lou ding ahi.
32 Ikke for eders Skyld griber jeg ind, lyder det fra den Herre HERREN, det være eder kundgjort! Skam jer og blues over eders Veje, Israels Hus!
Ahivangin kihet themin tin thaneitah Pakaiyin aseije. Keiman hiche hi natoh dungjuija kabol ahipoi, O kami Israelte, nathilse bolsa hou jeh a jachatna nadimset diu ahi.
33 Så siger den Herre HERREN: Den Dag jeg renser eder for alle eders Misgerninger, lader jeg Byerne bebos, og Ruinerne skal genopbygges;
Hichehi thaneitah Pakai thusei ahi. Keiman nachonset nauva konna kasil theng tenguleh, nakhopi ho jong avella mihem kachen sah kit ding, chule khogemsa jong kisathah kit ding ahi.
34 det ødelagte Land skal dyrkes, i Stedet for at det har været en Ødemark for alles Øjne, som kom forbi.
Loumun lholouva umsa ho leh dalhahsa phaicham ho miten amujing ho chu louva kithah sem kit ding ahi.
35 Da skal man sige: "Dette Land, som var ødelagt, er blevet som Edens Have, og Byerne, som var omstyrtet, ødelagt og nedrevet, er befæstet og beboet."
Chule keiman nangho kahin lepui kit tenguleh mihon hitin seijunte. Ahomkeuva kijamsa gam chu tun Eden hon tobang ahitai tiuvinte. Dalhah sa leh suhchim sa khopi ho chun tun bang lhou tah tah aneiyin chule asunga mihemte acheng kittai.
36 Og Folkene, der er tilhage rundt om eder, skal kende, at jeg, HERREN, har opbygget de nedrevne Byer og tilplantet det ødelagte Land; jeg, HERREN, har talet, og jeg fuldbyrder det.
Namtin vaipi akimvella cheng hon akiledoh kit ahetdoh tenguleh keima Pakaiyin khogemsa chu athahsah kit in chule ahom keuva kijamsa munna thingphung akehdoh kittai, ti ahetdoh diu ahi. Ijeh inem itile keima Pakaiyin kaseidohsa ahin chule kaseidohsa chu kabol teitei ding ahi ati.
37 Så siger den Herre HERREN: Også dette vil jeg gøre for Israels Hus på deres Bøn: Jeg vil gøre dem mangfoldige som en Hjord af Mennesker;
Hiche hi thaneitah Pakai thusei ahi. Keima Israel taona ngai dingin gotsan kaum jinge, chule kelngoi banga ajatnu punsah dingin.
38 som en Hjord af Offerdyr, som Jerusalems Fårehjorde på dets Højtider skal de omstyrtede Byer blive fulde af Menneskehjorde; og de skal kende, at jeg er HERREN.
Amaho chu kut lai teng leh Jerusalem khopi lamlen a ahon hon'a kilhai gantha dinga atam a tam ho banga hung kijot le diu ahi. Khopi ahom keuva kijamsa ho chu mipi hung dimset kit diu ahin chule mi jousen keima hi Pakai kahi ahin hetdoh diu ahi.
