Ezekiel 33

1 HERRENs Ord kom til mig således:

Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,

2 Menneskesøn, tal til dine Landsmænd og sig: Når jeg fører Sværdet over et Land, og Folket i Landet tager en af sin Midte og gør ham til deres Vægter,

Vahe'mofo mofavre Izikieliga, vaheka'a amanage hunka zamasamio, Nagrama ha' vahe'ma huzmantenuge'za, ha'ma eme huramante'nageta ha' vahe'ma esigeno'ma avuma anteno kegava huno mani'neno, kezama atino huramasami vahera mago ama mopafi vahepinti hu hamprintenkeno mani'neno,

3 og han ser Sværdet komme over Landet og støder i Hornet og advarer Folket,

negesigeno ha' vahe'ma esageno kesuno'a, ha' vahe neanki kva hiho huno ufe reno vahera huzmasamino.

4 men den, der hører Hornets Klang, ikke lader sig advare, og Sværdet kommer og river ham bort, da kommer hans Blod over hans Hoved.

Hagi ufema resigeno'ma nentahino'ma zofe'zafema nehuno mani'nenigeno, ha' vahe'moma eme ahesageno frisiana agri korankumimo'a mago vahetera eovugosianki, agra'a erigahie.

5 Han hørte Hornets klang uden at lade sig advare, hans Blod kommer over hans Hoved; men den, som har advaret, har reddet sin Sjæl.

Agra ufema regeno nentahino'a koro freno agura vazigaragi, neginagi huno mani'negeno eme ahe'nazankino, mago vahe'mo'a agri korankumira e'origahie.

6 Men når Vægteren ser Sværdet komme og ikke støder i Hornet, så at Folket ikke advares, og Sværdet kommer og over en af dem bort, så rives han vel bort for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af Vægterens Hånd.

Hianagi avuma anteno ha' vaheku'ma kegavama hu'nea ne'mo'ma kesigeno, ha' vahe'ma esigeno'ma ufema reno koro kema vahe'ma ozamasami'ma mani'nenigeno, ha' vahe'mo'za e'za mago'mofoma eme ahesageno frisiana, e'i ana nera kefo avu'ava'ma nehia nona'a frigahianagi, agri korankumira avuma ante'noma ha' vahe'ma esigu'ma kvama hu'nea ne'mo erigahie.

7 Men dig, Menneskesøn, har jeg sat til Vægter for Israels Hus; hører du et Ord af min Mund, skal du advare dem fra mig.

E'ina hu'negu vahe'mofo mofavre Izikieliga, ha' vahe'ma esigu Israeli vahete kegava huo hu'na hu hamprigante'noe. E'igu Nagrama hanuankea erinka korokea zamasamigahane.

8 Når jeg siger til den gudløse: "Du skal visselig dø!" og du ikke taler for at advare ham mod hans Vej, så skal den gudløse vel dø for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af din Hånd.

Hagi kefo avu'ava'ma nehia vaheku'ma Nagrama hu'na, tamage kagra frigahane hu'nama hanugenkama, ana nanekema erinka ome osamisankeno ana ne'mo'ma havi avu'avazama atreno agu'a rukrahe'ma osaniana, agra kumi'ma hu'nea zantera frigahie. Hianagi agri korankumimo'a kagrite evugahie.

9 Advarer du derimod den gudløse mod hans Vej, for at han skal omvende sig fra den, og han ikke omvender sig, så skal han dø for sin Misgerning, men du har reddet din Sjæl.

Hianagi kefo avu'ava'ma nehia vahe'ma ana nanekema erinka ome asamisankeno nentahino, havi avu'avazama atreno agua rukrahema osaniana, agra kumima hu'nea zantera frigahie. Hianagi kagra'a kaguvazigahane.

10 Og du, Menneskesøn, sig til Israels Hus: I siger: "Vore Overtrædelser og Synder tynger os, og vi svinder hen i dem, hvor kan vi da leve?"

Hagi kagra vahe'mofo mofavre Izikieliga amanage hunka Israeli vahera zamasamio, tamagra amanage nehaze, tagrama huna hazenke zamo'ene kumi'mo'ene refiterantegeta haviza huta mani'none. Hagi inankna huta tagura vazigahune? huta nehaze.

11 Sig til dem: Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg har ikke Lyst til den gudløses Død, men til at han omvender sig fra sin Vej, at han må leve! Vend om, vend om fra eders onde Veje Hvorfor vil I dø, Israels Hus?

Hagi amanage hunka zamasamio, Nagra kefo avu'ava'ma nehia vahe'ma nefrige'na musena nosue. Hianagi kefo avu'ava'ma nehia vahe'mo'ma agu'ama rukrahe huno mani'zanku nave'nesie. Hagi kagu'a rukrahe huo, kagu'a rukrahe huo. Nahanigeta Israeli vahe'mota kumi avu'ava zampina mani'neta frigahaze?

12 Men du, Menneskesøn, sig til dine Landsmænd: Den retfærdiges Retfærdighed skal ikke redde ham, den Dag han synder, og den gudløses Gudløshed skal ikke fælde ham, den Dag han omvender sig fra sin Gudløshed, og en retfærdig skal ikke blive i Live ved sin Retfærdighed, den Dag han gør Synd.

Hagi vahe'mofo mofavre Izikieliga zamasmio, mago fatgo avu'ava'ma nehania ne'mo'ma kumi'ma haniana, ko'ma hu'nea fatgo avu'ava'amo'a agura ovazigahie. Hagi mago kefo avu'ava'ma nehania ne'mo'ma, agu'a rukrahe huno fatgo avu'ava haniana, ko'ma hu'nea kefo avu'ava'amo'a azeri havizana osugosie.

13 Når jeg siger til den retfærdige: "Du skal visselig leve!" og han stoler på sin Retfærdighed og øver Uret, så skal intet af hans Retfærdighed tilregnes ham, men han skal dø for den Uret, han øver.

Hagi fatgo avu'ava'ma nehania vaheku'ma hu'na, kagra ofrinka amne manigahane hu'na hunte'nenua ne'mo'ma, fatgo avu'ava zama'are'ma amentintima nehuno, kumi'ma haniana magore hu'na fatgo avu'ava'ma hu'nea zankura antahiomigosuanki, ana kumi avu'ava'ma hu'nea nona'a frigahie.

14 Og når jeg siger til den gudløse: "Du skal visselig dø!" og han omvender sig fra sin Synd og gør Ret og Skel,

Hagi kefo avu'ava'ma nehia vaheku'ma frigahane hu'nama huntesua vahe'mo'ma, ana kumi avu'avazama atreno agua'ama rukrahe huno fatgo avu'avazama nehuno,

15 idet han giver Pant tilbage, godtgør, hvad han har ranet, og følger Livets Bud uden at øve Uret, så skal han leve og ikke dø;

negami'na erisue huno huvempa nehuno vahe'mofo zama eri'nesia zana eme nemino, musufama eri'nesia zana venafo ome nemino, vahe'mo'ma kasefa'ma huno mani kasege amage'ma antesia vahe'mo'a, agra ofri knare huno manigahie.

16 ingen af de Synder, han har gjort, skal tilregnes ham; han har gjort Ret og Skel, visselig skal han leve.

Ana hanige'na kumi'ma hu'nea kumi avu'ava'agura mago'enena nagesa ontahigosue. Hagi agra fatgo avu'ava hu'neankino, tamage huno ofrigahianki amne kasefa huno manigahie.

17 Og så siger dine Landsmænd: "Herrens Vej er ikke ret!" Men det er deres Vej, som ikke er ret.

Hianagi Izikieliga vaheka'amo'za hu'za, Ra Anumzamo'a fatgo avu'avara nosie hu'za nehaze. Hianagi fatgo avu'ava'ma osu vahera zamagra Israeli vahe mani'naze.

18 Når den retfærdige vender sig fra sin Retfærdighed og øver Uret, skal han dø;

Hagi fatgo avu'ava'ma nehania vahe'mo'ma atreno kefo avu'ava'ma haniana, agra ana kefo avu'ava'ma hania zantera frigahie.

19 og når den gudløse omvender sig fra sin Gudløshed og gør Ret og Skel, skal han leve!

Hagi kefo avu'ava'ma nehania vahe'mo'ma ana kefo avu'avazama atreno agu'ama rukrahe huno knare huno fatgo avu'ava'ma haniana, agra ana fatgo avu'ava'ma hu'nea zantera ofri amne manigahie.

20 Og dog siger I: "Herrens Vej er ikke ret!" Jeg vil dømme eder hver især efter eders Veje, Israels Hus.

Hanki tamagra Israeli vahe'mota huta, Ra Anumzamo'a fatgo avu'avara nosie huta hu'nazanki'na, Nagra mago mago vahe'mota tamavu tamavara refko hu'na ketere hugahue.

21 I vor Landflygtigheds ellevte År på den femte Dag i den tiende Måned kom en Flygtning fra Jerusalem til mig med det Bud: "Byen er indtaget!"

Hagi Babilonima kinama ome hutama mani'nonkeno, 12fuma hia kafumofona 10ni ikantera 5fu knazupa, Jerusalemiti mago ne'mo'a freno Babiloni ehanatino, Jerusalemi rankumara ha' vahe'mo'za eme eri haviza hazage'na koro frena oe huno eme hu'ne.

22 Men HERRENs Hånd var kommet over mig, om Aftenen før Flygtningen kom, og han åbnede min Mund, før han kom til mig om Morgenen; så åbnedes min Mund, og jeg var ikke mere stum.

Hagi anama koro freno esia nera oki egahianki nehuno, kinaga Ra Anumzamofo hankavemo'a nagrite eno, nagira eri knare huno nagerura nami'neankina ana ne'ma nanterama esige'na agefuna atupa hu'nea vahe knara osu'na, amne agranena keaga hugara hu'noe.

23 HERRENs Ord kom til mig således:

Hagi Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,

24 Menneskesøn! De, der bor i Ruinerne i Israels Land, siger: "Abraham var kun een og fik dog Landet i eje; vi er mange, og os er Landet givet i Eje!"

Vahe'mofo mofavre Izikieliga, Israeli mopafima haviza hu'nea ranra kumatmimpima nemani'za vahe'mo'za amanage hu'za nevaze, Abrahamu'a magoke ne' mani'neanagi Anumzamo Israeli mopa amigeno erisantihareno mani'neane. Hianagi menina tagra rama'a vahe mani'nonankino, tamagerfa huno ama mopa Anumzamo'a tagri tami'ne hu'za nehaze.

25 Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: I spiser Kød med Blod i, løfter eders Blik til eders Afgudsbilleder og udgyder Blod, og så vil I have Landet i Eje!

E'ina hu'negu amanage hunka zamasamio, Ra Anumzana Agra Anumzamo'a amanage hie, Tamagra korama me'nea ame'a neneta, zamazanteti'ma kaza osu havi anumza'ma tro'ma hunte'naza zana monora hunenteta, vahe'ma zamahe nefriza vahe'mota, ama mopa tagri mopa me'ne huta nehazo?

26 I støtter eder til eders Sværd, I øver Vederstyggelighed, I gør hverandres Hustruer urene, og så vil I have Landet i Eje!

Tamagra hateti rehatri huta vahe'zana nehanareta, tava'ontamirema nemaniza vahe'mokizmi a'nanema renehanaraza vahe'mota ama mopa erisanti haregahune huta nehazo?

27 Således skal du sige til dem: Så siger den Herre HERREN: Så sandt jeg lever: De i Ruinerne skal falde for Sværdet; dem i åbent Land giver jeg de vilde Dyr til Æde, og, de i Klippeborgene og Hulerne skal dø af Pest.

Hagi amanage hunka zamasamio, Ra Anumzana Agra Anumzamo'a amanage hie, Nagra kasefa hu'na mani'noa Anumzamo'na huankino, tamage huno Israeli mopafima havizama hu'nea kumatmimpima nemaniza vahera bainati kazinteti zamahe frigahaze. Hagi kumamofo megi'ama vanoma hanaza vahera, afi zagagafamo'za zamahe'za nesanageno, hankave vihufine havegampinema frakiza manisaza vahera krimo zamahe frigahie.

28 Jeg, gør Landet til Ørk og Ødemark, dets stolte Herlighed får Ende, og Israels Bjerge skal ligge øde, så ingen færdes der;

Hagi ana mopa eri haviza hanenke'za Israeli vahe'moma zamavufaga rama nehaza zamo'a omanenigeno, agonaramimo'a hagege huno magozana omnenkeno anampina vahera vanoa osugahie.

29 og de, skal kende, at Jeg er HERREN, når jeg gør Landet til Ørk og Ødemark for alle de Vederstyggeligheder, de har øvet.

Hagi e'ina'ma hu'na ana mopama eri haviza hanugeno maka zamo'ma havizama hanige'za Nagrikura Ra Anumza mani'ne hu'za ke'za antahi'za hugahaze.

30 Og du, Menneskesøn, se, dine Landsmænd taler om dig langs Murene og i Husdørene, den ene til den anden, hver til sin Broder, og siger: "Kom og hør, hvad det er for et ord, der udgår fra HERREN!"

Hagi vahe'mofo mofavre Izikieliga, vaheka'amo'za kuma kegina tavaonte'ma atruma huge, nonkafa zamire atruma huge'ma hazafina kagrikura amanage hu'za zamagra zamagra mani'zafina nehaze, enketa Ra Anumzamo'ma kasampa vahe'ama asamigenoma nehia naneke ome antahisune hu'za nehaze.

31 Og de kommer til dig, som var der Opløb, og sætter sig lige over for dig for at høre dine Ord. Men de gør ikke derefter; thi der er Løgn i deres Mund, og deres Hjerte higer efter Vinding.

Hagi zamagra kentahi vahe tro hu'za kagritega ne-eza, Nagri vahekna hu'za kavuga emani'za kema hanankea nentahizanagi, ana nanekea ovaririgahaze. Na'ankure zamagraguke'ma antahizamo zamagu'afina avite'neankiza, vahe'ma zamazeri savri'ma hu'za zagoma eri'za feno vahe'ma mani'zankuke nentahize.

32 Og se, du er dem som en, der synger en Elskovssang med liflig Røst og er dygtig til at spille; de hører dine Ord, men gør ikke derefter.

Hagi kagrama hana nanekemo'a zamagrama antahi'zana, ogenunu agenunuma hu zagame'ma hentofa zamanke'ma ante'za zavenama ahe so'ema nehu'za nehazankna hu'ne. Na'ankure kema hanankea antahi'nazanagi, ana nanekea ontahi'za novaririze.

33 Men når det kommer - og se, det kommer - skal de kende, at en Profet har været iblandt dem.

Hagi tamagerfa huno ama ana nanekemo'a nena raga regahiankino, ana zamo'ma efore'ma hanige'za negesu'za, kasnampa nera kora tagrane mani'neane hu'za ke'za antahi'za hugahaze.