Ezekiel 31

1 I det ellevte År på den første dag i den tredje måned kom Herrens Ord til mig således:

And it was don in the enleuenthe yeer, in the thridde moneth, in the firste dai of the monethe, the word of the Lord was maad to me,

2 Menneskesøn, sig til Farao, Ægyptens Konge, og til hans larmende Hob: Ved hvem kan du lignes i Storhed?

and he seide, Thou, sone of man, seie to Farao, kyng of Egipt, and to his puple, To whom art thou maad lijk in thi greetnesse?

3 Se, du er en Libanonceder med smukke Grene og skyggefuld Krone, høj af Vækst, hvis Top rager op i Skyerne;

Lo! Assur as a cedre in Liban, fair in braunchis, and ful of boowis, and hiy bi hiynesse; and his heiyte was reisid among thicke bowis.

4 Vand gav den Vækst, Verdensdybet Højde; sine Strømme lod det flyde rundt om dens Sted og sendte sine Vandløb til hele dens Mark.

Watris nurschiden hym, the depthe of watris enhaunside him; hise floodis fletiden out in the cumpas of hise rootis, and he sente out hise strondis to alle the trees of the cuntrei.

5 Derfor blev den større af Vækst end hvert Træ på Marken; mange blev dens Kviste og Grenene lange af megen Væde.

Therfor his hiynesse was enhaunsid ouer alle trees of the cuntrei, and hise trees weren multiplied, and hise braunchis weren reisid, for many watris.

6 Alle Himlens Fugle bygged i dens Grene, under dens Kviste fødte hvert Markens Dyr, i dens Skygge boede al Verdens folk.

And whanne he hadde stretchid forth his schadewe, alle the volatils of the eir maden nestis in hise braunchis; and alle the beestis of forestis gendriden vndur hise boowis, and the cumpeny of ful many folkis dwellide vndur the schadewynge place of hym.

7 Den blev stor og dejlig med lange Grene, den stod jo med Roden ved rigeligt Vand.

And he was ful fair in his greetnesse, and in alargyng of hise trees; for the roote of hym was bisidis many watris.

8 Guds Haves Cedre var ikke dens Lige, ingen Cypres havde Mage til Grene, ingen Platan havde Kviste som den; intet Træ i Guds Have målte sig med den i Skønhed.

Cedris in the paradijs of God weren not hiyere than he; fir trees atteyneden not euenli to the hiynesse of hym, and plane trees weren not euene with the boowis of hym. Ech tree of paradijs of God was not maad lic hym and his fairnesse.

9 Jeg gjorde den skøn med dens mange Kviste, så alle Edens Træer i Guds Have misundte den.

For Y made hym fair, and with many and thicke boowis; and alle the trees of lust, that weren in the paradijs of God, hadden enuye to hym.

10 Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi den blev høj af Vækst og løftede sin Krone op i Skyerne og Hjertet hovmodede sig over dens Højde,

Therfor the Lord God seith these thingis, For that that he was reisid in hiynesse, and he yaf his hyynesse greene and thicke, and his herte was reisid in his hiynesse;

11 derfor overgiver jeg den til en, som er vældig blandt Folkene; han skal gøre med den efter dens Gudløshed og tilintetgøre den.

now Y haue youe hym in to the hondis of the strongeste man of hethene men. And he doynge schal do to that Assur; aftir the vnfeithfulnesse of hym Y castide hym out.

12 Fremmede, de grummeste blandt Folkene hugger den om og kaster den hen; på Bjerge og i alle Dale falder dens Kviste; dens Grene ligger knækket i alle Landets Kløfter, og alle Jordens Folkeslag går bort fra dens Skygge og lader den ligge.

And aliens, and the moost cruel men of naciouns, schulen kitte hym doun, and schulen caste hym forth on hillis. And hise braunchis schulen falle doun in alle grete valeis, and hise trees schulen be brokun in alle roochis of stoon of erthe. And alle the puplis of erthe schulen go awei fro his schadewing place, and schulen forsake hym.

13 På den faldne Stamme slår alle Himmelens Fugle sig ned, og på Grenene lejrer alle Markens Dyr sig,

Alle volatils of the eir dwelliden in the fallyng of hym, and alle beestis of the cuntrei weren in the braunchis of hym.

14 for at ingen Træer ved Vande skal hovmode sig over deres Vækst og løfte deres Krone op i Skyerne og gøre sig til af deres Højde, ingen Træer, som smager Vand; thi alle er hjemfaldne til Døden og må til Underverdenen, midt iblandt Menneskens Børn, blandt dem, der steg ned i Graven.

Wherfor alle the trees of watris schulen not be reisid in hir hiynesse, nether schulen sette hir hiynesse among places ful of woode, and ful of boowis, and alle trees that ben moistid of watris schulen not stonde in the hiynesse of tho. For alle thei ben youun in to deth, to the ferthest lond in the myddis of the sones of men, to hem that goon doun in to the lake.

15 Så siger den Herre HERREN: Den Dag den farer ned i Dødsriget, lukker jeg Verdensdybet for den og holder dets Strømme tilbage, så de mange Vande standses; jeg lader Libanon sørge over den, og alle Markens Træer vansmægter over den. (Sheol h7585)

The Lord God seith these thingis, In the dai whanne he yede doun to hellis, Y brouyte yn mourenyng; Y hilide hym with depthe of watris, and I forbede his flodis, and Y refreynede many watris. The Liban was sori on him, and alle the trees of the feeld (Sheol h7585)

16 Ved Drønet af dens Fald bringer jeg Folkene til at bæve, når jeg styrter den ned i Dødsriget til dem, der steg ned i Graven; og nede i Underverdenen trøster alle Edens Træer sig, de ypperste og bedste på Libanon, alle, som smager Vand. (Sheol h7585)

weren shakun of the soun of his falling. I mouide togidere hethene men, whanne Y ledde hym doun to helle, with hem that yeden doun in to the lake. And alle trees of likyng, noble trees, and ful cleere in the Liban, alle that weren moistid with watris, weren coumfortid in the loweste lond. (Sheol h7585)

17 Også de farer med den ned i Dødsriget til de sværdslagne, da de som dens Hjælpere har siddet i dens Skygge blandt Folkene. (Sheol h7585)

For whi also thei schulen go doun with hym to helle, to slayn men with swerd; and the arm of ech man schal sitte vndur the schadewyng place of hym, in the myddis of naciouns. (Sheol h7585)

18 Hvem var din Lige i Herlighed og Størrelse blandt Edens Træer? Og dog styrtes du med Edens Træer ned i Underverdenen; midt iblandt uomskårne skal du ligge hos de sværdslagne. Dette er Farao og al hans larmende Hob, lyder det fra den Herre HERREN.

To whom art thou licned, thou noble and hiy among the trees of likyng? Lo! thou art led doun with the trees of likyng to the fertheste lond. In the myddis of vncircumcidid men thou schalt slepe, with hem that ben slayn bi swerd. Thilke is Farao, and al the multitude of hym, seith the Lord God.