Ezekiel 27
1 HERRENs Ord kom til mig således:
Wach Jehova Nyasaye nobirona kama:
2 Du, Menneskesøn, istem en Klagesang over Tyrus og sig til Tyrus,
“Wuod dhano, chwog wer miywagogo Turo.
3 som ligger ved Adgangen til Havet og driver Handel med Folkeslagene på de mange fjerne Strande: Så siger den Herre HERREN: Tyrus, du siger: "Fuldendt i Skønhed er jeg!"
Wachne Turo ma en dala moger e dho nam kendo maloko ohala gi ji duto modak e dho nam ni, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: “‘Yaye Turo, iwacho niya, “Ajaber kendo alongʼo chuth.”
4 De bygged dig midt i Havet, fuldendte din Skønhed.
Kar dakni ne ni e dho nembe madongo; joma nogeri nogeri ma jaber kendo malongʼo chuth.
5 De tømred af Senircypresser hver Planke i dig, fra Libanon hented de Cedre at lave din Mast,
Negiloso bepeni duto gi yiende mabeyo moa Senir; ne gikaw bepe mag sida moa Lebanon mondo gilosnigo tanga mar yie?
6 af Basans højeste Ege skar de dig Årer, de lagde dit Dæk af Fyr fra Kittæernes Strande;
Ngai to ne giseloso gi bepe mag yiend ober moa Bashan, to bepe mag saipras moa e dho nembe mag saipras ema ne gilosogo kuonde bet magi, mane olangi gi lak liech.
7 dit Sejl var ægyptisk Byssus i broget Væv, dit Tag var Purpur i blåt og rødt fra Elisjas Strande.
Tangani nolos gi nanga maber mochwe gi usi moa Misri kendo mano ema nobedo bandechi; tandaruwa moumigo nokiko rambulu gi ralik, moa e dho nembe mag Elisha.
8 Zidons og Arvads Folk var Rorkarle for dig, om Bord var de kyndigste i Zarepta, de var dine Styrmænd,
Jo-Sidon gi Arvad ema ne kiewoni ngai; yaye Turo, jogi molony ema ne jokwangʼ kaka jogi ma jonam.
9 de ældste og kyndigste i Gebal, de bøded din Læk. Alle Havets Skibe med Søfolk var hos dig for at omsætte dine Varer.
Jopecho mongʼith moa Gebal noidhi kaka jokiew ngai kendo jochung nanga mari. Yiedhi duto manie nam kaachiel gi joma gitingʼo nobiro iri mondo gilok ohala gi mwandugi.
10 Folk fra Persien, Lydien og Put var i din Hær som Krigsfolk, de ophængte Skjolde og Hjelme i dig; de gav dig Glans.
“‘Jo-Pasia, gi jo-Lidia kod jo-Put ne gin jolweny magi makedoni. Negiliero okumbnigi gi ogutegi mag lweny e ohingagi kendo mano nomiyi duongʼ.
11 Arvaditerne og deres Hær stod rundt på dine Mure, Gammaditerne på dine Tårne; de ophængte deres Skjolde rundt på dine Mure, de fuldendte din Skønhed.
Jo-Arvad kod jo-Helek nolworo ohingani koni gi koni karito; Jo-Gamad noidho wi uteu moger maboyo mag rito. Ne gingʼawo okumbnigi molworo ohinga magi; kendo negimiyo berni obedo malongʼo chuth.
12 Tarsis var din Handelsven, fordi du havde alskens Gods i Mængde; Sølv, Jern, Tin og Bly gav de dig for dine Varer.
“‘Jo-Tarshish noloko kodi nikech mwandugi mangʼeny mag ohala; ne giwilo kodi fedha gi nyinyo gi chumbe, kod kite mamoko ma nengogi tek.
13 Javan, Tubal og Mesjek drev Handel med dig; Trælle og Kobberkar gav de dig i Bytte.
“‘Jo-Yunani, gi jo-Tubal kod jo-Meshek ne oloko kodi; ne giwilo kodu wasumbini kod gik molos gi mula ka gingʼiewogo gigi mag ohala.
14 Togarmas Hus gav dig Køreheste, Rideheste og Muldyr for dine Varer.
“‘Jo-Beth Togarma nowilo kodi farese mag tich, gi farese mag lweny kod kenje ka giwilo gi gig-gi mag ohala.
15 Rodosboerne drev Handel med dig, mange fjerne Strande var dine Handelsvenner; Elfenben og Ibenholt bragte de dig som Vederlag.
“‘Jo-Rodo bende noloko kodi, kendo ogendini mathoth modak e dho nembe bende nongʼiewo gik moko kuomi, ka gichuli lak liech kod bepe marotenge motegno kendo mabeyo.
16 Edom var din Handelsven, fordi du havde Varer i Mængde; Karfunkler, Purpur, brogede Tøjer, fint Linned, Koraller og Rubiner gav de dig for dine Varer.
“‘Jo-Aram bende ne oloko kodi nikech gik mane iloso mangʼeny. Gin ne giwilo kodi tarkus, gi lewni maralik, gi lewni mochwe gi lwedo, gi lewni ma nengogi tek kaka korol gi rubi. Ne giwilo kodi gigi ka gin to gikawo gigi mag ohala.
17 Juda og Israels Land drev Handel med dig; Hvede fra Minnit, Bagværk, Honning, Olie og Mastiksbalsam gav de dig i Bytte.
“‘Jo-Juda gi jo-Israel bende noloko kodi. Gin ne giwilo kodi ngano moa Minith gi kal, gi mor kich, gi mo kod yedhe madungʼ tik mangʼwe ngʼar mane giwilo gi mwandugi mag ohala.
18 Damaskus var din Handelsven fordi du havde alskens Gods i Mængde; de kom med Vin fra Helbon og Uld fra Zahar.
“‘Jo-Damaski notimo kodi ohala, ka giwilo kodi divai moa Helbon kod yie rombe moa Zahar nikech gik mane iloso mangʼeny, kendo nikech mwandu maduongʼ mag gigeni mag ohala.
19 Vedan og Javan gav Sager fra Uzal for dine Varer; smeddet Jern, Hassia og Kalmus fik du i Bytte.
“‘Jo-Dan gi jo-Yunani moa Uzal bende nongʼiewo mwandugi mag ohala. Ne giwilo kodi nyinyo mothedhi, gi yedhe maloso chiemo mamit kod modhi miwirruokgo.
20 Dedan drev Handel med dig med Sadeldækkener til Ridning.
“‘Dedan noloko kodi piende mipedho ne farese.
21 Araberne og alle Kedars Fyrster var dine Hardelsvenner; med Lam, Vædre og Bukke handlede de med dig.
“‘Jo-Arabu gi yawuot ruodhi mag Kedar duto bende ne gin jogi milokogo ohala. Negiloko kodi gi nyirombe, gi imbe, kod diek.
22 Sabas og Ramas Handelsfolk drev Handel med dig; den allerfineste Balsam, alle Slags Ædelsten og Guld gav de dig for dine Varer.
“‘Jo-ohala madongo moa Sheba gi Rama bende ne oloko kodi. Negikawo mwandugi mag ohala ka giwilo, gi yedhe maloso chiemo mamit gi kite ma nengogi tek kod dhahabu.
23 Karan, Kanne og Eden, Assyrerne og hele Medien drev Handel med dig;
“‘Jo-Haran, jo-Kanne, jo-Eden kod jo-ohala madongo moa Sheba gi Ashur kod Kilmad bende ne oloko kodi.
24 de handlede med dig med smukke Klæder, Purpurkapper, brogede Tøjer, farvede Tæpper, tvundet og fastsnoet Reb på dine Markeder;
Negibiro e chirni magi duto, ka giwilo kodi nengni mabeyo beyo maralik mogorie kido mabeyo, kaachiel gi mukeka mar dier ot mogorie kido malombo wangʼ kod tonde mokadi motegno.
25 Tarsisskibene tjente dig ved din Omsætning. Du fyldtes, blev såre tung midt ude i Havet.
“‘Yiedhi madongo moa Tarshish ema ne mwandugi mag ohala. Ne ichalo gi yiedhi manie nam motingʼore mapek.
26 I rum Sø fik de dig ud, dine roende Mænd; da knuste en Østenstorm dig midt ude på Havet;
Jokwangʼ ngai magi teri oko nyaka e nembe madongo. To kata kamano yamb ugwe biro ngʼinji matindo tindo e chuny nam.
27 dit Gods, dine Varer, din Vinding, dine Søfolk og Styrmænd, de, der bøded din Læk, dine Handelsfolk, alt dit krigsfolk, som var om Bord, alt Mandskab i din Midte styrter i Havets dyb, den Dag du falder.
Mwanduni gi gik milokogo ohala, gi gik mikano; gi jogi makedoni e pi, gi jokwangʼ magi, gi jogi mahondhoni yiedhi; gi jo-ohala magi, gi jolweny magi duto kod ji duto moidho yieno, biro nimo e chuny nam e odiechiengʼ ma yieno nobarre.
28 Markerne skælver ved dine Styrmænds Skrig.
Mier manie dho nembe noyiengni matek, ka jokwangʼ mag-gi ywak matek.
29 Alle, der sidder ved Årer, går da fra Borde, Søfolk og alle Styrmænd går da i Land;
Jogo duto makiewo ngai nowe yiedhigi; Jolweny makedo e pi kod jokwangʼ duto nochungʼ kodhier e dho nam.
30 de løfter Røsten over dig, klager bittert; på Hovedet kaster de Jord og vælter sig i Støvet,
Ginitingʼ dwondgi mi giywag malit nikech in; kendo ginibuk wiyegi gi buru ka gingʼielore e buru.
31 klipper sig skaldet for dig, klæder sig i Sæk, begræder dig, bitre i Hu, med Sjælekvide,
Gibiro lielo wiyegi nikech in kendo gibiro rwako lep ywak. Gibiro ywagi malit ka chunygi nigi kuyo mapek.
32 istemtner jamrende Klage over dig, klager: Ak, hvor Tyrus er øde midt i Havet!
Kinde ma gibiro dengo kendo giywagi to ginichuogni wer ma giywagigo kama: “Bende nitie kama osekethi kaka Turo ma en dala ma nembe olworo?”
33 Når din Vinding kom ind fra Havet, mætted du mange Folkeslag; med dit meget Gods og dine Varer gjorde du Jordens konger rige.
Ka gigi mag ohala ne ikwangʼo e nembe to ne pinje mangʼeny obedo mamor, imiyo ruodhi mangʼeny mag pinje odoko jomoko gi mwandugi mathoth kod gigi mag ohala.
34 Nu led du Skibbrud på Havet, på Vandets Dyb, dine Varer og alt dit Mandskab gik under med dig.
To koro ibarori e nam mi isikori piny e chuny pige; mwanduni mag ohala duto kaachiel gi jokwangʼ magi osenimo kodi piny.
35 Over dig gyser alle, som bor på de fjerne Strande, deres Konger er slagne af Angst, deres Ansigt blegner.
Ji duto modak e dho nembe dhogi omoko kuom gima osetimoreni; ruodhi mag-gi obwok matek kendo gitetni bende luoro omakogi.
36 Deres Kræmmere hånfløjter ad dig, til Rædsel blev du, er borte for evigt.
Jo-ohala madongo manie pinje mamoko liyo ka wuoro; giko mari obedo marach miwuoro, kendo ok nochak oneni kendo.’”
