Ezekiel 26
1 I det ellevte År På den første dag i ... månede kom HERRENs Ord til mig således:
Pea ʻi heʻene hoko ki hono hongofulu ma taha taʻu, ʻi he ʻuluaki ʻaho ʻoe māhina, naʻe hoko mai kiate au ʻae folofola ʻa Sihova, ʻo pehē,
2 Menneskesøn! Fordi Tyrus siger om Jerusalem: "Ha, ha! Folkeslagenes Port er knust; den står mig åben; den var rig, men er nu øde!"
“Foha ʻoe tangata, koeʻuhi kuo lea pehē ʻe Taia ki Selūsalema, ‘Maʻitoʻa, kuo maumauʻi ia, ko e matanikolo naʻe kakaiʻia: kuo tafoki mai kiate au: te u maʻumeʻa au ʻi hono fakalala.’
3 derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Tyrus, og fører mange Folk imod dig, som når Havet rejser sine Bølger.
Ko ia ʻoku pehē ai ʻe Sihova ko e ʻOtua; Vakai, ʻoku ou tuʻu kiate koe, ʻE Taia, pea te u pule ke ʻalu hake kiate koe ʻae ngaahi puleʻanga lahi, ʻo hangē ko e loloma hake ʻe he tahi ʻa hono peau.
4 De skal ødelægge Tyruss Mure og nedbryde Tårnene. Jeg fejer Muldet bort og gør Tyrus til nøgen Klippe;
Pea te nau maumauʻi ʻae ngaahi ʻā ʻo Taia, pea holoki hifo hono ngaahi fale leʻo māʻolunga: Te u vaku foki hono efu meiate ia, pea te u ngaohi ia ke tatau mo e funga maka pē.
5 en Tørreplads for Net skal det være ude i Havet, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN; og det skal blive et Bytte for Folkene.
ʻE hoko ia ko e potu tautauʻanga kupenga ʻi he loto tahi: he ko au ko Sihova ko e ʻOtua, kuo lea ki ai: pea ʻe hoko ia ko e koloa vete ki he ngaahi puleʻanga.
6 Dets Døtre på Land skal hugges ned med Sværd; og de skal kende, at jeg er HERREN.
Pea ʻe tāmateʻi ʻaki ʻae heletā ʻa hono ngaahi ʻofefine ʻaia ʻe ʻi he ngoueʻanga: pea te nau ʻilo ko Sihova au.”
7 Thi så siger den Herre HERREN: Se, nordenfra fører jeg mod Tyrus Kong Nebukadrezar af Babel, Kongernes Konge, med Heste, Vogne og Ryttere og en vældig Hærskare.
He ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua: “Vakai te u ʻomi ki Taia ʻa Nepukalesa ko e tuʻi ʻo Papilone, ko e tuʻi ʻi he ngaahi tuʻi, mei he tokelau, ʻe haʻu mo e hoosi, pea mo e saliote, pea mo e kau heka hoosi, mo e ngaahi matatau, mo e kakai tokolahi.
8 Dine Døtre på Land skal han hugge ned med Sværd; han skal bygge Belejringstårne, opkaste Stormvold og rejse Skjoldtag imod dig;
Te ne tāmateʻi ʻaki ʻae heletā ʻa ho ngaahi ʻofefine ʻoku ʻi he ngoueʻanga: pea te ne ngaohi kolo kiate koe, mo tanu puke kiate koe, pea hiki hake ʻae mahafutau kiate koe.
9 sin Murbrækkers Stød skal han rette imod dine Mure og nedbryde dine Tårne med sine Sværd.
Pea te ne fokotuʻu ʻae nāunau ʻoe tau ki ho ngaahi ʻā, pea ʻe maumau ʻaki hono toki ʻa ho ngaahi fale leʻo māʻolunga.
10 Hans Heste skal myldre, så Støvet, de rejser, skjuler dig; Ryttere, Hjul og Vogne skal larme, så dine Mure ryster, når han drager igennem dine Porte, som når man trænger ind i en stormet By.
Pea ʻe ʻufiʻufi ʻaki koe ʻae efu ko e meʻa ʻi he tokolahi ʻo ʻene fanga hoosi: ʻe ngalulu ho ngaahi ʻā ʻi he longoaʻa ʻae kau heka hoosi mo e vaʻe saliote, mo e ngaahi saliote, ʻoka hū ia ki ho ngaahi matapā ʻo hangē ko e ʻoho ʻae kakai ki ha kolo ʻoku kapasi.
11 Med sine Hestes Hove skal han nedtrampe alle dine Gader; dit Folk skal han hugge ned med Sværdet og styrte dine stolte Støtter til Jorden.
ʻE malaki ʻaki ʻae vaʻe ʻo ʻene fanga hoosi ho hala kotoa pē: te ne tāmateʻi ʻaki ʻae heletā ʻa hoʻo kakai, pea ʻe holoki hifo ki he kelekele ʻa hoʻo ngaahi kolo tau mālohi.
12 De skal rane din Rigdom og gøre dine Handelsvarer til Bytte; de skal nedbryde dine Mure og nedrive dine herlige Huse: Sten, Tømmer og Ler skal de kaste i Vandet.
Pea te nau veteki ʻa hoʻo koloa, pea maʻu fakamālohi hoʻo ngaahi meʻa fakatau: pea te nau holoki ho ngaahi ʻā, mo maumauʻi ho ngaahi fale fakasanisani: pea te nau laku ki loto tahi hoʻo ngaahi maka mo hoʻo ʻakau, pea mo ho efu.
13 Jeg gør Endepå dine brusende Sange, og dine Citres Klang skal ikke mere høres.
Pea te u ngaohi ke longo hifo ʻae leʻo ʻo hoʻo kau fasi hiva; pea ʻe ʻikai toe ongo mai ʻae tatangi ʻo hoʻo ngaahi haʻape.
14 Jeg gør dig til nøgen Klippe, en Tørreplads for Net skal du være. Aldrig mere skal du bygges, så sandt jeg, HERREN, har talet, lyder det fra den Herre HERREN.
Pea te u ngaohi koe ke tatau mo e funga maka: te ke hoko koe ko e potu tautauʻanga kupenga; ʻe ʻikai toe langa koe: he ko au ko Sihova, kuo u lea ki ai, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.”
15 Så siger den Herre HERREN til Tyrus: For sandt, ved dit drønende Fald, ved de såredes Stønnen, når Sværd hugger løs i din Midte, skal Strandene skælve.
ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, ki Taia; “ʻIkai ʻe tetetete ʻae ngaahi motu ʻi he longoaʻa ʻo hoʻo hinga, ʻoka pā hake ʻae tangi ʻanautolu kuo teʻia, ʻoka hoko ʻae tāmateʻi ʻi loto ʻiate koe?
16 Ned fra sin Trone stiger hver Fyrste ved Havet, Kapperne lægger de bort, aflægger de brogede Klæder og klæder sig i Sorg; de sidder på Jorden og skæler uafbrudt, slagne af Rædsel over dig.
ʻE ʻalu hifo ai ʻae ngaahi ʻeiki ʻoe tahi, mei honau ngaahi nofoʻa fakatuʻi, pea tuku atu honau ngaahi kofu; te na kofuʻaki ʻae manavahē; te nau nofo hifo ki he kelekele, pea te nau tetetete maʻuaipē, pea nau ofo ʻaupito koeʻuhi ko koe.
17 De synger en Klagesang om dig og siger til dig: Ak, du gik under, forsvandt fra Havet, du fejrede By, du, som var vældig på Havet, du og dine Borgere, du, der jog Rædsel i alle, som boede der!
Pea te nau fai ʻae tangilāulau koeʻuhi ko koe, ʻo pehē kiate koe, ʻOiauē ʻa ho maumauʻi, ʻa koe naʻe fakakakai ʻe he kau toutai, ʻa koe ko e kolo ongoongo, ʻaia naʻe mālohi ʻi tahi, ʻaia pea mo hono kakai, ʻa koe naʻa ke fakamanavahēʻi ʻae kakai kotoa pē ʻo māmani.
18 Nu gribes Strandene af Skælven, den Dag du falder, og Havets Øer forfærdes over din Udgang!
ʻE tetetete ʻae ngaahi motu ʻi he ʻaho ʻe holoki ai koe; ʻio, ʻe puputuʻu ʻae ngaahi motu ʻoe tahi ko e meʻa ʻi he hiki atu koe.”
19 Thi så siger den Herre HERREN: Når jeg gør dig til en øde By og lige med affolkede Byer, når jeg fører Verdensdybet over dig, og de vældige Vande skjuler dig,
He ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; “ʻO kau ka ngaohi koe ko e kolo kuo lala, ʻo tatau mo e ngaahi kolo ʻoku ʻikai ʻi ai ha kakai; ʻo kau ka ʻomi ʻae tahi kiate koe pea lōmaki ʻaki koe ʻae moana loloto.
20 så støder jeg dig ned iblandt dem, der steg ned i Dybet, blandt Fortidens Folk, og lader dig ligge i Underverdenen som ældgamle Ruiner blandt dem, der steg ned i Dybet, for at du aldrig mere skal bebos eller rejse dig i de levendes Land;
ʻO kau ka fakahifo koe ki lalo fakataha mo kinautolu ʻoku ʻalu hifo ki he luo, pea mo e kakai naʻe ʻi muʻa ange, pea u tuku koe ki he potu māʻulalo ʻoe kelekele, ʻi he ngaahi potu siʻaki talu mei muʻa, ke fakataha mo kinautolu ʻoku ʻalu hifo ki he luo, koeʻuhi ke ʻoua naʻa ke kei kakai; pea te u fokotuʻu ʻae nāunau ʻi he fonua ʻae moʻui;
21 jeg giver dig hen til brat Undergang, og det skal være ude med dig; selv om der søges efter dig, skal du aldrig i Evighed findes, lyder det fra den Herre HERREN.
Te u ngaohi koe ko e meʻa fakaʻulia, pea te ke ʻikai ʻo taʻengata: neongo ha kumi kiate koe, ʻe ʻikai ʻaupito toe ʻilo koe,” ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.
