Ezekiel 24

1 HERRENs Ord kom i det niende år på den tiende dag i den tiende Måned til mig således:

Tarik apar, dwe mar apar, e higa mar ochiko, wach Jehova Nyasaye nobirona kama:

2 Menneskesøn, opskriv dig Navnet på denne Dag, Dagen i Dag, thi netop i Dag har Babels Konge kastet sig over Jerusalem.

Wuod dhano, ndik tarigni piny, nikech ruodh Babulon oseluoro Jerusalem kawuononi.

3 Og tal i Lignelse til den genstridige Slægt og sig: Så siger den Herre HERREN: Sæt kedelen over, sæt den over; kom også Vand deri;

Gone oganda mohero ngʼanyoni ngeroni, kendo wach nigi ni ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: “‘Ket aguch tedo e kendo; kendo iol pi e iye.

4 læg Kødstykker i, alle Hånde gode Stykker, Kølle og Bov, fyld den med udsøgte Knogler;

Ket ringʼo mosengʼadi matindo tindo e iye, ringʼo machwe duto; ma gin em gi bat. Pongʼe gi choke machwe duto;

5 tag af Hjordens bedste Dyr og læg en Stabel Brænde under den; kog Stykkerne, så også Knoglerne koges ud!

kendo yier chiayo mopugno mogik ei kweth. Chan yiende mabeyo e bwoye ni chokego; eka chwakeuru maber, mondo ochiegi maber nyak choke.

6 Derfor, så siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen, den rustne Kedel, hvis Rust ikke er gået af. Stykke efter Stykke giver den fra sig; der kastes ikke Lod om dem;

“‘Nikech ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: “‘Okwongʼ dala maduongʼ michweroe remo, ma en agulu motimo chilo, agulu ma chinde ok bi rumo. Goluru ringʼo duto e iye achiel kachiel ma ok uweyo moro e iye kata matin.

7 thi Blodet er endnu midti Byen; den hældte det på den nøgne Klippe og udgød det ikke på Jorden for at dække det med Muld.

“‘Nikech remo mane ochwero ni kuome: ne oole e lwanda nono; ne ok oole e lowo, kama buru ne nyalo ume.

8 For at fremkalde Vrede, for at tage Hævn hældte jeg Blodet på den nøgne klippe uden at dække det.

An bende aseweyo rembeno ewi lwandano ma ok oume mondo owangʼ iya, mi achul kuor.

9 Derfor, så siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen! Nu vil også jeg gøre brændestabelen stor;

“‘Kuom mano, ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto owacho: “‘Okwongʼ dala maduongʼ machwero remo! An bende abiro chanone yiende modhi malo.

10 hent brænde i Mængde, lad Ilden lue og Kødet blive mørt, hæld Suppen ud og lad Benene brændes

Omiyo chan yien kendo imok mach. Ted ringʼono maber, kiriwe gi apilo; kendo ne ni chokegi otedore maber.

11 og sæt kedelen tom på de glødende kul, for at den kan blive så hed, at Kobberet gløder og Urenheden smelter; Rusten skal svinde!

Eka iketi agulu ma iye ninono ewi makaa mi odok maliet kendo nyinje lokre makwar, mondo omi chilone duto oleny oko kendo chinde wangʼ marum.

12 Møje har den kostet, men den megen Rust gik ikke af. I Ilden med Rusten!

Asetemo konye motamore; chilo momoko kuome pek ma ok wuogi, kata wangʼ gi mach.

13 Fordi du er uren af Utugt, fordi du ikke kom af med din Urenhed, skønt jeg rensede dig, skal du ikke blive ren igen, før jeg har kølet min Harme på dig.

“‘Timbeni mag chode osemiyo ibet modwanyore. Ne atemo luoki, to ne ok inyal bedo maler, koro ok ibi bedo maler nyaka mirimba mochomi rum.

14 Jeg, HERREN, har talet, og det kommer! Jeg griber ind og opgiver det ikke, jeg skåner ikke og angre ej heller; efter dine Veje og dine Gerninger vil jeg dømme dig, lyder det fra den Herre HERREN.

“‘An Jehova Nyasaye ema asewacho kamano. Sa osechopo mondo ati tija monego atim. Ok abi kechi; ok abi ngʼwononi, bende ok abi lokora. Ibiro ngʼadni bura kaluwore gi timbeni gi yoreni, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto ema owacho.’”

15 HERRENs Ord kom til mig således:

Wach Jehova Nyasaye nobirona kama:

16 Menneskesøn! Se, jeg tager dine Øjnes Lyst fra dig ved en brat Død; men du skal ikke klage eller græde; du skal ikke fælde Tårer;

“Wuod dhano, abiro mayi ngʼat ma chunyi ohero ahinya apoya nono. Kik ingʼur, kik iywagi bende pi wangʼi kik chwer.

17 suk i Stilhed og hold ikke Døde klage, bind Huen på og tag Sko på Fødderne, tilhyl ikke dit Skæg og spis ikke Sørgebrød!

Chunyi to inyalo omo aoma mos, to kik itim timbe mag ywak kaka wuotho gi wich nono, wuotho gi tielo nono maonge wuoche bende kik ium lela wangʼi kendo kik icham chiemb liel.”

18 Tal så om Morgenen til Folket! - Så døde min Hustru om Aftenen, og næste Morgen gjorde jeg, som mig var pålagt.

Omiyo ne awuoyo gi ji gokinyi, to godhiambono chiega notho. Kinyne gokinyi ne atimo kaka ne osechika mondo atim.

19 Og da Folket sagde til mig: "Vil du ikke lade os vide, hvad det, du der gør, skal sige os?"

Eka ji nopenja niya, “Donge inyalo nyisowae yo ma gik mitimogi omakowago?”

20 svarede jeg: "HERRENs Ord kom til mig således:

Omiyo ne awachonegi niya, “Wach Jehova Nyasaye nobirona kama:

21 Sig til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg vil vanhellige min Helligdom, eders Hovmods Stolthed, eders Øjnes Lyst, eders Sjæles Længsel; og de Sønner og Døtre, I lod tilbage, skal falde for Sværdet!

Wachne dhood Israel ni, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto owacho: Achiegni ketho kara maler mar lemo ma en kama sungau nitie, momako wengeu, kendo muhero gi lala. Yawuotu gi nyiu muweyo chien biro podho e dho ligangla.

22 Og I skal gøre, som jeg nu gør: I skal ikke tilhylle eders Skæg eller spise Sørgebrød;

Ubiro timo kaka asetimo. Ok ubi umo lela wengeu kata chamo chiemb liel.

23 eders Huer skal blive på Hovederne og eders Sko på Fødderne; I skal ikke klage eller græde, men svinde hen i eders Synder og sukke for hverandre.

Ubiro rwako arwaka kilembau ewiu kaka pile, kod pat pat magu e tiendeu. Ok ubi ywak kata goyo nduru, to chira biro makou kendo ubiro chur nikech richou.

24 Ezekiel skal være eder et Tegn; når det sker, skal I gøre, som han gør; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN,"

Ezekiel biro bedonu ranyisi; ubiro timo mana kaka osetimo. Ka mano otimore to ubiro ngʼeyo ni An e Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto.’

25 Og du, Menneskesøn! På den Dag jeg tager deres Værn, deres herlige Fryd, deres Øjnes Lyst og deres Sjæles Længsel, deres Sønner og Døtre fra dem,

“To in, wuod dhano, chiengʼ ma anamagie ohinga margi, gi morgi kod duongʼ-gi; bende anamagi gima wengegi omokeno, kendo ma chunygi ohero gi lala; kaachiel gi yawuotgi kod nyigi.

26 på den Dag skal en Flygtning komme til dig og melde det for dine Ører;

Odiechiengno em ngʼat ma notony nobi iri kendo nonyisi gik mosetimore.

27 på den Dag skal din Mund åbnes, når Flygtningen kommer, og du skal tale og ikke mere være stum; du skal være dem et Tegn; og de skal kende, at jeg er HERREN.

To dhogi noyawre sa nogono; mi iniwuo kode kendo ok inilingʼ. Kuom mano, inibednegi ranyisi, kendo giningʼe ni An e Jehova Nyasaye.”