< Ezekiel 23 >
1 HERRENs Ord kom til mig således:
Naʻe toe hoko foki ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,
2 Meneskesøn! Der var to Kvinder, Døtre af en og samme Moder.
“Foha ʻoe tangata, naʻe ʻi ai ʻae fefine ʻe toko ua ko e fānau ʻae faʻē pe taha:
3 De bolede i deres Ungdom i Ægypten: der krammedes deres Bryster, der krænkede man deres Jomfrubarm.
Pea naʻa na fai angahala ʻi ʻIsipite; naʻa na fai angahala ʻi heʻena kei siʻi: pea naʻe fakangalemu ʻi ai honau huhu; pea fakavolu ʻi ai ʻae mataʻi huhu ʻo ʻenau kei tāupoʻou.
4 Den ældste hed Ohola, hendes Søster Oholiba. Og de blev mine og fødte Sønner og Døtre. Ohola er Samaria, Oholiba Jerusalem.
Pea ko hona hingoa ko ʻAhola ko e taʻokete, pea mo ʻAholipa ko e tehina: pea naʻe ʻaʻaku ʻakinaua, pea naʻa na fanauʻi ʻae fānau tangata mo e fānau fefine. Pea ko hono ʻuhinga ʻo hona hingoa, ko ʻAhola ko Samēlia ia, pea ko ʻAholipa ko Selūsalema ia.
5 Men i Stedet for at holde sig til mig bolede Ohola og var i Brynde for sine Elskere, Assurs Sønner, der nærmede sig hende
Pea naʻe fai angahala ʻa ʻAhola lolotonga naʻe ʻaʻaku pe ia; pea naʻa ne ʻofa nanivi ki heʻene kau mamana ko hono kaunga nofoʻanga ko e kau ʻAsilia,
6 klædt i Purpur, Statholdere og Landshøvdinger, alle sammen smukke unge Mænd, Ryttere højt til Hest;
ʻAkinautolu naʻe kofuʻaki ʻae kofu paʻuhiʻuhi, ʻae kau ʻeikitau mo e kau pule, ko e kau toulekeleka mo talavou ʻakinautolu kotoa pē, ko e kau heka hoosi ʻoku faʻa heka ai.
7 og hun gav dem sin bolerske Elskov, alle Assurs ypperste Sønner, og alle Vegne, hvor hun kom i Brynde, gjorde hun sig uren ved deres Afgudsbilleder.
Naʻe pehē ʻene fai angahala mo kinautolu, ʻakinautolu kotoa pē ko e kau ongoongo ʻo ʻAsilia, pea mo kinautolu kotoa pē naʻa ne ʻofa nanivi ki ai: naʻa ne fakalielia ia mo honau ngaahi tamapua kotoa pē.
8 Men sin Bolen med Ægypterne opgav hun ikke, thi de hade ligget hos hende i hendes Ungdom; de havde skændet hendes Jomfrubarm og udøst deres bolerske Attrå over hende.
Pea naʻe ʻikai ke tuku ʻe ia ʻae fai angahala mei ʻIsipite: he naʻa nau takoto mo ia ʻi heʻene kei siʻi, naʻa nau fāʻufua ʻae huhu ʻo ʻene kei tāupoʻou, ʻonau lilingi kiate ia ʻenau feʻauaki.
9 Derfor gav jeg hende i hendes Elskeres, Assurs Sønners, Hånd, for hvem hun var i Brynde;
Ko ia kuo u tuku ai ia ki he nima ʻo ʻene kau mamana, ki he nima ʻoe kau ʻAsila, ʻaia naʻa ne ʻofa nanivi ki ai.
10 og de blottede hendes Blusel, tog hendes Sønner og Døtre og dræbte hende selv med Sværd, så hun fik Vanry blandt Kvinder; således fuldbyrdede de Dommen over hende.
Ko kinautolu eni, naʻa nau fakahā ʻene telefua, pea naʻa nau toʻo ʻene fānau tangata mo ʻene fānau fefine, mo tāmateʻi ia ʻaki ʻae heletā: pea naʻa ne hoko ʻo ongoongoa ia ʻi he kakai fefine; ko e meʻa ʻi heʻenau fai ʻae fakamaau kiate ia.
11 Det så hendes Søster Oholiba, og dog kom hun i endnu værre Brynde og bolede endnu værre end Søsteren.
Pea ʻi he mamata ki ai ʻa hono tehina ko ʻAholipa, naʻa ne hoko ʻo fakalielia lahi hake ia ʻi heʻene holi kovi pea lahi hake ʻae fai feʻauaki ʻaʻana ʻi he feʻauaki ʻa hono taʻokete.
12 Hun kom i Brynde for Assurs Sønner, Statholdere og Landshøvdinger, der nærmede sig hende herligt klædt, Ryttere højt til Hest, alle sammen smukke unge Mænd.
Naʻa ne ʻofa nanivi ki he kau ʻAsilia, ko hono kaunga nofoʻanga, ʻae ngaahi ʻeikitau mo e kau pule naʻe kofu fakaʻeiʻeiki, ʻae kau tangata naʻe heka hoosi, ko e kau talavou toulekeleka kotoa pē ʻakinautolu.
13 Og jeg så, at hun blev uren; begge fulgte samme Vej.
Pea naʻaku toki mamata kuo fakalieliaʻi ia, pea naʻa na tatau pe ʻi heʻena anga;
14 Men hun drev sin Bolen videre endnu; thi da hun så Mænd afbildede på Muren, Billeder af Kaldæere, malet med rødt,
Pea naʻe tupu pe ʻa ʻene fai angahala: he naʻa ne sio leva ki he fakatātā tangata naʻe tohi ʻi he holisi fale, ʻae fakatātā ki he kau Kalitia naʻe tohi ʻaki ʻae enga kulokula,
15 med Bælte om Lænd og nedhængende Hovedbind, alle at se til som Høvedsmænd, en Afbildning af Babels Sønner, hvis Hjemstavn Kaldæa er,
Kuo nonoʻo ʻaki ʻae noʻo ʻa honau kongaloto, pea lahi ʻae teunga pulepule ʻi honau ʻulu, ʻo matamata ʻeiki kotoa pē, ʻo hangē ko e anga ʻae kau Papilone ʻi Kalitia, ko e fonua naʻa nau fānau ʻi ai:
16 så kom hun i Brynde for dem, så snart hun fik Øje på dem, og hun sendte Bud til dem i Kaldæa:
Pea ʻi heʻene mamata leva ki ai ʻaki hono mata, naʻa ne manako ki ai, ʻo ne fekau ʻae kau talafekau kiate kinautolu ki Kalitia.
17 Og Babels Sønner gik ind til hende, lå hos hende i Elskov og gjorde hende uren ved deres Bolen; og hun blev uren ved dem, til hun følte Lede ved dem.
Pea naʻe haʻu ʻae kau Papilone kiate ia ki hono mohenga, ʻonau fakalielia ia ʻi heʻenau fai angahala, pea naʻe fakalielia ia ʻiate kinautolu, pea naʻe tafoki hono loto meiate kinautolu.
18 Da hun havde åbenbaret sin bolerske Attrå og blottet sin Blusel, følte jeg Lede ved hende, som jeg var blevet led ved hendes søster.
Ko ia naʻa ne fakahā ai ʻene angahala mo ne fakahā ʻene telefua: ko ia naʻe tafoki ai hoku loto ʻoʻoku meiate ia, ʻo hangē ko e tafoki hoku loto mei hono tokoua.
19 Men hun drev sin Bolen videre endnu, idet hun kom sin Ungdoms Dage i Hu, da hun havde bolet i Ægypten,
Ka naʻa ne fakalahi pe ʻene feʻauaki, ʻi heʻene fakamanatu ki he ngaahi ʻaho ʻo ʻene kei siʻi, ʻaia naʻa ne fai fakaangahala ai ʻi he fonua ko ʻIsipite.
20 og hun kom i Brynde ved dets Bolere, der havde Kød som Æsler og var gejle som Hingste;
He naʻa ne ʻofa nanivi ki heʻenau ʻofa, ʻakinautolu ʻoku tatau honau kakano mo e kakano ʻoe ʻasi, pea tatau ʻae meʻa ʻoku haʻu mei ai mo ia ʻoku haʻu mei ha hoosi.”
21 og hun optog sin Ungdoms Skændsel, dengang Ægypterne krænkede hendes Jomfrubarm og krammede hendes unge Bryster,
Naʻe pehē ʻa hoʻo manatuʻi ʻae fai fakalielia ʻa hoʻo kei siʻi, ʻi he fāʻufua ʻe he kau ʻIsipite ʻae mataʻi huhu ʻo hoʻo kei finemui.
22 Derfor, Oholiba, så siger den Herre HERREN: Jeg hidser dine Elskere på dig, dem, du følte Lede ved, og fører dem mod dig fra alle Kanter,
“Ko ia, ʻE ʻAholipa, ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; Vakai, te u langaʻi hake ho kau mamana ke tuʻu kiate koe, ʻakinautolu kuo tafoki ho loto mei ai, pea te u fakaʻefi koe ʻiate kinautolu mei he potu kotoa pē,
23 Babels Sønner og alle Kaldæerne, Pekod, Sjoa og Koa og med dem alle Assurs Sønner, alle sammen smukke unge Mænd, Statholdere og Landshøvdinger, Høvedsmænd og navnkundige Mænd, alle højt til Hest;
ʻAe kau Papilone, mo e kau Kalitia kotoa pē, ʻa Pikote, mo Soa, mo Koa, fakataha mo e kau ʻAsilia kotoa pē: ʻakinautolu kotoa pē ko e kau talavou toulekeleka, ʻae ngaahi ʻeikitau mo e kau pule, ʻae houʻeiki lahi mo ongoongo, ʻoku heka hoosi kotoa pē ʻakinautolu.
24 og de skal komme imod dig med en Vrimmel af Vogne og Hjul og en Hærskare af Folkeslag; store og små Skjolde og Hjelme skal de rette imod dig fra alle Kanter. Jeg overlader dem Dommen, og de skal dømme dig efter deres Ret.
Pea te nau haʻu kiate koe mo e saliote mo e meʻa teka, mo e ngaahi teka, pea mo e fuʻu kakai tokolahi, ʻakinautolu ʻe tuʻu ʻaki kiate koe ʻae nonoʻo, mo e pā, pea mo e tatā ki he tau: pea te u tuku ʻae fakamaau kiate kinautolu, pea te nau fakamaauʻi koe ʻo faʻifaʻiteliha pe ki ai ʻakinautolu.
25 Jeg retter min Nidkærhed imod dig, og de skal handle med dig i Vrede; din Næse og dine Ører skal de skære af, dit Afkom skal falde for Sværdet; de skal tage dine Sønner og Døtre, og dit Afkom skal fortæres af Ild;
Pea ʻe ʻi ai hoku fuaʻa kiate koe, pea te nau fai fakamanavahē kiate koe: te nau motuhi ho ihu, pea mo ho telinga; pea ʻe mate ho toenga kakai ʻi he heletā: te nau ʻave hoʻo ngaahi tama mo hoʻo ngaahi taʻahine; pea ʻe fakaʻauha mālie ʻaki ʻae afi ʻa hono toe.
26 de skal rive Klæderne af dig og tage alle dine Smykker;
Te nau toʻo foki ho ngaahi kofu meiate koe, mo ʻave hoʻo ngaahi teunga lelei.
27 jeg gør Ende på din Skændsel og din Bolen, som du hengav dig til i Ægypten, og du skal ikke mere løfte dit Blik til dem eller komme Ægypten i Hu.
ʻE pehē ʻa ʻeku ngaohi ke tuku ʻa hoʻo fai fakalielia, mo hoʻo feʻauaki naʻe haʻu mo koe mei ʻIsipite: ko ia ʻe ʻikai toe sio ho mata kiate kinautolu, pea ʻe ʻikai te ke toe manatu ki ʻIsipite.”
28 Thi så siger den Herre HERREN: Se, jeg giver dig i deres Hånd, som du hader og ledes ved;
He ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; “Vakai te u tukuange koe ki he nima ʻonautolu ʻoku ke fehiʻa ki ai, ki he nima ʻonautolu kuo tafoki mei ai ho loto:
29 de skal handle med dig i Had og tage alt dit Gods og efterlade dig nøgen og bar, så din bolerske blussel blottes.
Pea te nau ngaohi koe ʻi he fehiʻa lahi, pea te nau ʻave ʻae fua kotoa pē ʻa hoʻo ngāue, pea te nau tuku koe ke ke telefua mo masiva: pea ʻe fakatelefuaʻi ʻa hoʻo fai angahala, ʻio, ʻa hoʻo fakalielia mo hoʻo feʻauaki kotoa pē.
30 Det kan du takke din Skændsel og din Bolen for, thi du bolede med Folkene og gjorde dig uren med deres Afgudsbilleder.
Pea te u fai ʻae ngaahi meʻa ni kiate koe, koeʻuhi kuo ke holi ke angahala mo e hiteni, pea koeʻuhi kuo ke fakalielia ʻaki koe ʻa honau ngaahi tamapua.
31 Du vandrede i din Søsters Spor; derfor giver jeg dig hendes Bæger i Hånden.
Kuo ke ʻeveʻeva koe ʻi he hala ʻo ho tokoua; ko ia te u ʻange ai ki ho nima ʻa ʻene ipu ʻaʻana.”
32 Så siger den Herre HERREN: Du skal drikke af din Søsters Bæger, som er både dybt og bredt; du skal blive til Latter og Spot; Bægeret rummer meget;
“ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; ‘Te ke inu ke loloto mo lahi mei he ipu ʻa ho tokoua: ʻe kata manuki ʻaki koe, pea ʻe luma ʻaki koe; ʻoku lahi ʻae meʻa ʻoku ʻi ai.
33 det er fuldt af Beruselse og Stønnen, et Bæger med Gru og Rædsel er din Søster Samarias Bæger.
“Te ke fonu koe ʻi he kona mo e mamahi, ʻi he ipu ʻoe fakaofo mo e fakaʻauha, ʻae ipu ʻa ho tokoua ko Samēlia.
34 Du skal drikke det ud til sidste Dråbe, gnave dets Skår og sønderrive dine Bryster, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN.
ʻIo, te ke inu ia mo mimisi ia ke maha, pea te ke maumau ia, mo motuhi ʻaki ia ho huhu pe ʻoʻou:’ ko au Sihova ko e ʻOtua, ‘kuo u lea ki ai.’
35 Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din Ryg, skal du bære Følgen af din Skændsel og Bolen.
Ko ia ʻoku pehē ai ʻe Sihova ko e ʻOtua; “Koeʻuhi kuo ke fakangaloʻi au, mo ke lī atu au ki ho tuʻa, ko ia ia te ke fua ai ʻa hoʻo fakalielia mo hoʻo ngaahi feʻauaki.”
36 Og HERREN sagde til mig: Menneskesøn! Vil du dømme Ohola og Oholiba, så forehold dem deres Vederstyggeligheder,
Naʻe pehē foki ʻe Sihova kiate au; “Foha ʻoe tangata, ʻe ʻikai te ke fakamaauʻi ʻa ʻAhola mo ʻAholipa? ʻIo, fakahā ki ai ʻena fai fakalielia;
37 at de horede og har Blod på Hænderne; de horede med deres Afgudsbilleder, og til Føde for dem lod de Børnene, de fødte mig, gå igennem Ilden.
Kuo na fai ʻae tono tangata, pea ʻoku pani toto ʻa hona nima, pea kuo na fai angahala mo hona ngaahi tamapua, pea kuo na puleʻi ʻae fānau tangata naʻa na fanauʻi kiate au, ke ʻalu atu ʻi he afi ke nau ʻauha.
38 Fremdeles har de gjort mig dette: De har gjort min Helligdom uren og vanhelliget mine Sabbater;
Kaeʻumaʻā ko au ia kuo na fai ki ai ʻae meʻa ni: kuo na fakaʻuliʻi hoku fale tapu ʻi he ʻaho pe taha, mo na maumauʻi hoku ngaahi ʻaho tapu.
39 endog samme Dag de havde slagtet deres Børn til Afgudsbillederne, kom de til min Helligdom og vanhelligede den. Sandelig, således gjorde de i mit Hus.
He naʻe hili ʻae tāmate ʻenau fānau ki hona ngaahi tamapua, pea na omi foki ʻi he ʻaho pe ko ia ki hoku fale tapu ke fakalieliaʻi ia; pea, vakai, kuo pehē pe ʻena fai ʻi he lotolotonga ʻo hoku fale ʻoʻoku.
40 Ja, for Mænd, som kom langvejs fra, straks der var sendt dem Bud, badede du dig, sminkede du dine Øjne og tog dine Smykker på;
Pea mo eni foki, naʻa ke ʻave ha fekau ki he kau tangata mei he mamaʻo, ʻaia ne ʻalu ki ai ʻae fekau; pea vakai, naʻa nau haʻu: ʻakinautolu naʻa ke kaukau ai koe, mo ke vali ho mata, mo ke teuteu ʻaki koe ʻae ngaahi teunga;
41 og du satte dig på et prægtigt Leje, og foran det dækkedes et Bord, på hvilket du satte min Røgelse og min Olie.
Pea ke nofo ki he nofoʻanga fakaʻeiʻeiki, mo e palepale naʻe teuteu ʻi hono ʻao, ʻaia naʻa ke ai ki ai ʻa ʻeku meʻa namu kakala mo ʻeku lolo ʻaʻaku.
42 Og det ligefrem larmede hos Søstrene; så mange Mænd kom der fra Ørkenen; og de lagde Spange om deres Arme og satte en herlig Krone på deres Hoved.
Pea naʻe ʻi ai ʻae leʻo ʻoe fuʻu tokolahi naʻe fakafiefia mo ia: pea naʻe ʻomi fakataha mo e fuʻu tokolahi ʻae kau Sapea mei he toafa, ʻakinautolu ʻoku faʻa ʻai ʻae vesa ki honau nima, mo e pale lelei ki honau ʻulu.
43 Så sagde jeg: Således har de horet, på Skøgevis har de bolet.
Pea u toki pehē ai kiate ia naʻe motuʻa pe mo e fai angahala, He te nau fai angahala eni mo ia, pea fai ʻe ia mo kinautolu?
44 Man gik ind til dem som til en Skøge; således gik man ind til Ohola og Oholiba og øvede Skændsel.
Ka naʻa nau hū atu kiate ia ʻo hangē ko e ʻalu ki ha fefine feʻauaki: naʻe pehē ʻenau ʻalu atu kia ʻAhola mo ʻAholipa ʻae ongo fefine fakalielia.
45 Uvildige Mænd skal dømme dem efter Ægteskabsbryderskers og Morderskers Ret; thi de horede og har Blod på Hænderne.
Pea ʻe fakamaau ʻakinaua ʻe he kakai māʻoniʻoni ʻo taau mo ia kuo tono tangata, pea tatau mo e fefine kuo lilingi toto; he ko e ongo tono tangata ʻakinaua, pea ʻoku ʻi hona nima ʻae toto.”
46 Thi så siger den Herre HERREN: En Forsamling skal sammenkaldes imod dem, og de skal gives hen til at mishandles og udplyndres;
He ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua: “Te u ʻomi ha kakai kiate kinaua, pea te u tukuange ʻakinaua ke fetukutukuʻi mo maumauʻi.
47 Forsamlingen skal stene dem og hugge dem sønder og sammen med Sværd; deres Sønner og Døtre skal man dræbe, og deres Huse skal man brænde.
Pea ʻe lisingi ʻaki ʻakinaua ʻae maka ʻe he kakai, pe tui ʻaki ʻenau heletā; te nau tāmateʻi ʻena fānau tangata mo ʻena fānau fefine, pea tutu ʻaki ʻae afi ʻa honau fale.
48 Jeg gør Ende på Skændselen i Landet, og alle kvinder skal lade sig advare derved og ikke efterligne eders Skændsel.
ʻE pehē ʻa ʻeku fakangata ʻae fai fakalielia mei he fonua, koeʻuhi ke ako ʻaki ia ki he kau fefine kotoa pē, ke ʻoua naʻa fai ʻo hangē ko hoʻo mo fakalielia.
49 Man skal lade eders Skændsel komme over eder, og I skal bære Følgen af de Synder, I gjorde med eders Afgudsbilleder; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN.
Pea te nau totongi kiate kimoua ʻa hoʻomo fakalielia, pea te mo fua ʻekimoua ʻae hia ʻa hoʻomo tauhi tamapua; pea te mo ʻilo ko au ko Sihova ko e ʻOtua.”