Ezekiel 23
1 HERRENs Ord kom til mig således:
Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
2 Meneskesøn! Der var to Kvinder, Døtre af en og samme Moder.
kami capa, amno maeto ih canu, nongpata hnetto oh.
3 De bolede i deres Ungdom i Ægypten: der krammedes deres Bryster, der krænkede man deres Jomfrubarm.
Nihnik loe Izip prae ah tangzat to a zawh hoi; nawksai nathuem hoiah ni tangzat to a zawh hoi boeh; to ah anih to tahnu panamh pae o, tangla hnik ih tahnu mong to ahnoih pae o.
4 Den ældste hed Ohola, hendes Søster Oholiba. Og de blev mine og fødte Sønner og Døtre. Ohola er Samaria, Oholiba Jerusalem.
Amza kacoeh ih ahmin loe Aholah, tiah sak moe, amnawk nongpata ih ahmin loe Aholibah, tiah sak; nihnik loe kai ih hmuen ah oh hoi moe, capanawk hoi canunawk a sak hoi. Aholah loe Samaria, tiah ahmin paek moe, Aholibah loe Jerusalem, tiah paek.
5 Men i Stedet for at holde sig til mig bolede Ohola og var i Brynde for sine Elskere, Assurs Sønner, der nærmede sig hende
Aholah loe ka zu ah oh nathuem hoiah tangzat to a zawh boeh; anih mah angmah ih tlangai hoi a imtaeng Assyria kaminawk to a zoek.
6 klædt i Purpur, Statholdere og Landshøvdinger, alle sammen smukke unge Mænd, Ryttere højt til Hest;
Anih loe khukbuen kahing hoiah amthoep, prae ukkungnawk hoi misatuh angraengnawk, kranghoih kaminawk boih, hrang angthueng kaminawk hoiah zae sak koehhaih to a tawnh.
7 og hun gav dem sin bolerske Elskov, alle Assurs ypperste Sønner, og alle Vegne, hvor hun kom i Brynde, gjorde hun sig uren ved deres Afgudsbilleder.
To kaminawk khaeah tangzat to zawh moe, kahoih koek qoih ih Assyria kaminawk boih, anih mah zoek ih kaminawk boih, krangnawk boih hoiah panuet thok zaehaih to a sak.
8 Men sin Bolen med Ægypterne opgav hun ikke, thi de hade ligget hos hende i hendes Ungdom; de havde skændet hendes Jomfrubarm og udøst deres bolerske Attrå over hende.
Izip prae hoiah sin ih tangyat zawhhaih to toengh sut ai; anih loe nongpanawk mah nawksai nathuem hoiah ni iih o haih boeh, tahnu to panamh pae o moe, anih nuiah taksa koehhaih to dip o sak.
9 Derfor gav jeg hende i hendes Elskeres, Assurs Sønners, Hånd, for hvem hun var i Brynde;
To pongah angmah zoek ih tlangai, Assyria kaminawk ban ah anih to ka paek.
10 og de blottede hendes Blusel, tog hendes Sønner og Døtre og dræbte hende selv med Sværd, så hun fik Vanry blandt Kvinder; således fuldbyrdede de Dommen over hende.
Khukbuen to a khring pae o; a capanawk hoi a canunawk to lomh pae o moe, sumsen hoiah hum o; to tiah anih nuiah lokcaek o pongah, anih loe nongpatanawk thungah ahmin kamthang nongpata ah oh.
11 Det så hendes Søster Oholiba, og dog kom hun i endnu værre Brynde og bolede endnu værre end Søsteren.
Amnawk Aholibah mah hnuk naah, amza pongah zae sak koehhaih to nung kue; to pongah amza pong pop kue ah tangyat zawhhaih to a sak.
12 Hun kom i Brynde for Assurs Sønner, Statholdere og Landshøvdinger, der nærmede sig hende herligt klædt, Ryttere højt til Hest, alle sammen smukke unge Mænd.
Anih mah khukbuen kahoih angkhuk Assyria kaminawk, prae ukkungnawk hoi misatuh angraengnawk, hrang angthueng kaminawk, kranghoih kaminawk to zoek boih.
13 Og jeg så, at hun blev uren; begge fulgte samme Vej.
To naah anih doeh panuet thok hmuen to sak moe, amza ih loklam ni pazui toeng, tiah ka hnuk.
14 Men hun drev sin Bolen videre endnu; thi da hun så Mænd afbildede på Muren, Billeder af Kaldæere, malet med rødt,
Anih mah tasi kathim hoi tapang nuiah soi ih Khaldian kaminawk ih krang to hnuk naah, khit moe, pop aep ah tangyat zawhhaih to a sak;
15 med Bælte om Lænd og nedhængende Hovedbind, alle at se til som Høvedsmænd, en Afbildning af Babels Sønner, hvis Hjemstavn Kaldæa er,
Khaldian prae Babylon kaminawk tapenhaih ahmuen ih, kaeng ah kaengkaeh to angzaeng, lu loe angan kahoih kahni hoiah angzaeng, angraengnawk baktiah kaom krangnawk to a hnuk:
16 så kom hun i Brynde for dem, så snart hun fik Øje på dem, og hun sendte Bud til dem i Kaldæa:
to naah a khit moe, Khaldian prae ah laicaeh to patoeh roep.
17 Og Babels Sønner gik ind til hende, lå hos hende i Elskov og gjorde hende uren ved deres Bolen; og hun blev uren ved dem, til hun følte Lede ved dem.
Babylon kaminawk anih khaeah angzoh o moe, zae sak koehhaih iihkhun ah panuet thok hmuensakhaih hoiah anih to amhnong o sak; anih to panuet thok ah sak o moe, poekhaih palungthin doeh amkraih o sak.
18 Da hun havde åbenbaret sin bolerske Attrå og blottet sin Blusel, følte jeg Lede ved hende, som jeg var blevet led ved hendes søster.
To tiah tangzat zawhhaih amtueng moe, bangkrai ah ohhaih amtueng naah, amza kacoeh to kang qoi taak baktih toengah, anih doeh kang qoi taak boeh.
19 Men hun drev sin Bolen videre endnu, idet hun kom sin Ungdoms Dage i Hu, da hun havde bolet i Ægypten,
Toe anih loe nawksai nathuem ah Izip prae ah tangyat zawhhaih ninawk to a poek pongah, kanung aep ah tangzat zawhhaih to a sak.
20 og hun kom i Brynde ved dets Bolere, der havde Kød som Æsler og var gejle som Hingste;
To ah angmah ih tlangainawk to a zoek, nihcae ih tangzat loe laa hrang tangzat baktiah oh, nihcae ih tangzat tui doeh hrang tangzat tui baktiah oh.
21 og hun optog sin Ungdoms Skændsel, dengang Ægypterne krænkede hendes Jomfrubarm og krammede hendes unge Bryster,
Na qoeng thuem naah Izip kaminawk mah tahnu mong to ang hnoih pae o, tahnu ang panamh pae o moe, nihcae hoi na sak ih zaehaih to na poek.
22 Derfor, Oholiba, så siger den Herre HERREN: Jeg hidser dine Elskere på dig, dem, du følte Lede ved, og fører dem mod dig fra alle Kanter,
To pongah Aw Aholibah, Angraeng Sithaw mah, Khenah, nang tuksak hanah, na poekhaih amkhraisakkung, na tlangainawk to ka pathawk han, nihcae to ahmuen kruek hoiah ka hoih han.
23 Babels Sønner og alle Kaldæerne, Pekod, Sjoa og Koa og med dem alle Assurs Sønner, alle sammen smukke unge Mænd, Statholdere og Landshøvdinger, Høvedsmænd og navnkundige Mænd, alle højt til Hest;
To kaminawk thungah Babylon kaminawk, Khaldian kaminawk boih, Pekod, Shoa hoi Koa ih kaminawk, Assyria kaminawk boih; kranghoih thendoengnawk, prae ukkungnawk hoi misatuh angraengnawk, kalen angraengnawk hoi ahmin kamthang kaminawk, hrang angthueng kaminawk boih athum o tih.
24 og de skal komme imod dig med en Vrimmel af Vogne og Hjul og en Hærskare af Folkeslag; store og små Skjolde og Hjelme skal de rette imod dig fra alle Kanter. Jeg overlader dem Dommen, og de skal dømme dig efter deres Ret.
Nihcae loe misatukhaih hrang lakok, rel hoi hrangnawk to sin o tih, kami paroeai angzo o tih, nang kah hanah misa angvaenghaih hoi lumueknawk hoiah amthoep o ueloe, nang to takui o tih; nihcae khaeah lokcaekhaih to ka paek han, nihcae loe angmacae koeh baktiah lokcaek o tih.
25 Jeg retter min Nidkærhed imod dig, og de skal handle med dig i Vrede; din Næse og dine Ører skal de skære af, dit Afkom skal falde for Sværdet; de skal tage dine Sønner og Døtre, og dit Afkom skal fortæres af Ild;
Palungphuihaih nang khaeah kang paqoi, nihcae mah palungphuihaih hoiah na naeh o tih, hnah hoi naanawk to na aat pae o ueloe, anghmat kaminawk doeh sumsen hoiah hum o tih; na capanawk hoi na canunawk to na naeh pae o tih, anghmat kaminawk loe hmai hoiah thlaek o tih.
26 de skal rive Klæderne af dig og tage alle dine Smykker;
Na khukbuennawk to na khring pae o ueloe, kahoih khukbuennawk to la o ving tih.
27 jeg gør Ende på din Skændsel og din Bolen, som du hengav dig til i Ægypten, og du skal ikke mere løfte dit Blik til dem eller komme Ægypten i Hu.
To naah hnukbang na khet moe, Izip prae na poek let han ai ah, na sak ih zaehaih, Izip prae thung hoiah na sin ih tangzat zawhhaihnawk to kang toengh sak han, tiah thuih.
28 Thi så siger den Herre HERREN: Se, jeg giver dig i deres Hånd, som du hader og ledes ved;
Angraeng Sithaw mah, Khenah, nang hnuma kaminawk hoi na poekhaih palung amkhraisak kaminawk ban ah kang paek han,
29 de skal handle med dig i Had og tage alt dit Gods og efterlade dig nøgen og bar, så din bolerske blussel blottes.
nihcae mah nang to hnuma o tih, toksak moe na patung ih hmuenmaenawk to na la pae o boih ueloe, bangkrai ah na suem o sut tih; tangzat to zawh moe, zae sakhaih, tangyat zawh moe, bangkrai ah na ohhaihnawk to amtueng boih tih.
30 Det kan du takke din Skændsel og din Bolen for, thi du bolede med Folkene og gjorde dig uren med deres Afgudsbilleder.
Nang loe Sithaw panoek ai kaminawk khaeah tangzat na zawh moe, nihcae ih krangnawk hoiah nam hnong pongah, hae hmuennawk hae na nuiah kang phaksak boeh.
31 Du vandrede i din Søsters Spor; derfor giver jeg dig hendes Bæger i Hånden.
Nam ya ih loklam to na pazui pongah, anih ih boengloeng to na ban ah ka suek han, tiah a thuih.
32 Så siger den Herre HERREN: Du skal drikke af din Søsters Bæger, som er både dybt og bredt; du skal blive til Latter og Spot; Bægeret rummer meget;
Angraeng Sithaw mah, Nang loe nam ya ih kalen hoi kathuk boengloeng to na nae tih; to boengloeng loe paroeai acaeh boengloeng ah oh baktih toengah, nang loe minawk mah pahnui thuihaih hoi padaenghaih to na tong tih.
33 det er fuldt af Beruselse og Stønnen, et Bæger med Gru og Rædsel er din Søster Samarias Bæger.
Nam nawk Samaria mah naek ih anghmanghaih hoi amrohaih boengloeng to na nae ueloe, paquih pacoengah palungsethaih hoiah na koi tih, tiah thuih.
34 Du skal drikke det ud til sidste Dråbe, gnave dets Skår og sønderrive dine Bryster, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN.
To boengloeng to na nae ueloe, atui to na pazop boih tih, na koisak ueloe, na tahnu to nam tuengsak tih; Kai mah thuih boeh, tiah Angraeng Sithaw mah ang naa.
35 Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din Ryg, skal du bære Følgen af din Skændsel og Bolen.
To pongah Angraeng Sithaw mah, Kai nang pahnet moe, na hnuk bangah nang vah ving boeh pongah, tangzat to zawh moe, na sak ih zaehaih atho to na zok tih, tiah thuih.
36 Og HERREN sagde til mig: Menneskesøn! Vil du dømme Ohola og Oholiba, så forehold dem deres Vederstyggeligheder,
Angraeng mah kai khaeah, Kami capa, Aholah hoi Aholibah to lok na caek han maw? Ue, a sak hoi ih panuet thok zaehaihnawk to thui paeh;
37 at de horede og har Blod på Hænderne; de horede med deres Afgudsbilleder, og til Føde for dem lod de Børnene, de fødte mig, gå igennem Ilden.
nihnik loe zaehaih sak hoi moe, a ban ah kami ih athii to oh, krangnawk hoiah zaehaih a sak hoi, kai hoiah sak ih a caanawk mataeng doeh krang pacah hanah hmai angbawnhaih ah a paek hoi.
38 Fremdeles har de gjort mig dette: De har gjort min Helligdom uren og vanhelliget mine Sabbater;
To na niah kai khaeah angzoh hoi moe, kai ih hmuenciim to amhnong hoi sak, kai ih Sabbath doeh zaa hoi ai.
39 endog samme Dag de havde slagtet deres Børn til Afgudsbillederne, kom de til min Helligdom og vanhelligede den. Sandelig, således gjorde de i mit Hus.
Krangnawk hmaa ah a caanawk to hum hoi, to ni roe ah kai ih hmuenciim ah angzoh hoi moe, amhnong hoi sak; khenah, to tiah ka imthung ah hmuen to a sak hoi.
40 Ja, for Mænd, som kom langvejs fra, straks der var sendt dem Bud, badede du dig, sminkede du dine Øjne og tog dine Smykker på;
Kangthla parai ahmuen hoiah kaminawk angzoh o hanah, laicaehnawk to na patoeh hoi; khenah, nihcae loe angzoh o, nihcae hanah tui nam hluk hoi, mik ah rong nang nok hoi moe, atho kana khukbuen to nang khuk hoi.
41 og du satte dig på et prægtigt Leje, og foran det dækkedes et Bord, på hvilket du satte min Røgelse og min Olie.
Atho kana anghnuthaih pongah nang hnut hoi moe, anih hmaa ah caboi na suek hoi pacoengah, a nuiah hmuihoih tui hoi kai ih situi to na suek pae hoi.
42 Og det ligefrem larmede hos Søstrene; så mange Mænd kom der fra Ørkenen; og de lagde Spange om deres Arme og satte en herlig Krone på deres Hoved.
Nongpata khae hoiah mawnhaih tawn ai kaminawk ih lok to tacawt, kalah kaminawk loe Sabean, tiah kawk ih praezaek hoiah angzo kami ah oh o, nihcae mah nongpata hanah ban lakok, kranghoih lumuek to angmuek o sak, tiah thuih.
43 Så sagde jeg: Således har de horet, på Skøgevis har de bolet.
To naah kai mah, to tangzat zaw nongpata kawng pongah, nihnik loe mitong khoek to tangzat zaw nongpata hoi zaehaih sah o tih maw? tiah ka naa.
44 Man gik ind til dem som til en Skøge; således gik man ind til Ohola og Oholiba og øvede Skændsel.
Nongpanawk mah tangzat zaw nongpata khaeah caeh o baktih toengah, nihcae loe nongpata khaeah caeh o; kami zoek thaih nongpata, Aholah hoi Aholibah khaeah a caeh o.
45 Uvildige Mænd skal dømme dem efter Ægteskabsbryderskers og Morderskers Ret; thi de horede og har Blod på Hænderne.
Nihnik loe daan ai ah zaehaih sak hoi moe, athii longsak nongpata ah oh hoi; zaehaih a sak hoi moe, ban ah athii to oh pongah, katoeng nongpanawk mah lokcaek tih, tiah thuih.
46 Thi så siger den Herre HERREN: En Forsamling skal sammenkaldes imod dem, og de skal gives hen til at mishandles og udplyndres;
Angraeng Sithaw mah, Nihnik khaeah kami paroeai ka hoih han, raihaih ka paeksak moe, hmuenmae to ka lomsak han.
47 Forsamlingen skal stene dem og hugge dem sønder og sammen med Sværd; deres Sønner og Døtre skal man dræbe, og deres Huse skal man brænde.
Paroeai kaminawk mah nihnik to thlung hoiah va o ueloe, sumsen hoiah takroek o tih; a capanawk hoi a canunawk to hum pae o ueloe, a imnawk to hmai hoiah thlaek pae o tih.
48 Jeg gør Ende på Skændselen i Landet, og alle kvinder skal lade sig advare derved og ikke efterligne eders Skændsel.
Nang hnik baktiah nongpatanawk boih mah zaehaih sak o han om ai, tiah panoeksak hanah, prae thungah to baktih zaehaih to ka toenghsak han.
49 Man skal lade eders Skændsel komme over eder, og I skal bære Følgen af de Synder, I gjorde med eders Afgudsbilleder; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN.
Na sak o ih zaehaih baktih toengah nihcae mah lok na caek o tih, krang hoiah na sak o ih zaehaih atho to na zok o tih; to naah Kai loe Angraeng Sithaw ni, tito na panoek tih, tiah thuih.
