Ezekiel 22
1 Herrens ord kom til mig således:
BOEIPA ol te kai taengla ha pawk tih,
2 Du Menneskesøn! Vil du dømme Blodbyen? Så forehold den alle dens Vederstyggeligheder
“Nang hlang capa aw, lai na tloek aya? Thii aka long khopuei te lai na tloek aya? Anih te a tueilaehkoi boeih ming sak.
3 og sig: Så siger den Herre HERREN: Ve Byen, der udøser Blod i sin Midte, for at dens Time skal komme, og laver sig Afgudsbilleder for at gøre sig uren.
Ka Boeipa Yahovah loh a thui he thui pah. Khopuei loh amah tue pai sak ham a laklung ah thii a long sak tih amah aka poeih ham mueirhol a saii.
4 Ved dine egne Folks Blod, som du har udgydt, har du pådraget dig Skyld, og ved de Afgudsbilleder du har lavet, er du blevet uren; du har bragt din Time nær og hidført dine Års Frist. Derfor gør jeg dig til Hån for Folkene og til Spot for alle Lande;
Na thii na hawk te na boe tih na mueirhol na saii long te m'poeih. Na khohnin ha tawn uh tih na kum te ha pawk coeng. Te dongah nang te namtom kah kokhahnah neh diklai pum kah soehsalkoi la kang khueh coeng.
5 fra nær og fjern skal man spotte dig, du, hvis Navn er skændet, og som er fuld af Larm.
Nang lamkah a yoei neh a hla loh nang te n'soehsal uh vetih, rhalawt ming dongah soekloeknah bae ni.
6 Se, Israels Fyrster optræder hver og een egenmægtigt i dig og udøser Blod.
Israel khoboei rhoek aih ke, a bantha neh na khuiah thii hawk ham hlang om coeng.
7 Fader og Moder ringeagtes, den fremmede undertrykkes i dig, den faderløse og Enken lider Uret.
Manu napa te a vapsa tak uh tih na khuikah yinlai te hnaemtaeknah neh a saii uh. Na khui kah cadah neh nuhmai te namah khui ah na vuelvaek uh.
8 Mine hellige Ting agter du ringe og vanhelliger mine Sabbater.
Kai kah a cim te na hnaep uh tih ka Sabbath te na poeih uh.
9 Du har Æreskændere i din Midte, som bagtaler, så der udøses Blod, og Folk, som spiser på Bjergene. Utugt går i Svang i din Midte;
Thii hawk sak ham te na khuiah caemtuh hlang rhoek om uh. Na khuikah loh tlang ah a caak tih na khui ah khonuen rhamtat a saii uh.
10 i dig blottes Faderens Skam, og Kvinder krænkes i deres Urenheds Tid.
Pa kah a yah te na khuiah a poelyoe tih pumom kah a rhalawt neh na khuiah phaep uh.
11 Man øver Vederstyggelighed mod sin Næstes Hustru, man gør sin Sønnekone uren ved Utugt, man skænder i dig sin kødelige Søster.
Hlang he a hui yuu taengah tueilaehkoi a saii tih hlang he amah langa khaw khonuen rhamtat la a poeih. Hlang he a napa canu, amah ngannu khaw na khuiah a phaep.
12 I dig tager man Gave for at udøse Blod; du tager Åger og Opgæld, voldelig øver du Svig mod din Næste; og mig glemmer du, lyder det fra den Herre HERREN.
A casai thii long sak ham na khuiah kapbaih a loh uh. A puehkan la na loh tih hnaemtaeknah neh na hui te na mueluem dongah kai he nan hnilh. He tah Ka Boeipa Yahovah kah olphong ni.
13 Men se, jeg slår Hænderne sammen over den uredelige Vinding, du har skaffet dig, og over det Blod, der er udøst i dig.
Te dongah na mueluemnah la na saii tih na khui ah na thii a om te ka kut ka paeng pawn ni he.
14 Kan dit Hjerte holde Stand, kan dine Hænder være faste i de Dage, da jeg tager fat på dig? Jeg, HERREN, har talet, og jeg fuldbyrder det.
Na lungbuei om cakhaw na kut a moem uh venim? Te khohnin ah kai loh nang te kan saii ni. Kai BOEIPA loh ka thui he ka saii ni.
15 Jeg vil sprede dig blandt Folkene og udstrø dig i Landene og tage din Urenhed fra dig;
Nang te namtom taengah kan taek kan yak vetih diklai ah nang kan haeh ni. Te vaengah nang kah a tihnai te nang lamloh ka boeih sak ni.
16 jeg vil lade mig vanære ved dig for Folkenes Øjne; og du skal kende, at jeg er HERREN.
Nang te namtom mikhmuh ah m'poeih uh vaengah BOEIPA kamah te nan ming bitni,” a ti.
17 Og HERRESs Ord kom til mig således:
BOEIPA ol te kai taengla koep ha pawk ol tih,
18 Menneskesøn! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de er alle blevet Kobber, Tin, Jern og Bly i Smelteovnen; Sølvslagger er de blevet.
“Hlang capa aw, Israel imkhui he a pum la kai taengah aek khuikah aek la poeh uh coeng. Rhohum neh samphae khaw, thicung neh kawnlawk khaw hmai-ulh khui ah cak aek la poeh coeng.
19 Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi I alle er blevet til Slagger, derfor vil jeg samle eder i Jerusalem;
Te dongah ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Nangmih te aek la boeih poeh sak ham ni kai loh nangmih te Jerusalem khui la kan coi tangloeng ne.
20 som man samler Sølv, Kobber, Jern, Bly og Tin i en Smelteovn og blæser til Ilden for at smelte det, således vil jeg i min Vrede og Harme samle eder og kaste eder ind og smelte eder;
Cak neh rhohum, thi neh kawnlawk neh samphae te hmai-ulh khui la hmuh tih hmai dongah tlae hamla coinah om. Ka thintoek ah kan coi tih ka kosi neh kan tloeng vaengah na tlae uh bitni.
21 jeg vil samle eder og blæse min Vredes Ild op imod eder, så I smeltes deri.
Nangmih te kan calui tih ka thinpom hmai neh nang kang ueng thil vaengah a khui ah na tlae bitni.
22 Som Sølv smeltes i Smelteovnen, skal I smeltes deri; og I skal kende, atjeg, HERREN, har udøst min Vrede over eder.
Hmai-ulh khui kah cak tlae bangla a khui ah na tlae van ni. Te vaengah BOEIPA kamah loh nangmih soah ka kosi ka hawk te na ming ni,” a ti.
23 Og HERRENs Ord kom til mig således:
BOEIPA ol kai taengah ha pawk tih,
24 Menneskesøn, sig til Landet: Du er et Land, der ikke får Regn og Byger på Vredens Dag,
“Hlang capa aw, a taengah thui pah. Khohmuen nang te n'caihcil pawt pai tih kosi khohnin ah khotlan tal.
25 hvis Fyrster er som brølende Løver på Rov; de tilintetgør Sjæle, tilriver sig Gods og Guld, gør mange til Enker deri.
A khui ah a tonghma rhoek kah lairhui khaw maeh aka baeh sathueng kah a kawk bangla om. Hinglu neh khohrhang a yoop tih nuhmai kah umponah aka rheth khaw a khui ah a ping sak uh.
26 Præsterne øver Vold mod min Lov, vanhelliger mine hellige Ting og gør ikke Skel mellem det, der er helligt, og det, der ikke er helligt, lærer ikke Forskel mellem rent og urent og lukker Øjnene for mine Sabbater, så jeg er blevet vanhelliget iblandt dem.
A khosoih rhoek loh ka olkhueng a poe tih ka hmuencim a poeih uh. Cimcaihnah neh rhongingnah te paekboe uh pawh. Rhalawt khaw, a cuemcaih khaw ming sak uh pawh. Ka Sabbath te a mik a him thil uh tih amih khui ah kai m'poeih.
27 Fyrsterne er som Ulve på Rov: de er ivrige efter at udøse Blod og tilintetgøre Menneskeliv for at skaffe sig Vinding.
A khui kah a mangpa rhoek khaw maeh aka nget uithang bangla thii aka hawk ham neh hinglu aka ngawn ham mueluemnah dongah mueluem uh.
28 Profeterne stryger over med Kalk, idet de skuer Tomhed og varsler Løgn og siger: "Så siger den Herre HERREN!" uden at HERREN har talet.
A tonghma rhoek loh amamih ham a rhorhap te a bol uh. Amamih ham a poeyoek la a hmuh uh. Hlang aka bi loh BOEIPA loh a thui pawt khaw ka Boeipa Yahovah kah a thui he laithae ni a ti uh.
29 Det menige Folk øver Vold og går på Rov, den arme og fattige gør de Uret, og den fremmede undertrykker de imod Lov og Ret.
Khohmuen kah pilnam te hnaemtaeknah neh a hnaemtaek uh tih huencannah neh a reth uh. Mangdaeng neh khodaeng a vuelvaek uh tih yinlai a hnaemtaek uh dongah tiktamnah om pawh.
30 Jeg søgte iblandt dem efter en, der vilde bygge en Mur og stille sig i Gabet for mit Åsyn til Værn for Landet, at jeg ikke skulde ødelægge det; men jeg fandt ingen.
Vongtung biing tih khohmuen phae pawt ham a yueng la ka mikhmuh kah a puut ah aka pai hlang khaw amih lakli ah ka tlap dae ka hmu pawh.
31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, med min Harmes Ild tilintetgør jeg dem; deres Færd lader jeg komme over deres Hoved, lyder det fra den Herre HERREN.
Te dongah ka kosi he amih soah ka hawk vetih ka thinpom hmai neh amih ka khah ni. Amih kah longpuei te amamih lu dongah ka thoeng sak ni. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni,” a ti.
