Ezekiel 22

1 Herrens ord kom til mig således:

Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,

2 Du Menneskesøn! Vil du dømme Blodbyen? Så forehold den alle dens Vederstyggeligheder

kami capa, lok na caek han maw? Athii longsak vangpui lokcaek han nam sak coek boeh maw? Ue, a sak ih panuet thok hmuenawk to amtuengsak boih ah.

3 og sig: Så siger den Herre HERREN: Ve Byen, der udøser Blod i sin Midte, for at dens Time skal komme, og laver sig Afgudsbilleder for at gøre sig uren.

Anih khaeah, Angraeng Sithaw mah, Vangpui loe a thungah kami athii to longsak moe, angmah amhnong hanah krangnawk to a sak, anih ih atue loe pha tih boeh.

4 Ved dine egne Folks Blod, som du har udgydt, har du pådraget dig Skyld, og ved de Afgudsbilleder du har lavet, er du blevet uren; du har bragt din Time nær og hidført dine Års Frist. Derfor gør jeg dig til Hån for Folkene og til Spot for alle Lande;

Nang loe na palongh ih athii hoiah na zae boeh moe, na sak ih krangnawk hoiah nam hnong boeh; na hing boenghaih atue loe zoi boeh moe, na saning boenghaih atuenawk doeh phak boeh; to pongah Sithaw panoek ai kaminawk mah kasae thuih moe, prae congca kaminawk mah pahnui thuih hanah kang sak han, tiah thui paeh, tiah ang naa.

5 fra nær og fjern skal man spotte dig, du, hvis Navn er skændet, og som er fuld af Larm.

Ahmin kasae, lokpunghaih hoiah kakoi vangpui nang loe kazoi ah om kaminawk hoi angthla ah om kaminawk mah pahnui o thui tih.

6 Se, Israels Fyrster optræder hver og een egenmægtigt i dig og udøser Blod.

Khenah, nang thungah kaom Israel angraengnawk boih loe tha patohhaih hoiah athii long o sak boeh.

7 Fader og Moder ringeagtes, den fremmede undertrykkes i dig, den faderløse og Enken lider Uret.

Nang thungah kaom kaminawk mah amno hoi ampa to patoek o: nang thungah kaom kaminawk mah angvinnawk to pacaekthlaek o moe, ampa tawn ai kami hoi lamhmainawk doeh pacaekthlaek o.

8 Mine hellige Ting agter du ringe og vanhelliger mine Sabbater.

Kai ih kaciim hmuennawk to na patoek moe, kai ih Sabbath doeh panuet om ah na sak.

9 Du har Æreskændere i din Midte, som bagtaler, så der udøses Blod, og Folk, som spiser på Bjergene. Utugt går i Svang i din Midte;

Kami athii palong han pacuek kaminawk loe nang thungah oh o; maenawk nuiah buh caa kaminawk doeh nang thungah oh o, zaehaih sah kaminawk doeh nang thungah ni khosak o.

10 i dig blottes Faderens Skam, og Kvinder krænkes i deres Urenheds Tid.

Nang thungah ampa iihhaih ahmuen amhnongsak kaminawk to oh o; athii kalong nongpata hoi iip kaminawk doeh nang thungah oh o.

11 Man øver Vederstyggelighed mod sin Næstes Hustru, man gør sin Sønnekone uren ved Utugt, man skænder i dig sin kødelige Søster.

Nang thung ih kami maeto loe a imtaeng kami ih zu hoiah panuet thok hmuen to sak, kalah thoemto kaminawk mah loe a capa ih zu to muk pae o, nang thung ih kalah thoemto kaminawk loe angmah ih tanuh, ampa ih canu to zae o haih.

12 I dig tager man Gave for at udøse Blod; du tager Åger og Opgæld, voldelig øver du Svig mod din Næste; og mig glemmer du, lyder det fra den Herre HERREN.

Nang thung ih kami mah athii palong hanah tangqum to lak o; a caa kapung caak hanah phoisa to na coisak, na imtaeng kaminawk ih hmuenmae to na lomh pae o moe, kai nang pahnet o boeh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.

13 Men se, jeg slår Hænderne sammen over den uredelige Vinding, du har skaffet dig, og over det Blod, der er udøst i dig.

Khenah, na lomh ih hmuennawk hoi nang thungah kalong athii pongah, ban ka tabaeng.

14 Kan dit Hjerte holde Stand, kan dine Hænder være faste i de Dage, da jeg tager fat på dig? Jeg, HERREN, har talet, og jeg fuldbyrder det.

Lok kang caek naah, na palung mah khaang thaih ueloe, na ban thacak poe tih maw? Kai Angraeng loe ka thuih ih lok baktih toengah ka sak han.

15 Jeg vil sprede dig blandt Folkene og udstrø dig i Landene og tage din Urenhed fra dig;

Sithaw panoek ai kaminawk salakah kang haehsak phang moe, prae congca boih ah kam hetsak han, nam hnonghaih doeh kang pasaeh pae han.

16 jeg vil lade mig vanære ved dig for Folkenes Øjne; og du skal kende, at jeg er HERREN.

Nangcae loe Sithaw panoek ai kaminawk salakah panuet thok ah na om o tih, to pacoengah Kai loe Angraeng ni, tiah na panoek o tih, tiah thuih.

17 Og HERRESs Ord kom til mig således:

To pacoengah Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,

18 Menneskesøn! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de er alle blevet Kobber, Tin, Jern og Bly i Smelteovnen; Sølvslagger er de blevet.

kami capa, Israel imthung takoh loe kai hanah sum aek ah ni oh boeh; nihcae boih loe sum pakawhaih hmai kamngaeh thung ih rong kamling sum, camphaeh, sum hoi kanglung sumtui baktiah oh o moe, sum aek ah ni a oh o.

19 Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi I alle er blevet til Slagger, derfor vil jeg samle eder i Jerusalem;

To pongah Angraeng Sithaw mah, Khenah, nangcae loe sum aek kanglung ah na oh o boih boeh pongah, Jerusalem thungah kang pakhueng o han.

20 som man samler Sølv, Kobber, Jern, Bly og Tin i en Smelteovn og blæser til Ilden for at smelte det, således vil jeg i min Vrede og Harme samle eder og kaste eder ind og smelte eder;

Sum kanglung, sum kamling, sum, sumtui hoi camphaehnawk atui pakaw hanah, sumtui pakawhaih ahmuen ah, hmai pangaeh o thuih baktih toengah, nangcae doeh palungphuihaih hoiah kang lak o moe, vangpui thungah kang pakhueng o pacoengah, atui kang pakaw o han.

21 jeg vil samle eder og blæse min Vredes Ild op imod eder, så I smeltes deri.

Ue, kang lak o moe, palungphuihaih hmai hoiah kang hmuh o thuih han, nangcae loe a thungah atui nam kaw o tih.

22 Som Sølv smeltes i Smelteovnen, skal I smeltes deri; og I skal kende, atjeg, HERREN, har udøst min Vrede over eder.

Sum kanglung loe hmai kamngaeh thungah atui amkaw baktih toengah, nangcae doeh a thungah atui nam kaw o toeng tih; to naah Kai, Angraeng mah nangcae nuiah palungphuihaih kraih thuih boeh, tito na panoek o tih, tiah thui paeh, tiah ang naa.

23 Og HERRENs Ord kom til mig således:

To pacoengah Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,

24 Menneskesøn, sig til Landet: Du er et Land, der ikke får Regn og Byger på Vredens Dag,

kami capa, prae khaeah, Nang loe palungphuihaih niah, kho angzo ai, ciimcai ai prae ah ni na oh, tiah thui paeh.

25 hvis Fyrster er som brølende Løver på Rov; de tilintetgør Sjæle, tilriver sig Gods og Guld, gør mange til Enker deri.

To prae thung ih tahmaanawk loe kaipui mah hang moe, moi to kaek baktih toengah, kaminawk ih hinghaih lak hanah pacaeng o boeh; hmuenmae hoi atho kana hmuennawk to a lak o; prae thungah lamhmainawk pop o sak boeh.

26 Præsterne øver Vold mod min Lov, vanhelliger mine hellige Ting og gør ikke Skel mellem det, der er helligt, og det, der ikke er helligt, lærer ikke Forskel mellem rent og urent og lukker Øjnene for mine Sabbater, så jeg er blevet vanhelliget iblandt dem.

Anih ih qaimanawk loe ka patuk ih loknawk to aek o moe, kai ih ciimcai hmuennawk to panuet thok ah a sak o; ciimcai hmuen hoi ciimcai ai hmuen to pathlaenghaih tawn o ai; panuet thok hmuen hoi panuet thok ai hmuen doeh pathlaeng o ai; kai ih Sabbath to angqoi o taak moe, nihcae salakah mikhmai ang set o sak.

27 Fyrsterne er som Ulve på Rov: de er ivrige efter at udøse Blod og tilintetgøre Menneskeliv for at skaffe sig Vinding.

Athung ih angraengnawk doeh moi kaek tasuinawk baktiah oh o, amsoem ai loklam hoi hmuen hak thai hanah, athii long o sak moe, kaminawk to hum o.

28 Profeterne stryger over med Kalk, idet de skuer Tomhed og varsler Løgn og siger: "Så siger den Herre HERREN!" uden at HERREN har talet.

Tahmaanawk doeh Angraeng mah thui ai to mah, Angraeng Sitawh mah thuih, tiah tidoeh avang ai hnuksakhaih hmuen to a hnuk o, amsawnlok a thuih o moe, nihcae to param long hoiah pazut o.

29 Det menige Folk øver Vold og går på Rov, den arme og fattige gør de Uret, og den fremmede undertrykker de imod Lov og Ret.

Prae thung ih kaminawk loe pacaekthlaekhaih, minawk ih hmuenmae taekhaih, mithoe hoi amtang kaminawk to hnaphnae o; ue, angvinnawk to amsoem ai ah pacaekthlaek o.

30 Jeg søgte iblandt dem efter en, der vilde bygge en Mur og stille sig i Gabet for mit Åsyn til Værn for Landet, at jeg ikke skulde ødelægge det; men jeg fandt ingen.

To prae to ka phraek han ai ah pakaakung, sipae salakah ka hmaa ah angdoet moe, pading thaih koi kami to nihcae thungah ka pakrong; toe mi doeh ka hnu ai.

31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, med min Harmes Ild tilintetgør jeg dem; deres Færd lader jeg komme over deres Hoved, lyder det fra den Herre HERREN.

To pongah nihcae nuiah palungphuihaih ka kraih moe, palungphuihaih hmai hoiah nihcae to ka paduek han; a sak o ih hmuennawk to angmacae lu nuiah ka kraksak let han, tiah Angraeng Sithaw mah thuih, tiah thuih pae han ang naa.