Ezekiel 20
1 I det syvende år på den tiende dag i den femte måned kom nogle af Israels Ældste for at rådspørge HERREN, og de satte sig lige over for mig.
Lengpa Jehoiachin sohchan kal kum sagi lhin kum August 14 nin, Israel lamkai ho phabep Pakaija kon thuseidoh nomin ahung uve. Amaho chu kamasanga atouvun adonbutna angah uve.
2 Så kom HERRENs Ord til mig således
Hichun Pakaija konin hiche thuhi kahenga ahung lhunge.
3 Menneskesøn, tal til Israels Ældste og sig: Så siger den Herre HERREN: Kommer I for at rådspørge mig? Så sandt jeg lever: Jeg lader mig ikke rådspørge af eder, lyder det fra den Herre HERREN.
“Mihem chapa, hichehi thaneitah Pakai thusei ahi. ‘Nanghon iti dana keima thu neidoh ngammjeng uham? Keima kahing jinge tin thaneitah Pakaiyin aseije. Keiman nangho ima seipeh pouvinge’ tin Israel lamkai ho seipeh tan.
4 Vil du dømme dem, vil du dømme, Menneskesøn? Så forehold dem deres Fædres Vederstyggeligheder
Mihem chapa, amaho dounan achungchang thu kisutna chu hin podoh in lang amaho chu themmo chan temin. Apu apateu kidah um umtah'a achonset nau khu geldohsah in.
5 og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Dengang jeg udvalgte Israel, løftede jeg min Hånd til Ed for Jakobs Huses Afkom og gav mig til Kende for dem i Ægypten; jeg løftede min Hånd for dem og svor: Jeg er HERREN eders Gud.
Pakaija kon hiche thu kisei hi amaho chu seipeh in. Keiman Israel kana lhen chun Egypt gam'a um Jacob chilhah ho koma keimatah kana kilah in, keima Pakai hi a Pathen u kahi ding ahi tin kitah tah in kihahsel in kana neije.
6 Dengang løftede jeg min Hånd og tilsvor dem, at jeg vilde føre dem ud af Ægypten til Landet, jeg havde givet dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande.
Hiche nikho mama chun keiman kitah tah in kaki hahsel in, keiman amaho chu Egypt gam'a konna kahin puidoh a amaho dinga kamudoh a kahetdoh nag am phapen, khoiju leh bongnoi lonna gam'a kapuilut ding ahi.
7 Og jeg sagde til dem: Enhver skal bortkaste sine væmmelige Guder, som hans Øjne hænger ved; og I må ikke gøre eder urene ved Ægyptens Afgudsbilleder. Jeg, HERREN, er eders Gud!
Hichun keiman amaho koma kaseijin, nangho amichan cheh in nalung sungu lodimset kidah umtah milima kon chun hung potdoh'un. Egypt mite milim doi semthu a chun kisuboh hih un. Ajeh chu keima na Pathen u kahi.
8 Men de var genstridige imod mig og vilde ikke høre mig; de bortkastede ikke deres væmmelige Guder, som deres Øjne hang ved, og lod ikke Ægyptens Afgudsbilleder fare. Så tænkte jeg på at udøse min Vrede over dem og køle min Harme på dem midt i Ægypten.
Ahinlah amaho kei dounan, doumah mah abol'un, kathu angai pouve. Alungsungu lodimset kidah dah um, chonsetna konna ahung kiheidoh uva, ahilouleh Egypt mite doilim semthu ho ahin dalha pouve. Hichun keiman kalung hanna suhbulhit nadinga kalungsatna nachung uva twisun a kasun lhah khum diu ahi tin kagih sal e.
9 For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, blandt hvilke de levede, og i hvis Påsyn jeg havde åbenbaret mig for dem, idet jeg førte dem ud af Ægypten.
Ahinlah ja umtah kamin huhdoh nadingin kaseisa chu kabol tapoi. Egypt gam'a kipatna Israel te kahin puidoh laiya namtin vaipi keima tah akimvel uva chengho mitmua kana kiphonna min chu jaum leh jachatna aum ding chu kana phal poi.
10 Så førte jeg dem ud af Ægypten og bragte dem ud i Ørkenen;
Hijeh chun keiman Egypt gam'a kipat in amaho chu gamthip noija kahin puidoh in,
11 og jeg gav dem mine Anordninger og kundgjorde dem mine Lovbud; det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem.
Hiche munna chun keiman kathupeh leh kachondan ho ahin theina dinguva achinghoi diuvin kanapen,
12 Også mine Sabbater gav jeg dem, for at de skulde være et Tegn mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, HERREN, er den, som helliger dem.
Chule amaho leh keima kikah kiguijop nading kacholngah nikho kanapen ahi. Keima a Pakaiju kahi a chuleh athenga aumdohna ding uva ana chomkhen pa kahi chu ahet jing theina ding uva kana peh ahi.
13 Men Israels Hus var genstridigt imod mig i Ørkenen; de vandrede ikke efter mine Anordninger, men lod hånt om mine Lovbud - det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem og mine Sabbater vanhelligede de grovelig. Så tænkte jeg på at udøse min Vrede over dem i Ørkenen og tilintetgøre dem.
Ahivangin Israel miten keidou nan doumah mah abol uvin, chuleh gamthip noija chun kathupeh ho ajui nom pouve. Seingaina chun chenna apeh diu vang chun kachon dan ho juinom deh pouvin te. Kacholngah nikho jong asukeh uve. Hijeh chun kalunsatna sunlhah khum jeng din kana gihsal in, chuleh gamthip laiya chu suhmang hel jeng ding hitam tin kana gonge.
14 For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvis Påsyn jeg havde ført dem ud.
Ahivangin Israelte Egypt gam'a kipatna kathahatna kahin puidoh anamu namtin vaipiho masanga kamin kijabol huhdoh nadingin, kanung tahdoh kit tai.
15 Og jeg løftede min Hånd for dem i Ørkenen og svor, at jeg ikke vilde føre dem ind i det Land, jeg havde givet dem, et Land, der flydler med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande,
Ahinlah gamthip noija chun amaho dounan kihahselna dihtah kaneijin, keiman peh dinga kagotna khoiju leh bongnoi lonna gamsung leiset chunga gamhoi pen gam'a chu kapuilut louhel diu ahi tia kaki hahsel ahi.
16 fordi de lod hånt om mine Lovbud og ikke vandrede efter mine Anordninger, men vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte holdt sig til deres Afgudsbilleder.
Ijeh inem itile amahon kachondan ho anotthap un thupeh ho ajui nom pouvin, chuleh ka cholngah niho asukeh uve. Alungthim houvin amilim doi semthu hou bou agellui.
17 Jeg havde Medlidenhed med dem, så jeg ikke tilintetgjorde dem; jeg gjorde ikke Ende på dem i Ørkenen.
Hijeng jongleh achung'uva lainatna kanei kit in gamthip noija suhmang ding kagotsa kahaijin, kana sumang tapoi. Beihel in jong kalha poi.
18 Så sagde jeg til deres Sønner i Ørkenen: Følg ikke eders Fædres Anordninger, hold ikke deres Lovbud og gør eder ikke urene med deres Afgudsbilleder.
Hitichun keiman achateu chun anu apateu khonung ajui lou diu, amilim doi semthu houva akisuhboh lou diu kadeije.
19 Jeg, HERREN, er eders Gud! Følg mine Anordninger og tag Vare på at holde mine Lovbud;
Keima na Pakai na Pathen u kahi, kathupeh ho nit uvin lang, kachondan ho lunglut tah in jui uvin.
20 hold mine Sabbater hellige, så de bliver et Tegn mellem mig og eder, at det må kendes, at jeg, HERREN, er eders Gud.
Chuleh ka cholngah niho athengin koi uvin, ajeh chu hiche hi nang le keima Pakai na Pathen u toh ikiguijop nau melchihna ahi tin kaseipeh uve.
21 Men også Sønnerne var genstridige imod mig; de fulgte ikke mine Anordninger og tog ikke Vare på at holde mine Lovbud - det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem - og vanhelligede mine Sabbater. Så tænkte jeg på at udøse min Harme over dem og køle min Vrede på dem i Ørkenen.
Ahivangin lah achate hou jengin keidounan doumah abol'uve. Amahon sei angai uva ahileh ahinpi diu ahijeng vang'in ajui nom pouve. Chuleh amahon ka cholngah niho asukeh kit uve. Hijeh chun kalungsatna hi gamthip noija twisuna kasun lhah khum diu nahi tin kagihsal kit e.
22 Dog holdt jeg min Hånd tilbage, og jeg greb ind for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvis Påsyn jeg havde ført dem ud.
Hijeng ta jongle kathahat sanna Egypt gam'a konna kahin mu a namtin vaipi ho masanga kamin kijabolna venbit nadingin suhmang dinga kana gotsa kanung lahdoh kit tai.
23 Jeg løftede min Hånd for dem i Ørkenen og svor, at jeg vilde sprede dem blandt Folkene og udstrø dem i Landene,
Ahinlah gamthip noija chun amaho dounan amahohi namtin vaipi ho lah a kathethang ding ahi tin kihahselna dettah in kabol e.
24 fordi de ikke holdt mine Lovbud, men lod hånt om mine Anordninger og vanhelligede mine Sabbater, og deres Øjne hang ved deres Fædres Afgudsbilleder.
Amahon keima chondan ajui nom pouve. Amahon kathupeh ho deimo vetsahnan kacholngah nikho ho asukeh uve. Chuleh aputeu apateu milim doi semthu ho bou chu angaicha jing uve.
25 Derfor gav jeg dem Anordninger, som ikke er gode, og Lovbud ved hvilke de ikke vandt Liv;
Keiman amaho chunga chun hinna a apuilou diu thupeh ho leh chondan hi kapen ahi.
26 jeg gjorde dem urene ved deres Gaver, idet de lod alt hvad der åbner Moders Liv, gå igennem Ilden; thi jeg vilde have dem til at stivne af Rædsel, at de måtte kende, at jeg er HERREN.
Keiman thilpeh a kapeh ho tah chun amaho leh amaho kisuboh tauvinte katin chuleh a Pathen hou govam thilto a ato diuvin achapa peng masa pen hou govam dingin kaphal peh uve. Hijeh chun amaho kasuhmang theina dingleh keima changseh hi Pakai kahi chu ahetdoh theina dinguva hiche hi kapeh ahi.
27 Derfor, Menneskesøn, tal til Israels Hus og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Eders Fædre hånede mig ydermere ved at være troløse imod mig.
Hijeh chun mihem chapa thaneitah Pakaija kon hiche thu Israel mipite chu pen. Napu napateuvin eina taitom un, chuleh mikhutna eina pedoh uve.
28 Jeg bragte dem til det Land jeg med løftet Hånd havde svoret at give dem; men hver Gang de så en høj Bakke eller et løvrigt Træ ofrede de der deres Slagtofre og bragte deres krænkende Offergave; der beredte de deres liflige Duft og udgød deres Drikofre.
Keiman amohpeh dinga kaki hahselna sa gamsunga kahin puilut phat in amahon molsang sang lai jouse leh thingna engnoi tin amudoh jouseu kithoina govam thilto atoh uve. Amilim doi semthu ho govam thilto ahouvu chun kalungsatna chu asuthou bebe jeng uve. Amahon gim namtwi leh thao namtwi ho chu ahinchoi jun hicheho houva chun aasunglha lha jenguve.
29 Da sagde jeg til dem: "Hvad er det for en Offerhøj, I går hen til?" Og derfor bærer den endnu den Dag i Dag Navnet Offerhøj.
Keiman nachennau munsang ho chu ipi kiti ham tia amaho koma kasei jeh chun (pathen tahsan louho muntheng chu tuni chan geijin Bamah munsang akitin ahi)
30 Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Gør I eder ikke urene på eders Fædres Vis og boler med deres væmmelige Guder?
Hiijeh chun Israel mite chu thaneitah Pakaija kon hiche thuhi pen. Napu napa teuvin anabol bang banguva chu nangho leh nangho kisuboh dinga nakigot uham? Kidah umtah milim doiho houna a chu nangho leh nangho noti chonna chon jeng dinga nakigel jeng nahlai uham?
31 Ja, når I bringer eders Gaver, når I lader eders Sønner gå igennem Ilden, gør I eder den Dag i Dag urene til Ære for alle eders Afgudsbilleder - og så skulde jeg lade mig rådspørge af eder, Israels Hus? Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg lader mig ikke rådspørge af eder!
Ajeh chu nachateu govam thilto dinga nachateu neucha chaho amaho thilpeh a napeh jing jeh uva chu tuni chan gei namilim doi semthu uva chu nakisuhboh jengu ahin, achutile keima komma thu neidoh diu chu kaphal peh diu hinam? O Israle mite! Keima kahin laisen imacha naseipeh pouvinge tin thaneitah Pakaiyin aseije.
32 Hvad der er kommet op i eders Sind, skal visselig ikke ske; I siger: "Vi vil være som Folkene, som Slægterne i andre Lande og dyrke Træ og Sten!"
Nanghon akimvel uva namtin vaipiho thingle songa kisem milim doi houho bangin um uhite tin nasei uve. Ahivangin nalung uva nagel u chu hithei louhel ding ahi.
33 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Med stærk Hånd og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg vise, at jeg er eders Konge.
Tahbeh mongin keima kahing jinge tin thaneitah Pakaiyin aseije. Keiman kalung hanna nasatah a nachunga thih khuttuma leh kichat tijatna thahattah'a vai kahin hom khum ding nahi.
34 Med stærk Hånd og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg føre eder bort fra Folkeslagene og samle eder fra de Lande, hvor I er spredt,
Chuleh lunghang tah a kakhut thahattah leh kaban jang thahattah kahin lhan doh ding chu nakithe cheh nau gamho a konna kahin le puikhom kit ding nahiuve.
35 og bringe eder til Folkeslagenes Ørken, og der vil jeg gå i Rette med eder Ansigt til Ansigt.
Keiman namtin vaipi ho gamthip noija kahin puilutna chuleh hiche munna chu kimaito a nathu katan ding ahi.
36 Som jeg gik i Rette med eders Fædre i Ægyptens Ørken, vil jeg gå i Rette med eder, lyder det fra den Herre HERREN.
Egypt gam'a konna napu napateu kahin puidoh nunga gamthip noija athu katan banga chu hiche lau munna chu nathu katan ding ahi tin thaneitah Pakaiyin aseije.
37 Jeg vil lade eder gå under Staven og føre eder fuldtalligt frem.
Keiman nang chingthei tah a kavet chil uva chuleh kitepna dungjuija katuh dingu nahi.
38 Jeg vil fraskille dem, der var genstridige og faldt fra mig; jeg fører dem ud af deres Udlændigheds Land, men til Israels Land skal de ikke komme; og I skal kende, at jeg er HERREN.
Doumah bolho leh kei douna galbol ho jouse nalah uva konna kasuh theng dingu ahi. Keiman amaho chu akisol mang nau gam'a konna kahin puikit uva, ahivanga amaho chu Israel gam lut louhel diu ahi. Hitia chu nanghon keima Pakai kahi chu nahet doh dingu ahi.
39 Men I, Israels Hus! Så siger den Herre HERREN: Gå hen og dyrk hver sit Afgudsbillede, men siden skal I visselig høre min Røst og ikke mere vanhellige mit hellige Navn med eders Offergaver og Afgudsbilleder.
O Israel mite, nangho dinga thaneitah Pakai thusei chu hiche hi ahi. Amasanga khun che inlang, chuleh namilim doi semthu ho chu gahou kit tan. Ahivangin agang ham agei ham le nangin kathu nangaija chule namilim doi houva kamintheng suhboh nangah dingu ahitai.
40 Thi på mit hellige Bjerg, på Israels høje Bjerg, lyder det fra den Herre HERREN, der skal hele Israels Hus i Landet tjene mig; der vil jeg vise dem mit Velbehag, og der vil jeg spørge efter eders Offerydelser og Førstegrødegaver, alt, hvad I vil hellige.
Ajeh chu keima molsang theng leh Israel mol thupi ho chunga chu nikho khat teng chule Israel miten eihin hou dingu, chuleh keiman amaho chu kakisan diu ahi tin thaneitah Pakaiyin aseije. Hiche munna chu nanghon nathilto ho jouseu leh deilhen thilpeh chu kilhaina ho chu nahin ngeh ding ahi.
41 Ved den liflige Duft vil jeg vise eder mit Velbehag, når jeg fører eder ud fra Folkeslagene og samler eder fra alle de Lande, hvor I er spredt, og jeg vil på eder vise mig som den Hellige for Folkenes Øjne.
Nakisol mang nauva konna in na kahin puilhung teng uleh keija dinga kilhaina lunglhai umtah chu nahi diu ahi. Chutia chu namtin vaipi ho vet ding nangho a chu kathenna kaphon doh ding ahi.
42 Og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg fører eder til Israels Jord, det Land, jeg med løftet Hånd svor at give eders Fædre.
Hitia chu keiman napu napa teu koma peh dinga tahsan tah a kaki hahsella kaki tepna gamsung a in uva kahin lut tengu leh nang hon keima hi Pakai kahi ti neihet dingu ahi.
43 Der skal I ihukomme eders Veje og alle de Gerninger, I gjorde eder urene med, så I ledes ved eder selv for alt det onde, I øvede.
Nanghon nahole nangho nakisuhboh nau lampi ho chu nanung vet uva chule nathilse boljeh uva nangho leh nangho jong nakideimo dingu ahi.
44 Og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg gør således med eder for mit Navns Skyld, ikke efter eders onde Veje og skændige Gerninger, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN.
O Israel mite, nangho nagitlouna dungjui hilouva kamin jabolna jal'a ngailutna lhingsetna kagihsal uleh nanghon keima hi Pakai kahi ti nahin hetdoh dingu ahi, tin thaneitah Pakaiyin anaseije.
45 HERRENs Ord kom til mig således:
Hiti chun Pakaija konin hiche thuseihi kahenga ahung lhunge.
46 Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Sønden og lad din Tale strømme sønderpå og profeter mod Sydlandets Skov!
Mihem chapa kiheiyin lang lhanglang khu namai ngait inlang chule amaho dounan thuseijin: Negev gammang dounan gaothu seijin.
47 Sig til Sydlandets Skov: Hør HERRENs Ord! Så siger den Herre HERREN: Jeg sætter Ild på dig, og den skal fortære alle Træer i dig, både friske og tørre; den luende Ild skal ikke slukkes, og alle Ansigter skal svides fra Syd til Nord.
Lhanglang sang gamthip jah a khun seipeh in, ‘hichehi thaneitah Pakai thusei ahi; Pakai thusei hi ngaijuvin! Keiman mei kahin halla chule thingphung jouse chu a-eng hihen ago hijongleh ania kavam soh ding ahi. Tijat umtah ameikou chu kisumit pontin, lhanglang sanga patna sahlang sang chan a kagop ding ahi.
48 Og alt Kød skal se, at jeg, HERREN, har tændt den; den skal ikke slukkes!
Chutia chu vannoi leisetna mijousen hiche mei chu keima hal ahi ti amu cheh diu ahin, kiphel mit joulou ding ahi.
49 Da sagde jeg: "Ak, Herre, HERRE, de siger om mig, at jeg altid taler i Lignelser!"
Hichun keiman, O thaneitah Pakai! Aman thuchih jengin thu aseije, tin kajah a aseijuve katin ahi.
