< Ezekiel 19 >
1 Du menneskesøn istem en klagesang over Israels fyrster og sig:
“Ningĩ ambĩrĩria macakaya makoniĩ athamaki a Isiraeli,
2 Hvor var dog din Moder en Løvinde midt iblandt Løver! Hun hviled blandt unge Løver opfostred Unger.
ũmeere atĩrĩ: “‘Atĩrĩrĩ, maitũguo ahaanaga ta mũrũũthi wa mũgoma arĩ gatagatĩ ka mĩrũũthi ĩrĩa ĩngĩ! Wakomire kĩmamo-inĩ kĩa mĩrũũthi mĩĩthĩ, na ũkĩrera ciana ciaguo.
3 En Unge voksede til, en Ungløve blev den; den lærte at røve Rov, Mennesker åd den.
Warerire kĩana kĩmwe kĩaguo, gĩgĩtuĩka mũrũũthi ũrĩ hinya. Mũrũũthi ũcio ũkĩmenyera gũtambuuranga kĩrĩa wanyiita, na ũkarĩĩaga andũ.
4 Da opbød man Folkene mod den, i Grav blev den fanget, de slæbte den bort med Kroge til Ægyptens Land.
Nacio ndũrĩrĩ ikĩigua ũhoro waguo, naguo ũkĩgwatĩrio irima-inĩ rĩao. Ũgĩtwarwo bũrũri wa Misiri ũguucĩtio na icũhĩ cia maniũrũ.
5 Da hun så, at den var ført bort, at Håbet var bristet, tog hun en anden Unge og gjorde til Løve.
“‘Na rĩrĩa nyina ya mũrũũthi ũcio yoonire mwĩhoko wayo ndũnahinga, na itanya rĩayo nĩrĩatuĩka rĩa tũhũ-rĩ, ĩkĩoya kĩana kĩngĩ kĩayo, ĩgĩgĩtua mũrũũthi ũrĩ hinya.
6 Den gik imellem Løvinder, en Ungløve blev den, den lærte at røve Rov, Mennesker åd den.
Naguo ũgĩcangacanga gatagatĩ ka mĩrũũthi ĩrĩa ĩngĩ, nĩgũkorwo nĩwatuĩkĩte mũrũũthi ũrĩ hinya. Mũrũũthi ũcio ũkĩmenyera gũtambuuranga kĩrĩa wanyiita, na ũkarĩĩaga andũ.
7 Den overfaldt Vædre på Græs, var Hjordenes Rædsel Landet og dets Fylde stivned af Angst for dens Brøl.
Nĩwamomorire ciĩhitho ciao iria nũmu, na ũkĩananga matũũra mao. Bũrũri ũcio na andũ arĩa othe maatũũraga kuo, makĩiyũrwo nĩ guoya wa mũraramo waguo.
8 Og Folkene lagde Snarer rundt omkring den, over den bredte de Nettet, i Grav blev den fanget.
Hĩndĩ ĩyo, ndũrĩrĩ ikĩũũkĩrĩra, ndũrĩrĩ iria cioimĩte ngʼongo iria ciagũthiũrũrũkĩirie. Ikĩwambĩra mũtego, naguo mũrũũthi ũcio ũkĩgwatĩrio irima-inĩ rĩao.
9 De trak den med Kroge i Bur og førte den til Babels Konge, hen til Borgen, at dens Røst ej mer skulde høres på Israels Bjerge.
Makĩũguucũrũria na icũhĩ cia maniũrũ, makĩũingĩria kĩaga-ini, makĩũtwarĩra mũthamaki wa Babuloni. Makĩũikia njeera, na nĩ ũndũ ũcio mũraramo waguo ndwacookire kũiguuo kũu irĩma-inĩ cia Isiraeli rĩngĩ.
10 Din Moder var en Vinstok i Vingården, plantet ved Vand, frugtbar og rig på Grene ved rigelig Væde.
“‘Maitũguo aatariĩ ta mũthabibũ ũhaandĩtwo thĩinĩ wa mũgũnda waku wa mĩthabibũ hakuhĩ na maaĩ; nĩwaciarĩte mũno, na ũkagĩa na honge nyingĩ tondũ wa maaĩ kũingĩha.
11 En af dens Grene blev til et Herskerspir dens knejsende Vækst skød op imellem Løvet, let at se i sin Højde, med mange Ranker.
Honge ciaguo ciarĩ hinya, igakĩagĩrĩra gũtuuo mũthĩgi wa mũthamaki. Mũthabibũ ũcio ũkĩraiha na igũrũ, ũgĩkĩra mahuti marĩa matumanu, na nĩwonekaga wega nĩ ũndũ wa ũrĩa waraihĩte na igũrũ, na nĩ ũndũ wa honge ciaguo nyingĩ.
12 Men, i Vrede blev Vinstokken oprykt, slænget til Jorden, Østenstorm tørred dens Frugt, den reves af, dens stolte Gren blev vissen, Ild åd den op.
No nĩwamunyirwo na mĩri yaguo nĩ ũndũ wa marakara, na ũgĩikanio thĩ. Naruo rũhuho rũrĩa ruumaga mwena wa irathĩro rũgĩtũma ũhoohe, na maciaro maguo makĩhũrũrwo; honge ciaguo iria ciarĩ hinya ikĩũma, ikĩhĩa nĩ mwaki, ũgĩciniina.
13 Nu er den plantet i Ørkenen, et tørt og tørstigt Land.
Na rĩrĩ, rĩu ũhaandĩtwo werũ-inĩ wa mũthanga, bũrũri ũrĩa mũũmũ, ũrĩ nyoota.
14 Ild for ud af dens Gren, fortæred dens Ranker og Frugt: en stolt Gren findes ej på den til Herskerspir. Dette er en Klagesang, og en Klagesang blev det.
Mwaki woimire rũhonge-inĩ rũmwe rwa iria nene, ũgĩcina maciaro maguo, magĩthira. Gũtirĩ rũhonge rũrĩ hinya rũtigaire harĩ guo rũngĩtuuo mũthĩgi wa mũthamaki.’ Maya nĩ macakaya, na nĩmo maũndũ marĩa marĩcakayanagĩrwo namo.”