Ezekiel 19
1 Du menneskesøn istem en klagesang over Israels fyrster og sig:
Israel siangpahrang qahhaih laa to sah paeh,
2 Hvor var dog din Moder en Løvinde midt iblandt Løver! Hun hviled blandt unge Løver opfostred Unger.
nam no loe mi aa? Kaipui amno to ni! Anih loe kaipui ampanawk salakah tabok, saning kanawk kaipuinawk salakah a caanawk to pacah.
3 En Unge voksede til, en Ungløve blev den; den lærte at røve Rov, Mennesker åd den.
A caanawk thung ih maeto loe qoeng tahang moe, thacak kaipui ah angcoeng, moi kaek amtuk moe, kaminawk doeh a kaek.
4 Da opbød man Folkene mod den, i Grav blev den fanget, de slæbte den bort med Kroge til Ægyptens Land.
Prae boih mah anih kawng to thaih o moe, long khaw thungah anih to naeh o; qui hoi taoengh o moe, Izip prae ah a caeh o haih.
5 Da hun så, at den var ført bort, at Håbet var bristet, tog hun en anden Unge og gjorde til Løve.
A caa duekhaih to amno mah hnuk moe, palung boeng naah, kalah a caa maeto tapen let moe, thacak kaipui ah angcoengsak.
6 Den gik imellem Løvinder, en Ungløve blev den, den lærte at røve Rov, Mennesker åd den.
Anih loe kaipuinawk salakah oh moe, thacak kaipui ah angcoeng, moi kaek amtuk moe, kaminawk doeh a kaek.
7 Den overfaldt Vædre på Græs, var Hjordenes Rædsel Landet og dets Fylde stivned af Angst for dens Brøl.
Anih loe moizoep kaminawk abuephaih im to panoek, nihcae ih vangpuinawk to a phraek pae; a hanghaih lok pongah prae hoi a thungah kaom kaminawk boih anghngai o duem.
8 Og Folkene lagde Snarer rundt omkring den, over den bredte de Nettet, i Grav blev den fanget.
To naah a taengah kaom avang kaminawk hoi prae boih ih kaminawk mah anih to kah o moe, anih han palok payang pae o; to tiah anih to long khaw thungah naeh o.
9 De trak den med Kroge i Bur og førte den til Babels Konge, hen til Borgen, at dens Røst ej mer skulde høres på Israels Bjerge.
Anih to hlongthuk o moe, moi paunghaih im thungah khrum o pacoengah, Babylon siangpahrang khaeah caeh o haih; anih hanghaih lok to Israel maenawk nuiah thaih let han ai ah, anih to thongim thungah pakhrak o.
10 Din Moder var en Vinstok i Vingården, plantet ved Vand, frugtbar og rig på Grene ved rigelig Væde.
Nam no loe nangmah ih athii angan ah oh moe, kapop tui taengah thling ih misurkung baktiah oh; kapop tui pongah anih loe tanghang to pop moe, athaih doeh pop.
11 En af dens Grene blev til et Herskerspir dens knejsende Vækst skød op imellem Løvet, let at se i sin Højde, med mange Ranker.
Anih ih tanghangnawk loe ukkung ih cunghet sakhaih thacak tanghang ah oh moe, qoeng o tahang pacoengah, kabuk tanghangnawk salakah kasang koek ah amtueng.
12 Men, i Vrede blev Vinstokken oprykt, slænget til Jorden, Østenstorm tørred dens Frugt, den reves af, dens stolte Gren blev vissen, Ild åd den op.
Toe anih mah palungphuihaih hoiah aphong duk moe, long ah a vah, ni angyae bang ih takhi mah athaih to zaeksak; thacak tanghangnawk loe angkhaeh o moe, zaek o boeh pongah, hmai mah kangh boih.
13 Nu er den plantet i Ørkenen, et tørt og tørstigt Land.
Anih loe vaihi tui kaom ai, long karoem, praezaek ah ni thling boeh.
14 Ild for ud af dens Gren, fortæred dens Ranker og Frugt: en stolt Gren findes ej på den til Herskerspir. Dette er en Klagesang, og en Klagesang blev det.
Tanghang maeto thung hoiah hmai to tacawt moe, athaih to kangh boeh, ukkung ih cunghet sak han kahoih thacak tanghangnawk to om ai boeh. Hae loe qahhaih laa ah oh, qahhaih akung pui ah doeh om tih, tiah ang naa.
