Ezekiel 17

1 HERRENs Ord kom til mig således:

Wach Jehova Nyasaye nobirona kama:

2 Menneskesøn, fremsæt en Gåde og tal i Lignelse til Israels Slægt;

“Wuod dhano, nyis dhood Israel ngero moro.

3 sig: Så siger den Herre HERREN: Den store Ørn med vældigt Vingefang, lange Vinger, tæt Fjederham og brogede Farver kom til Libanon og tog Cederens Top;

Wachnegi ni ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: ‘Ne nitie ongo moro maduongʼ man kod bwombe madongo dongo kendo man-gi yier mokiko okiko kendo maboyo, nobiro Lebanon. Ongono nopiyo ewi yiend sida,

4 Spidsen af dens Skud brød den af, bragte den til et Kræmmerland og satte den i en Handelsby.

mi ojako chuny yien-no mane pod dongo, kendo ne otingʼe odhi kode mabor nyaka e piny moro ma jo-ohala madongo, odakie kendo nopidhe e dala maduongʼ mar jo-ohalago.

5 Så tog den en Plante der i Landet og plantede den i en Sædemark ved rigeligt Vand...",

“‘Ne okawo kothe moko moa e puotheu kendo noketogi e lowo mamiyo. Nopidhe e tiend aora kama pi ngʼenyie mana kaka ipidho yien ma bedene odolore-odolore mati kuode ma pi nitie,

6 for at den skulde vokse og blive en yppig, lavstammet Vinstok, hvis Ranker skulde vende sig til den, og hvis Rødder skulde blive under den. Og den blev en Vinstok, som skød Grene og bredte sine Kviste.

mine odongo modoko yiend mzabibu molak kendo oriere gi piny. Bedene nodongo modolore ochomo ongono, to tiendene to nomako lowo motegno. Omiyo nodoko yiend mzabibu ma bedene otimo otiep.

7 Men der var en anden stor Ørn med vældigt Vingefang og rig Fjederham; og se, Vinstokken bøjede sine Rødder imod den og strakte sine Ranker hen til den, for at den skulde give den mere Vand end Bedet, den stod i.

“‘To ne nitie ongo moro machielo maduongʼ ma bwombene otegno kendo opongʼ gi yier. Yiend mzabibuno koro tiendene ne lak koa kamane opidhe kochome kendo bedene bende nochako yarore kochome mondo oyud pi.

8 På en frugtbar Mark ved rigeligt Vand var den plantet for at skyde Grene, bære Frugt og blive en herlig Vinstok.

Ne oyudo osepidhe e lowo maber kendo ma pi ngʼenyie mondo bedene othiew, onyag olemo, kendo obed yiend mzabibu maber.’

9 Sig derfor: Så siger den Herre HERREN: Mon det lykkes den? Mon den første Ørn ikke rykker dens Rødder op og afriver dens Frugt, så alle de friske Skud tørres hen? Der skal jo ingen kraftig Arm eller mange Folk til at rive den løs fra Roden.

“Wachnegi ni ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: ‘Bende obiro dongo maber adier? Donge ibiro pudhe mi lwer olembene mi otwo? Kata otem loth kendo to obiro mana ner. Ok obi dwaro ngʼat maratego kata ji mangʼeny mondo opudhe oko gi tiendene.

10 Se, den er plantet, men mon det lykkes den? Mon den ikke, så snart Østenvinden når den, hentørres i Bedet, den voksede i?

To kata ka opidhe kendo, bende dolodh maber? Donge obiro ner chuth ka yamb ugwe ogoye moner e puodho kamane odonge?’”

11 Og HERRENs Ord kom til mig således:

Eka wach Jehova Nyasaye nobirona kama:

12 Sig til den genstridige Slægt: Ved I ikke, hvad dette betyder? Sig: Babels Konge kom til Jerusalem, tog Kongen og Fyrsterne og førte dem med hjem til Babel.

“Wachne oganda ma jongʼanyogo ni, ‘Donge ungʼeyo tiend gigi?’ Wachnegi ni, ‘Ruodh Babulon nodhi Jerusalem momake ruodhe kod joge momew mi nodhi kodgi nyaka Babulon.

13 Derpå tog han entling af kongehuset og sluttede Pagt med ham og lod ham aflægge Ed. Landets Stormænd tog han dog med,

Bangʼe ne okaw ngʼato moro moa e dhood joka ruoth kendo noloso kode winjruok e yor kwongʼruok. Nomako bende joma idewo mag pinyno mi odhigo,

14 for at Riget skulde holdes nede og ikke hovmode sig, men holde hans Pagt, at den måtte stå fast.

mondo omi pinyruodhno otieki ma ok nyal chungʼ kendo, kendo odhi nyime mana korito winjruok mane oketi.

15 Men han faldt fra og sendte sine Bud til Ægypten, for at de skulde give ham Heste og Folk i Mængde. Mon det lykkes ham? Mon den, der bærer sig således ad, slipper godt derfra? Skal den, der bryder en Pagt, slippe fra det?

To ruoth noketho winjruok ma notimo kode kooro joote Misri mondo oom farese kod jolweny mangʼeny. To bende onyalo loyo lweny adier? Bende ngʼama timo gik ma kamago nyalo tony adier? Bende doketh winjruok mi otony?

16 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Hvor den Konge bor, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han lod hånt om, og hvis Pagt han brød, der hos ham i Babel skal han dø.

“‘Akwongʼora gi nyinga awuon an Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto ni obiro tho e piny Babulon, ma piny mar ruoth mane okete e loch, mosechayo singruok mane otimo kode, kendo moseketho winjruok mane otimne.

17 Og Farao skal ikke hjælpe ham i Krigen med en stor Hær eller en talrig Skare, når der opkastes Stormvold og bygges Belejringstårne til Undergang for mange Mennesker.

Farao kaachiel gi jolwenje maroteke kod oganda maduongʼ makedone ok bi konye e lweny, kata bed ni ogero raidhi kod ohinga mar agengʼa chiengʼ ma nakethie ngima ji mangʼeny.

18 Thi han lod hånt om Eden og brød Pagten trods givet Håndslag; alt dette gjorde han; han skal ikke undslippe!

Ne ochayo singruok kuom ketho winjruok. Nikech ne ok orito singruok mane osetimo, ok enotonyne kum.

19 Sig derfor: Så siger den Herre HERREN: Så sandt jeg lever: Min Ed, som han lod hånt om, og min Pagt, som han brød, vil jeg visselig lade komme over hans Hoved!

“‘Kuom mano, ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Akwongʼora gi nyinga awuon ni abiro kume nikech ne ok orito singruokna kod winjruok mane atimo kode.

20 Jeg breder mit Net over ham, så han fanges i mit Garn, og jeg bringer ham til Babel for der at gå i Rette med ham for den Troløshed, han viste mig.

Abiro chikone obadho mondo amakego. Abiro kele nyaka Babulon mi akume kuno nikech ne ok orito adierana.

21 Alle hans udvalgte Folk i alle hans Hære skal falde for Sværd, og de, der er til Rest, spredes for alle Vinde; og I skal kende, at jeg, HERREN, har talet.

Jokedo mage duto ma notony gi ngʼwech biro podho e lak ligangla, kendo joge modongʼ noke kuonde duto. Eka unungʼe ni an Jehova Nyasaye ema asewuoyo.

22 Så siger den Herre HERREN: Så tager jeg selv en Gren af Cederens Top, af dens Skuds Spidser bryder jeg en tynd Kvist og planter den på et højt, knejsende Bjerg.

“‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: An awuon ema abiro kawo chuny maloth ewi midimidi mar yadh sida mi achak apidhe. Abiro chodo chunye ma pod yom e wiye malo mogik mi apidhi ewi got moro mabor moyombo gode.

23 På Israels høje Bjerg vil jeg plante den, og den skal skyde Grene og bære Løv og blive en herlig Ceder. Under den skal alle vingede Fugle bygge, i dens Grenes Skygge skal de bo.

Ewi gode madongo mag Israel ema abiro pidhee, kendo obiro yaro bedene kendo obiro nyago olemo mi obed yiend sida maratipo. Kit winy mopogore opogore biro gero utegi kuome, kendo gibiro yudo kar dak gi kar yweyo e bedene.

24 Og alle Markens Træer skal kende, at jeg, HERREN, nedbøjer det høje Træ og ophøjer det lave, udtørrer det friske Træ og lader det tørre blomstre. Jeg, HERREN, har talt og grebet ind.

Yiende duto mag puodho biro ngʼeyo ni an Jehova Nyasaye ema amiyo yien marabora doko machiek, to yien machiek amiyo dongo mi dok marabora. Amiyo yien momiyo maralum two to amiyo yien motwo loth. “‘An Jehova Nyasaye ema asewuoyo kendo abiro time.’”