Ezekiel 17
1 HERRENs Ord kom til mig således:
BAWIPA e lawk kai koe a pha teh,
2 Menneskesøn, fremsæt en Gåde og tal i Lignelse til Israels Slægt;
tami capa Isarel imthung dawkvah pâveinae sak pouh haw, bangnuenae buet touh dei pouh.
3 sig: Så siger den Herre HERREN: Den store Ørn med vældigt Vingefang, lange Vinger, tæt Fjederham og brogede Farver kom til Libanon og tog Cederens Top;
Ahnimouh koe Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Mataw kalenpounge rathei kakawpoung e a tawn teh a rathei hmo kasawpoung e, a em kaawm ni teh a muen kathapoung e hah Lebanon mon dawk a kamleng teh Sidar thing e a donghmo hah a la.
4 Spidsen af dens Skud brød den af, bragte den til et Kræmmerland og satte den i en Handelsby.
A kang dawk e a dawn kanaw poung e a khoe teh, tami hno kayawtnaw e ram dawk a kamlengkhai teh, hno yonae khopui dawkvah a ung.
5 Så tog den en Plante der i Landet og plantede den i en Sædemark ved rigeligt Vand...",
Haw e ram cati a tangawn hah a la teh, talai kahawi dawk a paw sak teh, tui moikapap a onae kongteng vah sumpakung patetlah a ung.
6 for at den skulde vokse og blive en yppig, lavstammet Vinstok, hvis Ranker skulde vende sig til den, og hvis Rødder skulde blive under den. Og den blev en Vinstok, som skød Grene og bredte sine Kviste.
A roung takhang teh misurkung abu ka rung poung e lah ao. A kangnaw teh mataw aonae koe lah a buk teh, ahnie rahim vah a tangpha ao, akangnaw hoi ka kuep e misurkung lah ao.
7 Men der var en anden stor Ørn med vældigt Vingefang og rig Fjederham; og se, Vinstokken bøjede sine Rødder imod den og strakte sine Ranker hen til den, for at den skulde give den mere Vand end Bedet, den stod i.
Hatei, kalenpounge mataw alouke bout ao. Kakawpoung e hoi katha poung e a muen hah a tawn van. Khenhaw! hete misur heh ahni koe lah a kung a yam, ahni hah tui hoi a awi thai nahanelah, a ungnae hmuen koehoi ahni koe lah a kang hah a yam.
8 På en frugtbar Mark ved rigeligt Vand var den plantet for at skyde Grene, bære Frugt og blive en herlig Vinstok.
A kang hah a tâco teh kahawipoung e misur lah ao thai nahan, tui moikapap e kongteng ung e lah ao.
9 Sig derfor: Så siger den Herre HERREN: Mon det lykkes den? Mon den første Ørn ikke rykker dens Rødder op og afriver dens Frugt, så alle de friske Skud tørres hen? Der skal jo ingen kraftig Arm eller mange Folk til at rive den løs fra Roden.
Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. A hmacawn han na ou, a kamyai thai nahan, a tangpha hah kaduek pouh vaiteh, a paw hah khi han na maw, na hna ka dawn e pueng ni hai a kamyai han, a tangpha totouh ka duek hane, kalenpounge bahu hoi moikapap e tamihu a panki han na maw.
10 Se, den er plantet, men mon det lykkes den? Mon den ikke, så snart Østenvinden når den, hentørres i Bedet, den voksede i?
Khenhaw! ka ung nakunghai, a hmacawn thai han na maw, Kanîtholae kahlî ni a hmang toteh, koung ka kamyai han nahoehmaw, a pawnae hmuen dawk ka kamyai han tet pouh telah ati.
11 Og HERRENs Ord kom til mig således:
Hothloilah BAWIPA e lawk kai koe a pha teh,
12 Sig til den genstridige Slægt: Ved I ikke, hvad dette betyder? Sig: Babels Konge kom til Jerusalem, tog Kongen og Fyrsterne og førte dem med hjem til Babel.
taran ka thaw e imthung koevah, dei pouh hete hno kaawm e heh panuek awh hoeh maw dei pouh, khenhaw! Babilon siangpahrang teh Jerusalem vah a tho teh, a siangpahrang hoi kacuenaw a man awh teh, Babilon vah a ceikhai awh.
13 Derpå tog han entling af kongehuset og sluttede Pagt med ham og lod ham aflægge Ed. Landets Stormænd tog han dog med,
A miphun thung e siangpahrang cati a man awh, lawkkamnae a sak khai awh teh, thama lahoi lawk a kam sak awh, ram dawk e athakaawmnaw koung a ceikhai awh.
14 for at Riget skulde holdes nede og ikke hovmode sig, men holde hans Pagt, at den måtte stå fast.
A uknaeram hah a pabo teh a ma dueng lahoi a kangdue hoeh nahan, hatei a lawkkamnae hah caksak lahoi a kangdue thai nahan.
15 Men han faldt fra og sendte sine Bud til Ægypten, for at de skulde give ham Heste og Folk i Mængde. Mon det lykkes ham? Mon den, der bærer sig således ad, slipper godt derfra? Skal den, der bryder en Pagt, slippe fra det?
Hatei marang hoi tami moikapap ahni koe a poe thai nahan, Izip ram lah laicei patoun hanelah hoi a lathueng vah taran a thaw. A hmacawn han na ou, hot patetlae hno kasakkung ni teh a rungngang thai han na ou.
16 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Hvor den Konge bor, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han lod hånt om, og hvis Pagt han brød, der hos ham i Babel skal han dø.
Kai ka hring e patetlah Bawipa Jehovah ni a dei. Ka bawi poung e siangpahrang lah kasakkung khosaknae hmuen roeroe dawk thoe ka bo e hah bout a raphoe teh, a lawkkamnae hah a ek teh, ama koe roeroe vah Babilon vah a due han.
17 Og Farao skal ikke hjælpe ham i Krigen med en stor Hær eller en talrig Skare, når der opkastes Stormvold og bygges Belejringstårne til Undergang for mange Mennesker.
Taran tuknae koe tami moikapap thei nahanelah monrui hoi rapan a sak nah hoi, Faro e athakaawm ransanaw hoi ka lentoe poung e tamihu ni hai banghai sak pouh thai mahoeh.
18 Thi han lod hånt om Eden og brød Pagten trods givet Håndslag; alt dette gjorde han; han skal ikke undslippe!
Bangkongtetpawiteh, lawkkamnae ek lahoi, thoebonae a raphoe, lawk a kâkam hnukkhu vah, hete hnonaw pueng bout a sak, hatdawkvah, hlout roeroe mahoeh.
19 Sig derfor: Så siger den Herre HERREN: Så sandt jeg lever: Min Ed, som han lod hånt om, og min Pagt, som han brød, vil jeg visselig lade komme over hans Hoved!
Hatdawkvah, Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Kaie thoebonae a raphoe teh, ka lawkkamnae hah a ek. Kai kahring e patetlah ahni teh ka pathung roeroe han.
20 Jeg breder mit Net over ham, så han fanges i mit Garn, og jeg bringer ham til Babel for der at gå i Rette med ham for den Troløshed, han viste mig.
Tamlawk hoi ka ramuk vaiteh, kaie masi dawk a kâman han. Babilon vah ka ceikhai vaiteh, hawvah kâlawk eknae, kaie lathueng kâlawk a eknae roeroe dawk lawk ka ceng han.
21 Alle hans udvalgte Folk i alle hans Hære skal falde for Sværd, og de, der er til Rest, spredes for alle Vinde; og I skal kende, at jeg, HERREN, har talet.
Hahoi ahu thung hoi ka yawng e pueng hah tahloi hoi a due awh han, kacawie hah talai pout totouh a kâkahei awh han, hahoi kai BAWIPA ni ka dei toe tie na panue awh han.
22 Så siger den Herre HERREN: Så tager jeg selv en Gren af Cederens Top, af dens Skuds Spidser bryder jeg en tynd Kvist og planter den på et højt, knejsende Bjerg.
Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Ka rasang poung e Sidar dawn hah kai ni ka la vaiteh, ka ung han. A lungui e a dawn teh ka khoe vaiteh, kamnuek poung e mon ka rasang nah koevah ka ung han.
23 På Israels høje Bjerg vil jeg plante den, og den skal skyde Grene og bære Løv og blive en herlig Ceder. Under den skal alle vingede Fugle bygge, i dens Grenes Skygge skal de bo.
Isarel a rasangnae mon dawk ka ung han, a kang a cawn awh han. A paw a paw vaiteh, ka lentoe poung e Sidarkung lah ao han, a rahim vah tava phunkuep ni kho a sak vaiteh, a tâhlip rahim vah ao awh han.
24 Og alle Markens Træer skal kende, at jeg, HERREN, nedbøjer det høje Træ og ophøjer det lave, udtørrer det friske Træ og lader det tørre blomstre. Jeg, HERREN, har talt og grebet ind.
Kahrawng e thingnaw ni kai BAWIPA ni ka rasang e thingkung ka rahnoum sak teh, ka rahnoum e thingkung hah ka rasang sak. Thing hring hah ka ke sak teh, thingke hah hluthlut kanaw sak tie hah a panue awh han. Kai BAWIPA ni ka dei toe, sak hai ka sak toe telah ati.
