Ezekiel 17
1 HERRENs Ord kom til mig således:
Hiti chun kahenga Pakai thusei hiche hi ahung lhunge.
2 Menneskesøn, fremsæt en Gåde og tal i Lignelse til Israels Slægt;
“Mihem chapa, hiche thuchih hi pen lang, Israel mipi techu hiche thusim hi seipeh in.
3 sig: Så siger den Herre HERREN: Den store Ørn med vældigt Vingefang, lange Vinger, tæt Fjederham og brogede Farver kom til Libanon og tog Cederens Top;
Thaneitah Pakaija kon hiche thusei hi pen: ‘Muvanlai lentah khat alhaving teni jong lent ah le amul jong sao tah, amul ho pahbet na kitom khat Lebanon lama ahungin Cedar thing leh vum'a ahung touve.
4 Spidsen af dens Skud brød den af, bragte den til et Kræmmerland og satte den i en Handelsby.
Chuleh abah asang pen tah chu alou lhan kivei miho chenna khopi khatna apomang tai. Kivei miho chenna khopi a chun aphut tai.
5 Så tog den en Plante der i Landet og plantede den i en Sædemark ved rigeligt Vand...",
Aman hiche gam'a kon chun muchi ho chu apon chule leiphatna laikhatna agatun ahi. Thingnem banga akhan theina dingin vadung len panga atun ahi.
6 for at den skulde vokse og blive en yppig, lavstammet Vinstok, hvis Ranker skulde vende sig til den, og hvis Rødder skulde blive under den. Og den blev en Vinstok, som skød Grene og bredte sine Kviste.
Hilaimun nahun ajung akho lut in, lengpigui nem cha bangin akhang dohtai. Abahho chu muvanlai lam ngan ahung khang doh in, chule ajung ho chu tolla chun akhang lut peh tai. Abah lhou tah tah ahin sep doh in ana ahung nou tai.
7 Men der var en anden stor Ørn med vældigt Vingefang og rig Fjederham; og se, Vinstokken bøjede sine Rødder imod den og strakte sine Ranker hen til den, for at den skulde give den mere Vand end Bedet, den stod i.
Ahinla muvanlai lentah a chomkhat alhaving lentah leh amul dimsetna pol khat ahunge. Hijeh chun lengpigui chu twi ngaichat najeh chun tun vang ajung ho leh abah ho jouse chu amalam ngan ahung jamdoh tauve.
8 På en frugtbar Mark ved rigeligt Vand var den plantet for at skyde Grene, bære Frugt og blive en herlig Vinstok.
Twi ninglhin namun leh lei phatna munna kiphut ahijeng vang chun, hijeh chun lengpiphung loupi tah khat in ahung khangdoh in chule ana thalhingset leh thei namtwi tah tah ahin sep doh tan ahi.
9 Sig derfor: Så siger den Herre HERREN: Mon det lykkes den? Mon den første Ørn ikke rykker dens Rødder op og afriver dens Frugt, så alle de friske Skud tørres hen? Der skal jo ingen kraftig Arm eller mange Folk til at rive den løs fra Roden.
Hijeh chun tun thaneitah Pakai chun adong tai. Hiche lengpi phung hi khang touva chule phatou cheh cheh ding hinam? Ahipoi keiman ajung le adangho kabodoh a, atheiga ho kasat lhah gam ding, chule ana ho goplha a thidiu ahin, ban thahattah le sepai tamtah jaulouva bailam tah a kabodoh ding ahi.
10 Se, den er plantet, men mon det lykkes den? Mon den ikke, så snart Østenvinden når den, hentørres i Bedet, den voksede i?
Ahin lengpi phung chu akiphu chon teng leh ahing thei nadem? Ahipoi, goplha ding ahitai. Solam huijin ahinsem teng hoitah a akhan dohna mun chu leiphatah namun hijongleh thiden tante.”
11 Og HERRENs Ord kom til mig således:
Hichun kahenga Pakaija konin hiche thuhi ahung lhunge.
12 Sig til den genstridige Slægt: Ved I ikke, hvad dette betyder? Sig: Babels Konge kom til Jerusalem, tog Kongen og Fyrsterne og førte dem med hjem til Babel.
Hiche doumah bol Israel koma seipeh in. Hiche muvanlai thuchih kisei hi nahet doh theilouvu ham? Babylon lengpa hi Jerusalem a hungin tin, amanu lengpa le leng chapate manin tin Babylon a atolmang diu ahi.
13 Derpå tog han entling af kongehuset og sluttede Pagt med ham og lod ham aflægge Ed. Landets Stormænd tog han dog med,
Aman leng insung mite toh kitepna semin tin chule thahat sanin tahsan umtah kihahselna neipinte. Aman gamsung a lamkai luboh pen pen ho jong galhinga kaimang tante.
14 for at Riget skulde holdes nede og ikke hovmode sig, men holde hans Pagt, at den måtte stå fast.
Hijeh a chu Israel chu hung hatdoh kit talou ding chule kile thuh jou talou ding ahitai. Babylon te toh akitepnau vin bou ahinso diu ahitai.
15 Men han faldt fra og sendte sine Bud til Ægypten, for at de skulde give ham Heste og Folk i Mængde. Mon det lykkes ham? Mon den, der bærer sig således ad, slipper godt derfra? Skal den, der bryder en Pagt, slippe fra det?
Israel leng insung pasal hon Babylon douna gal bol dingin Egypt gam'a Pakai sollin sepai tamtah le sakol ho thum jongleu galbol dingin kipatdoh jou kit tapouvinte. Hitia chu Israel in akitepna asuh keh a chemang jeng thei ding ham?
16 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Hvor den Konge bor, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han lod hånt om, og hvis Pagt han brød, der hos ham i Babel skal han dø.
Ahipoi tahbeh mongin keima kahing jinge tin thaneitah Pakaiyin aseije. Akitepna donse louva asuhkeh peh leng vaipo tung doh pa Babylon gamsunga chu Israel lengpa thiden ding ahitai.
17 Og Farao skal ikke hjælpe ham i Krigen med en stor Hær eller en talrig Skare, når der opkastes Stormvold og bygges Belejringstårne til Undergang for mange Mennesker.
Pharaoh leh sepai thahattah ho jong Israelte Babylon in Avella galhinga ahin kaija mi tamtah hinkho ahin suhmang dinga konin huhdoh jou pouvin te.
18 Thi han lod hånt om Eden og brød Pagten trods givet Håndslag; alt dette gjorde han; han skal ikke undslippe!
Ajeh chu Israel lengpan kitepna anot thapma chule akihahsel jou nunga asuhkeh kit jeh a sohcha louhel ding ahi.
19 Sig derfor: Så siger den Herre HERREN: Så sandt jeg lever: Min Ed, som han lod hånt om, og min Pagt, som han brød, vil jeg visselig lade komme over hans Hoved!
Hiche jeh a chu thaneitah Pakai thusei chu hiche hi ahi. Thabeh mongin keima kahinge. Kamma kitah tah a akihahselna leh akitepna ho asuhkeh jeh a keiman ka engbol ding ahi.
20 Jeg breder mit Net over ham, så han fanges i mit Garn, og jeg bringer ham til Babel for der at gå i Rette med ham for den Troløshed, han viste mig.
Keiman kalen achunga kakhukhuma, kathanga kamat ding ahi. Babylonna kapuilutna keidouna agalmi ho kithopia apanjeh a athu katandiing ahi.
21 Alle hans udvalgte Folk i alle hans Hære skal falde for Sværd, og de, der er til Rest, spredes for alle Vinde; og I skal kende, at jeg, HERREN, har talet.
Chule agal hangsan phapen pen ho jong kidouna munna kithat den diu ahin, ahing doh ho jong hui ninglia kithe thang soh diu ahi. Hiteng chuleh nangin keima Pakaiyin kasei hi nahin hetdoh ding ahi.
22 Så siger den Herre HERREN: Så tager jeg selv en Gren af Cederens Top, af dens Skuds Spidser bryder jeg en tynd Kvist og planter den på et højt, knejsende Bjerg.
Hichehi thaneitah Pakai thusei ahi. Cedar thingphung sang tah khat a konna abah khat kalah a chule Israel molsang pen laitah chunga kaphu dong ahi.
23 På Israels høje Bjerg vil jeg plante den, og den skal skyde Grene og bære Løv og blive en herlig Ceder. Under den skal alle vingede Fugle bygge, i dens Grenes Skygge skal de bo.
Hiche chu Cedar thing loupi tah, abah tamtah hin sep doh a, ga ahin sep doh dng ahi. Vacha jat chom chom in buh hin san tin, abah ho lim noija chu kiselna a ahin neidingu ahi.
24 Og alle Markens Træer skal kende, at jeg, HERREN, nedbøjer det høje Træ og ophøjer det lave, udtørrer det friske Træ og lader det tørre blomstre. Jeg, HERREN, har talt og grebet ind.
Chuleh thingphung jousen thingphung sang jouse kasatlhah a thingphung nem ho chu sangtah'a kakhandoh sah a, chuti chu Pakai kahi ti ahetsoh kei diu ahi. Thing ana eng jouse goplhah sah a athiho thah hin sah kit chu keibol ahi tin Pakai keiman kana sei ahin, chule kasei doh sa chu kabol doh ding ahi ati.
