Ezekiel 16
1 HERRENs Ord kom til mig således:
Wǝ Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
2 Menneskesøn, forehold Jerusalem dets Vederstyggeligheder
I insan oƣli, ɵzining yirginqlik ⱪilmixlirini Yerusalemning yüzigǝ selip mundaⱪ degin: —
3 og sig: Så siger den Herre HERREN til Jerusalem: Dit Udspring og din Oprindelse var i Kanaanæernes Land; din Fader var Amorit, din Moder Hetiterinde.
Rǝb Pǝrwǝrdigar Yerusalemƣa mundaⱪ dǝydu: «Sening ǝsliy zating wǝ tuƣuluxung Ⱪanaaniylarning zeminida bolƣan; sening atang Amoriy, apang Hittiy ⱪiz idi.
4 Og ved din Fødsel gik det således til: Da du fødtes, blev din Navlestreng ikke skåret over, ej heller blev du tvættet ren med Vand eller gnedet med Salt eller lagt i Svøb.
Sening tuƣuluxuƣa kǝlsǝk, sǝn tuƣulƣan kününgdǝ kindiking kesilmigǝn, sǝn suda yuyulup pakiz ⱪilinmiƣan; ⱨeqkim sanga tuz sürkmigǝn yaki seni zakilimiƣan.
5 Ingen så på dig med så megen Medynk, at han af Medlidenhed gjorde nogen af disse Ting for dig, men du henslængtes på Marken, den Dag du fødtes; således væmmedes man ved din Sjæl.
Ⱨeqkimning kɵzi muxu ixlar üqün sanga rǝⱨim ⱪilmiƣan yaki iqini sanga aƣritmiƣan; ǝksiqǝ sǝn dalaƣa taxliwetilgǝnsǝn, qünki tuƣulƣan kününgdǝ kǝmsitilgǝnsǝn.
6 Men jeg kom forbi, og da jeg så dig sprælle i Blod, sagde jeg til dig, som du lå der i Blodet: "Du skal leve
Xu qaƣda Mǝn yeningdin ɵtüp ketiwetip, seni ɵz ⱪeningda eƣinap yatⱪiningni kɵrgǝn; wǝ Mǝn ɵz ⱪeningda yatⱪan ⱨalitingdǝ sanga: «Yaxiƣin!» — dedim. Bǝrⱨǝⱪ, sǝn ɵz ⱪeningda yatⱪan ⱨalitingdǝ Mǝn sanga: «Yaxiƣin!» — dedim.
7 og vokse som en Urt på Marken!" Og du voksede, blev stor og trådte ind i din Skønheds Fylde; dine Bryster blev faste, og dit Hår voksede; men du var nøgen og bar.
Mǝn seni daladiki ot-qɵplǝrdǝk aynittim; sǝn ɵsüp heli boy tartip qirayliⱪ bezilip wayiƣa yǝtting; kɵksiliring xǝkillǝndi, qaqliring üzün ɵsti; biraⱪ sǝn tehi tuƣma-yalingaq iding.
8 Så kom jeg forbi og så dig, og se, din Tid var inde, din Elskovstid; og jeg bredte min Kappeflig over dig og tilhyllede din Blusel; så tilsvor jeg dig Troskab og indgik Pagt med dig, lyder det fra den Herre HERREN, og du blev min.
Mǝn yǝnǝ yeningdin ɵtüwetip sanga ⱪaridim; mana, ixⱪ-muⱨǝbbǝt mǝzgiling yetip kǝldi; Mǝn tonumning pexini üstünggǝ yeyip ⱪoyup, yalingaqliⱪingni ǝttim; Mǝn sanga ⱪǝsǝm iqip, sǝn bilǝn bir ǝⱨdǝ tüzdum, dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar, wǝ sǝn Meningki boldung.
9 Så tvættede jeg dig med Vand, skyllede Blodet af dig og salvede dig med Olie;
Mǝn seni su bilǝn yuyup, ⱪeningni teningdin yuyuwetip, sanga puraⱪliⱪ mayni sürttüm.
10 jeg klædte dig i broget vævede Klæder, gav dig Sko af Tahasjskind på, bandt Byssusklæde om dit Hoved og hyllede dig i Silke;
Mǝn sanga kǝxtilik kɵnglǝkni kiygüzüp, ayiƣingƣa dǝlfin terisidin tikkǝn kǝxlǝrni saptim; seni nepis kanap bilǝn orap, yipǝk bilǝn yepip ⱪoydum.
11 jeg smykkede dig, lagde Spange om dine Arme og Kæde om din Hals,
Seni zibu-zinnǝtlǝr bilǝn pǝrdazlidim, ⱪolliringƣa bilǝzüklǝrni, boynungƣa marjanni taⱪap ⱪoydum;
12 fæstede en Ring i din Næse, kugler i dine Ører og en herlig krone på dit Hoved;
burnungƣa ⱨalⱪini, ⱪulaⱪliringƣa zirilǝrni, bexingƣa güzǝl tajni kiygüzdum.
13 du smykkedes med Guld og - Sølv, din Klædning var Byssus, Silke og broget vævede Klæder; fint Hvedemel, Honning og Olie var din Mad, og du blev såre dejlig og drev det til at blive Dronning.
Xundaⱪ ⱪilip sǝn altun-kümüx bilǝn pǝrdazlanding; kiyim-keqǝkliring nepis kapap, yipǝk wǝ kǝxtilik rǝhttin idi. Yegining aⱪ un, bal ⱨǝm zǝytun meyi idi; sǝn intayin güzǝl bolup, hanix mǝrtiwisigǝ kɵtürüldung.
14 Dit Ry kom ud blandt Folkene for din Dejligheds Skyld; thi den var fuldendt ved de Smykker, jeg udstyrede dig med, lyder det fra den Herre HERREN.
Güzǝlliking tüpǝylidin ǝllǝrdǝ dangⱪing qiⱪti; qünki Mǝn sanga kɵrkǝmlikimni beƣixlixim bilǝn güzǝlliking kamalǝtkǝ yǝtti, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
15 Men du stolede på din Dejlighed og bolede i Kraft af dit Ry; du udøste din bolerske Attrå over enhver, som kom forbi; du blev hans.
— Biraⱪ sǝn güzǝllikinggǝ tayinip, dangⱪingdin paydilinip paⱨixǝ boldung; sǝn ⱨǝrbir ɵtküqi kixigǝ paⱨixǝ muⱨǝbbǝtliringni tɵktüng; güzǝlliking uning boldi!
16 Af dine Klæder tog du og gjorde dig spraglede Offerhøje og bolede på dem.
Sǝn kiyim-keqǝkliringdin elip ɵzüng üqün rǝnggarǝng bezǝlgǝn «yuⱪiri jaylar»ni yasap, andin ularning üstidǝ buzuⱪluⱪ ⱪilƣansǝn. Bundaⱪ ixlar yüz berip baⱪmiƣan, wǝ ikkinqi yüz bǝrmǝydu!
17 Du tog dine Smykker af mit Guld og Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder og bolede med dem.
Sǝn Mǝn sanga beƣixliƣan güzǝl zibu-zinnǝtlirim wǝ altun-kümüxüm bilǝn ǝrkǝk mǝbudlarni yasap ular bilǝn buzuⱪluⱪ ⱪilƣansǝn.
18 Du tog dine broget vævede Klæder og hyllede dem deri, og min Olie og Røgelse satte du for dem.
Sǝn ɵz kǝxtilik kiyimliringni elip ularƣa kiygüzdüng; Mening meyim wǝ Mening huxbuyumni ularƣa sunup beƣixliding;
19 Brødet, som jeg havde givet dig - fint Hedemel, Olie og Honning gav jeg dig at spise - satte du for dem til en liflig Duft, lyder det fra den Herre HERREN.
Mǝn ɵzünggǝ bǝrgǝn nenimni, Mǝn sanga ozuⱪⱪa bǝrgǝn aⱪ an, zǝytun meyi wǝ balni bolsa, sǝn ularning aldiƣa huxpuraⱪ ⱨǝdiyǝ süpitidǝ atap sundung: ixlar dǝl xundaⱪ idi! — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
20 Og du tog dine Sønner og Døtre, som du havde født mig, og slagtede dem til Føde for dem. Var det ikke nok med din Bolen,
— Uning üstigǝ sǝn Ɵzümgǝ tuƣup bǝrgǝn ⱪiz-oƣulliringni elip, mǝbudlarning ozuⱪi bolsun dǝp ularni ⱪurbanliⱪ ⱪilding. Sening buzuⱪluⱪung azliⱪ ⱪilƣandǝk,
21 siden du slagtede mine Sønner og gav dem hen, idet du indviede dem til dem?
sǝn Mening balilirimni soyup ularni ottin ɵtküzüp mǝbudlarƣa atap ⱪoydungƣu?
22 Og under alle dine Vederstyggeligheder og din Bolen kom du ikke din Ungdoms dage i Hu, da du var nøgen og bar og lå og sprællede i Blod.
Sening barliⱪ yirginqlik ⱪilmixliring ⱨǝm paⱨixǝ buzuⱪluⱪliringda, sǝn yaxliⱪingda tuƣma-yalingaq bolup ɵz ⱪeningda eƣinap yatⱪan künliringni ⱨeqⱪaqan esinggǝ kǝltürmiding.
23 Og efter al denne din Ondskab - ve dig, ve! lyder det fra den Herre HERREN -
Əmdi sening bu rǝzillikliringdin keyin — (Way, ⱨalingƣa way! — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar)
24 byggede du dig en Alterfod og gjorde dig en Offerhøj på alle Torve.
sǝn yǝnǝ ɵzüng üqün bir pǝxtaⱪ ⱪurup, ⱨǝrbir mǝydanƣa bir «yuⱪiri jay»ni yasiding;
25 Ved hvert Gadehjørne byggede du dig en Offerhøj og vanærede din Dejlighed; du spredte Benene for enhver, som kom forbi, og drev din Bolen vidt.
sǝn ⱨǝrbir koqining bexida «yuⱪiri jay»ingni salding; sǝn ɵz güzǝllikingni yirginqlik ⱪilip, teningni ⱨǝrbir ɵtküqigǝ tutup, putungni eqip ɵzüngni berip paⱨixǝ buzuⱪluⱪungni kɵpǝytting.
26 Du bolede med Ægypterne, dine sværlemmede Naboer, og drev din Bolen vidt og krænkede mig.
Sǝn ixⱪwaz ǝrliki qong ⱪoxnang bolƣan Misirliⱪlar bilǝn buzuⱪluⱪ ɵtküzdüng; Mening aqqiⱪimni ⱪozƣap, paⱨixǝ buzuⱪluⱪungni kɵpǝytting.
27 Men se, jeg udrakte min Hånd imod dig og unddrog dig, hvad der tilkom dig, og jeg gav dig dine Fjender Filisterindernes Gridskhed i Vold, de, som skammede sig over din utugtige Færd.
Wǝ mana, Mǝn Ɵz ⱪolumni üstünggǝ uzartip, sening nesiwǝngni azaytip ⱪoydum. Mǝn seningdin nǝprǝtlinidiƣan, buzuⱪ yolungdin nomus ⱪilip qɵqigǝnlǝrning, yǝni Filistiylǝrning ⱪizlirining ⱪoliƣa tapxurdum.
28 Siden bolede du med Assyrerne, umættelig som du var; du bolede med dem, men blev endda ikke mæt.
Sǝn yǝnǝ ⱪanmay yǝnǝ Asuriyliklǝr bilǝn buzuⱪluⱪ ɵtküzdung; buzuⱪluⱪ ɵtküzgǝndin keyin yǝnǝ ⱪanaǝt ⱪilmiding.
29 Så udstrakte du din Bolen til Kræmmerlandet, Kaldæernes Land, men blev endda ikke mæt.
Xunga sǝn sodigǝrning zemini, yǝni Kaldiyǝ bilǝn bolƣan buzuⱪluⱪungni kɵpǝytip, buningdin yǝnǝ ⱪanaǝt ⱪilmiding.
30 Hvor vansmægtede dog dit Hjerte, lyder det fra den Herre HERREN, da du gjorde alt dette, som kun en arg Skøge kan gøre,
Muxundaⱪ barliⱪ ixlarni, yǝni nomussiz paⱨixǝ ayalning ixlirini ⱪilisǝn, nemanqǝ suyuⱪ sening ⱪǝlbing! — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar,
31 da du byggede dig en Alterfod ved hvert Gadehjørne og gjorde dig en Offerhøj på hvert Torv. Men du lignede ikke Skøgen i at samle Skøgeløn;
Ɵzüngning pǝxtiⱪingni ⱨǝr koqining bexida ⱪuridiƣan, ⱨǝrbir mǝydanda «yuⱪiri jay»ingni yasaydiƣan! Uning üstigǝ sǝn paⱨixǝ ayaldǝk ǝmǝs iding, qünki sǝn ⱨǝⱪni nǝziringgǝ almaytting!
32 hvilken Horkvinde, der tager fremmede i sin Mands Sted! -
I wapasiz ayal, erining ornida yat adǝmlǝrgǝ kɵngül beridiƣan!
33 ellers giver man Skøgen en Gave, men du gav alle dine Elskere Gaver og købte dem til at komme til dig rundt om fra og bole med dig.
Hǝⱪlǝr paⱨixǝ ayalƣa ⱨǝmixǝ ⱨǝⱪ beridu; biraⱪ sǝn axniliringni buzuⱪluⱪ muⱨǝbbǝtliridin ⱨuzur elixⱪa ⱨǝryandin yeningƣa kǝlsun dǝp ularning ⱨǝmmisigǝ üstǝk berip in’am ⱪilisǝn;
34 Hos dig var det modsat af, hvad Tilfældet ellers er med Kvinder; ingen løb efter dig for at bole, men du gav Skøgeløn og fik selv ingen; det var det modsatte.
buzuⱪluⱪta sǝn baxⱪa ayallarning ǝksisǝn, qünki ⱨeqkim sening buzuⱪ muⱨǝbbitingni izdǝp kǝlmidi; sǝn üstǝk bǝrding, ⱨeq ⱨǝⱪ sanga berilmidi — sǝn ⱨǝⱪiⱪǝtǝn ularning ǝksisǝn!
35 Derfor, du Skøge, hør HERRENs Ord!
Xunga, i paⱨixǝ ayal, Pǝrwǝrdigarning sɵzini angla!
36 Så siger den Herre HERREN: Fordi din Skam ødtes bort og din Blusel blottedes for dine Elskere ved din Boler, derfor og for alle dine vederstyggelige Afgudsbilleders Skyld og for dine Sønners Blods Skyld, som du gav dem,
— Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Sening tǝnggiliring tɵkülüp, axniliring bilǝn bolƣan buzuⱪluⱪliring bilǝn sening uyat yering axkarilanƣanliⱪi tüpǝylidin, barliⱪ yirginqlik mǝbudliring tüpǝylidin, ularƣa atap sunƣan baliliringning ⱪeni tüpǝylidin —
37 se, derfor vil jeg samle alle dine Elskere, hvem du var til Glæde, både alle dem, du elskede, og alle dem, du hadede; jeg vil samle dem imod dig trindt om fra og blotte din Blusel for dem, så de ser den helt.
xunga mana, Mǝn sening ɵzünggǝ ǝyx-ixrǝt mǝnbǝsi ⱪilƣan, barliⱪ sɵygǝn ⱨǝm barliⱪ nǝprǝtlǝngǝn axniliringni yiƣimǝn — Mǝn ularni sanga ⱪarxi qiⱪirip ǝtirapingdin yiƣip, sening uyat yeringni ularƣa axkarǝ ⱪilimǝn, ular sening barliⱪ uyat yeringni kɵridu.
38 Jeg vil dømme dig efter Horkvinders og Morderskers Ret og lade Vrede og Nidkærhed ramme dig.
Xuning bilǝn seni buzuⱪluⱪ ⱪilƣan ⱨǝm ⱪan tɵkkǝn ayallarni jazaliƣandǝk jazalaymǝn; Mǝn ⱪǝⱨr bilǝn, ottǝk ƣǝzipimning tǝlipi bilǝn üstünggǝ ⱪanliⱪ jazani qüxürimǝn;
39 Jeg giver dig i deres Hånd, og de skal nedbryde din Alterfod, ødelægge dine Offerhøje, rive Klæderne af dig, tage dine Smykker og lade dig stå nøgen og bar.
Wǝ Mǝn seni ularning ⱪoliƣa tapxurimǝn; ular sening pǝxtaⱪliringni ƣulitidu, sening «yuⱪiri jay»liringni qeⱪip taxlaydu; ular kiyim-keqikingni üstüngdin saldurup taxlap, güzǝl zibu-zinnǝtliringni bulap-talap, seni tuƣma-yalingaq ⱪalduridu.
40 De skal sammenkalde en Forsamling imod dig, stene dig og med deres Sværd hugge dig sønder og sammen;
Ular sanga ⱪarxi bir top kixilǝrni yiƣip epkelidu, ular seni qalma-kesǝk ⱪilidu ⱨǝm seni ⱪiliqliri bilǝn qepiwetidu.
41 de skal sætte Ild på dine Huse og fuldbyrde Dommen over dig i mange Kvinders Påsyn. Jeg gør Ende på din Bolen, og du skal ikke mere komme til at give Skøgeløn.
Ular ɵyliringni ot bilǝn kɵydüridu, kɵp ayallarning kɵz aldida üstünggǝ jazalarni qüxüridu; xuning bilǝn Mǝn seni paⱨixǝ ayal boluxtin ⱪaldurimǝn; sǝn yǝnǝ ⱨeqⱪandaⱪ «muⱨǝbbǝt ⱨǝⱪⱪi»ni bǝrmǝysǝn.
42 Jeg stiller min Vrede på dig, til min Nidkærhed viger fra dig, så jeg får Ro og ikke mere er krænket.
Xuning bilǝn Mǝn sanga ⱪaratⱪan ⱪǝⱨrimni tohtitimǝn, Mening muⱪǝddǝslikimdin qiⱪⱪan ƣǝzǝp sǝndin ketidu; Mǝn tinqlinip ⱪayta aqqiⱪlanmaymǝn.
43 Fordi du ikke kom dine Ungdoms Dage i Hu, men vakte min Vrede ved alt dette, se, derfor vil jeg gøre Gengæld og lade din Færd komme over dit Hoved, lyder det fra den Herre HERREN. Du skal ikke vedblive at føje Skændsel til alle dine Vederstyggeligheder.
Sǝn yaxliⱪ künliringni esinggǝ kǝltürmiding, ǝksiqǝ muxu ⱪilmixliring bilǝn Meni ƣǝzǝplǝndürdüng; xunga mana, ɵz yolungni ɵz bexingƣa ⱪayturimǝn, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar, — xuning bilǝn bu buzuⱪluⱪni baxⱪa yirginqlik ⱪilmixliring üstigǝ ⱪoxup ikkinqi ⱪilmaysǝn.
44 Se, enhver, som ynder Ordsprog, skal bruge det Ordsprog om dig: "Som Moder så datter!"
Mana, maⱪallarni ixlitidiƣanlarning ⱨǝmmisi sǝn toƣruluⱪ: «Anisi ⱪandaⱪ bolsa, ⱪizi xundaⱪ bolar» degǝn bir maⱪalni tilƣa alidu.
45 Du er din Moders Datter, hun lededes ved sin Mand og sine Børn; og du er dine Søstres Søster, de lededes ved deres Mænd og Børn. Eders Moder var Hetiterinde, eders Fader Amorit.
Sǝn ɵz eri ⱨǝm baliliridin nǝprǝtlǝngǝn anangning ⱪizidursǝn; ⱨǝm ɵz ǝrliri ⱨǝm baliliridin nǝprǝtlǝngǝn aqa-singilliringning ariliⱪidikisǝn; sening anang bolsa Ⱨittiy, sening atang Amoriy idi.
46 Din store søster var samaria og hendes Døtre norden for dig, og din lille Søster sønden for dig var Sodoma og hendes Døtre.
Sening aqang bolsa sol tǝripingdǝ turƣan Samariyǝ, yǝni u wǝ uning ⱪizliri; singling bolsa ong tǝripingdǝ turƣan Sodom wǝ uning ⱪizliri.
47 På deres Veje vandrede du ikke, og Vederstyggeligheder som deres øvede du ikke; kun en liden Stund, så handlede du endnu værre end de på alle dine Veje.
Sǝn nǝ ularning yolliridida mangmiƣan, nǝ ularning yirginqlik ⱪilmixliri boyiqǝ ix ⱪilmiƣansǝn; Yaⱪ! Bǝlki ⱪisⱪiƣinǝ bir waⱪit iqidǝ sǝn barliⱪ yolliringda ulardin buzuⱪ bolup kǝtting.
48 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERRE, din Søster Sodoma og hendes Døtre handlede ikke som du og dine Døtre!
Ɵz ⱨayatim bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar, — singling Sodom, yǝni u yaki ⱪizliri sǝn yaki sening ⱪizliringning ⱪilmixliridǝk ⱪilmidi;
49 Se, din Søster Sodomas Brøde var Overmod; Brød i Overflod og sorgløs Tryghed blev hende og hendes Døtre til Del, men de rakte ikke den arme og fattige en hjælpende Hånd;
Mana, muxu singling Sodomning ⱪǝbiⱨliki — u wǝ ⱪizlirining tǝkǝbbuluⱪi, nanliri mol, ǝndixisiz azadilik künliridǝ ajiz-namratlarning ⱪolini ⱨeq küqǝytmigǝnliki idi.
50 de blev hovmodige og øvede Vederstyggelighed for mine Øjne; derfor stødte jeg dem bort, så snart jeg så det.
Ular tǝkǝbburlixip, Mening aldimda yirginqlik ixlarni ⱪildi; Mǝn buni kɵrginimdǝ, ularni yoⱪattim.
51 Heller ikke Samaria syndede halvt så meget som du! Du har øvet flere Vederstyggeligheder end de og retfærdiggjort dine Søstre ved alle de Vederstyggeligheder, du øvede.
Samariyǝ bolsa sening gunaⱨliringning yerimidǝkmu gunaⱨ sadir ⱪilmidi; ⱨalbuki, sǝn bolsang yirginqlik ⱪilmixliringni ularningkidin kɵp awutup ⱪilding; xundaⱪ ⱪilip sǝn yirginqlik ⱪilmixliring tüpǝylidin aqa-singlingni huddi ⱨǝⱪⱪaniydǝk kɵründürgǝniding.
52 Så bær da også du din Skændsel, du, som har skaffet dine Søstre Oprejsning; da dine Synder er vederstyggeligere end deres, står de retfærdigere end du; så skam da også du dig og bær din Skændsel, fordi du har retfærdiggjort dine Søstre.
Sǝn ǝslidǝ ɵz aqa-singlingning üstidin ⱨɵküm ⱪilƣuqi iding; ǝmdi sǝnmu, ɵz xǝrmǝndilikingni kɵtürüp yür! Sening ularningkidin tehimu nǝprǝtlik gunaⱨliring tüpǝylidin ular sǝndin ⱨǝⱪⱪaniy kɵrünidu; xunga sǝnmu aqa-singlingni ⱨǝⱪⱪaniy kɵrsǝtkining tüpǝylidin hijalǝtkǝ ⱪelip xǝrmǝndilikingni kɵtürüp yür!
53 Og jeg vil vende deres Skæbne, Sodomas og hendes Døtres og Samarias og hendes Døtres, og jeg vil vende din Skæbne midt iblandt dem,
Wǝ mǝn ularni sürgündin, yǝni Sodom ⱨǝm ⱪizlirini sürgündin, Samariyǝ ⱨǝm ⱪizlirini sürgündin qiⱪirip, xundaⱪla ularning arisiƣa sürgün bolƣanliringni qiⱪirip sürgünlüktin ǝsligǝ kǝltürimǝn;
54 for at du kan bære din Skændsel og blues ved alt, hvad du har gjort, idet du derved skaffede demen Trøst.
xuning bilǝn ularƣa tǝsǝlli bǝrginingdǝ, sǝn ɵz xǝrmǝndilikingni kɵtürisǝn, sening barliⱪ ⱪilmixliring tüpǝylidin hijalǝtkǝ ⱪalisǝn.
55 Dine Søstre Sodoma og hendes Døtre og Samaria og hendes Døtre skal blive, hvad de fordum var, og du og dine Døtre, hvad I fordum var.
Sening aqa-singling, Sodom ⱨǝm ⱪizliri ǝsli ⱨaliƣa, Samariyǝ ⱨǝm ⱪizlirimu ǝsli ⱨaliƣa kelidu; sǝnmu wǝ sening ⱪizliring ǝsliy ⱨalinglarƣa kelisilǝr.
56 Din Søster Sodomas Navn tog du ikke i din Mund i dit Overmods Dage,
Sening rǝzilliking pax ⱪilinmay, tǝkǝbburluⱪta yürgǝn kününgdǝ, singling Sodom aƣzingda sɵz-qɵqǝk bolƣan ǝmǝsmidi? Əmdi ⱨazir sǝn ɵzüng Suriyǝ ⱪizliri wǝ uning ǝtrapidikilǝrning ⱨǝmmisi ⱨǝmdǝ Filistiyǝ ⱪizliri, yǝni seni kɵzgǝ ilmaydiƣan ǝtrapingdikilǝrning mazaⱪ obyekti bolup ⱪalding.
57 da din Blusel endnu ikke var blottet som nu, du Spot for Edoms Kvinder, og alle kvinder deromkring og for Filisternes Kvinder, som hånede dig fra alle Sider!
58 Du må bære din Skændsel og dine Vederstyggeligheder, lyder det fra HERREN.
Sǝn buzuⱪluⱪung, yirginqlik ⱪilmixliringning jazasini kɵtürisǝn, dǝydu Pǝrwǝrdigar.
59 Ja, så siger den Herre HERREN: Jeg gør med dig, som du har gjort, du, som lod hånt om Eden og brød Pagten.
Qünki Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Ɵz ⱪilƣanliring, yǝni iqkǝn ⱪǝsǝmingni kǝmsitip, ǝⱨdini buzƣanliⱪing boyiqǝ seni bir tǝrǝp ⱪilimǝn;
60 Men jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage og oprette en evig Pagt med dig.
Ⱨalbuki, Mǝn sening bilǝn yaxliⱪ künliringdǝ tüzgǝn ǝⱨdǝmni ǝslǝymǝn, ⱨǝm sǝn bilǝn mǝnggülük bir ǝⱨdǝ tüzimǝn.
61 Og du skal komme dine Veje i Hu og blues, når jeg tager dine Søstre, både dem, der er større, og dem, der er mindre end du, og giver dig dem til Døtre, men ikke fordi du var tro i Pagten.
Xuning bilǝn sǝn ɵzüngdin qong aqiliring ⱨǝmdǝ seningdin kiqik singilliringni tapxuruwalƣiningda, sǝn yolliringni esinggǝ kǝltürüp hijalǝtkǝ ⱪalisǝn; qünki muxu [aqa-singilliringni] sanga ⱪizlar süpitidǝ tapxurimǝn; biraⱪ bu ixlar seningdiki ǝⱨdǝ tüpǝylidin bolmaydu.
62 Jeg opretter min Pagt med dig, og du skal kende, at jeg er HERREN,
Mǝn Ɵz ǝⱨdǝmni sǝn bilǝn tüzimǝn, sǝn Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni bilisǝn;
63 for at du skal komme det i Hu med Skam og ikke mere kunne åbne din Mund, fordi du blues, når jeg tilgiver dig alt, hvad du har gjort, lyder det fra den Herre HERREN.
xuning bilǝn seni kǝqürüm ⱪilƣinimda, sǝn ⱪilmixliringni esinggǝ kǝltürüp hijil bolup, xǝrmǝndiliking tüpǝylidin ⱪaytidin aƣzingni ⱨeq aqmaysǝn» — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
