Ezekiel 16
1 HERRENs Ord kom til mig således:
Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
2 Menneskesøn, forehold Jerusalem dets Vederstyggeligheder
kami capa, a sak ih panuet thok hmuennawk to Jerusalem han panoeksak ah,
3 og sig: Så siger den Herre HERREN til Jerusalem: Dit Udspring og din Oprindelse var i Kanaanæernes Land; din Fader var Amorit, din Moder Hetiterinde.
Angraeng Sithaw mah Jerusalem khaeah, Na tacawthaih hoi na tapenhaih loe Kanaan prae ah oh; nam pa loe Amor kami ah oh moe, nam no loe Hit tanuh ah oh.
4 Og ved din Fødsel gik det således til: Da du fødtes, blev din Navlestreng ikke skåret over, ej heller blev du tvættet ren med Vand eller gnedet med Salt eller lagt i Svøb.
Na tapenhaih niah na lelung qui aat ai, na thoeng hanah tui nam hluh ai, paloi tui hoiah tui amhlu ai moe, kahni hoi doeh ayaw ai.
5 Ingen så på dig med så megen Medynk, at han af Medlidenhed gjorde nogen af disse Ting for dig, men du henslængtes på Marken, den Dag du fødtes; således væmmedes man ved din Sjæl.
Tahmenhaih palungthin hoi to tiah sak hanah, mi mah doeh tahhmenhaih hoiah nang to khen ai; na tapenhaih niah nang loe panuet thok kami ni tih pongah, taw ah ang vah o sut.
6 Men jeg kom forbi, og da jeg så dig sprælle i Blod, sagde jeg til dig, som du lå der i Blodet: "Du skal leve
Nang khaeah kang zoh naah, athii nang nok puk, athii ahnai hoiah na oh naah, kai mah nang khaeah, Hing ah, Ue, athii ahnai hoi na oh naah, Hing ah, tiah kang naa.
7 og vokse som en Urt på Marken!" Og du voksede, blev stor og trådte ind i din Skønheds Fylde; dine Bryster blev faste, og dit Hår voksede; men du var nøgen og bar.
Lawk ih qamnawk baktiah kang qoengsak, na qoeng tahang moe, na len pacoengah loe kranghoih koek amthoephaih hmuen ah nang coeng; na tahnu to len tahang moe, na sam doeh sai tahang, toe nang loe bangkrai ah ni na oh sut, tiah thui paeh, tiah ang naa.
8 Så kom jeg forbi og så dig, og se, din Tid var inde, din Elskovstid; og jeg bredte min Kappeflig over dig og tilhyllede din Blusel; så tilsvor jeg dig Troskab og indgik Pagt med dig, lyder det fra den Herre HERREN, og du blev min.
Nang khaeah kang zoh moe, kang khet naah, khenah, nang loe palung han koi atue to phak boeh pongah, kahni to ka lak moe, bangkrai ah na ohhaih to kang khuk pae; ue, nang khaeah lokkamhaih ka sak moe, nang hoi lokmaihaih ka sak pacoengah, nang loe kai ih hmuen ah na oh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
9 Så tvættede jeg dig med Vand, skyllede Blodet af dig og salvede dig med Olie;
Tui hoi kang pasaeh, ue, nang ih athii ahnainawk to kahoih ah kang pasaeh pacoengah, situi kang nok.
10 jeg klædte dig i broget vævede Klæder, gav dig Sko af Tahasjskind på, bandt Byssusklæde om dit Hoved og hyllede dig i Silke;
A aem kaom khukbuen hoiah kang pathoep moe, moihin khokpanai to kang buensak; puu ngan khukbuen hoiah kang pathoep moe, atho kana khukbuen to kang khuksak.
11 jeg smykkede dig, lagde Spange om dine Arme og Kæde om din Hals,
Atho kana khukbuen, aoih ih hmuennawk hoiah kang pathoep; na ban ah bantuek kang buensak moe, tahnong ah bungmu kang oihsak.
12 fæstede en Ring i din Næse, kugler i dine Ører og en herlig krone på dit Hoved;
Atho kaom thlung to na lupataeh ah kang zaengsak, naa tangkraeng to kang buensak moe, na lu ah sui lumuek kang mueksak.
13 du smykkedes med Guld og - Sølv, din Klædning var Byssus, Silke og broget vævede Klæder; fint Hvedemel, Honning og Olie var din Mad, og du blev såre dejlig og drev det til at blive Dronning.
To tiah sui hoi sumkanglung hoiah kang pathoep; nang loe puu ngan, atho kana khukbuen hoi aem kaom khukbuen to nang khuk; takaw kahoih, khoitui hoi situi to na caak: na krang hoih parai pongah, siangpahrang zu ah na oh.
14 Dit Ry kom ud blandt Folkene for din Dejligheds Skyld; thi den var fuldendt ved de Smykker, jeg udstyrede dig med, lyder det fra den Herre HERREN.
Na tungkrang hoih pongah, na krang hoihaih to Sithaw panoek ai kaminawk salakah amthang phaeng; kang paek ih hoihaih mah ni na krang to ang hoihsak, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
15 Men du stolede på din Dejlighed og bolede i Kraft af dit Ry; du udøste din bolerske Attrå over enhver, som kom forbi; du blev hans.
Toe na krang hoihaih to na oep moe, na hmin amthanghaih to tangzat zaw kami ah nang coengsak ving; tamquta hoi kholong caeh kaminawk hoiah zaehaih na sak pongah, na krang hoihaih loe nongpa boih han ni oh ving boeh.
16 Af dine Klæder tog du og gjorde dig spraglede Offerhøje og bolede på dem.
Khukbuennawk to na lak moe, hmuensangnawk to rong congca hoiah na pathoep, to ahmuen ah kaom vai ai hmuen, hmabang ah doeh kaom han ai ih hmuen, zaehaih to tamquta hoiah na sak.
17 Du tog dine Smykker af mit Guld og Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder og bolede med dem.
Kang paek ih khukbuen kahoih, sui hoi sumkanglung to na sinh moe, nangmah hanah nongpa ih krang to na sak pacoengah, to krangnawk to na zae haih.
18 Du tog dine broget vævede Klæder og hyllede dem deri, og min Olie og Røgelse satte du for dem.
Aem kaom khukbuen to na lak moe, nihcae to na khuk; kai ih situi hoi hmuihoih to na lak moe, nihcae hmaa ah na tathlang pae.
19 Brødet, som jeg havde givet dig - fint Hedemel, Olie og Honning gav jeg dig at spise - satte du for dem til en liflig Duft, lyder det fra den Herre HERREN.
Kang paek moe, kang pacah ih takaw kahoih, situi hoi khoitui doeh nihcae hmaa ah hmuihoih ah na tathlang pae; to tiah oh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
20 Og du tog dine Sønner og Døtre, som du havde født mig, og slagtede dem til Føde for dem. Var det ikke nok med din Bolen,
To khue ai vop kai hoiah sak ih, na capa hoi na canunawk to na lak moe, krangnawk mah caak hanah angbawnhaih ah na paek. Hae tiah tangzat na zawhhaih loe hmuen tetta ah maw oh?
21 siden du slagtede mine Sønner og gav dem hen, idet du indviede dem til dem?
Ka caanawk to na hum moe, krangnawk khaeah hmai angbawnhaih sak hanah na paek.
22 Og under alle dine Vederstyggeligheder og din Bolen kom du ikke din Ungdoms dage i Hu, da du var nøgen og bar og lå og sprællede i Blod.
Nawkta nathuem ah loe khukbuen tawn ai bangkrai ah na oh, athii ahnai hoi khosakhaih to na poek ai ah, panuet thok hmuennawk hoi tangzat zawhhaih to na sak.
23 Og efter al denne din Ondskab - ve dig, ve! lyder det fra den Herre HERREN -
Nang loe khosak bing! Khosak bing! tiah Angraeng Sithaw mah thuih, na poeksethaih hmuennawk boih pacoengah,
24 byggede du dig en Alterfod og gjorde dig en Offerhøj på alle Torve.
nang mah hanah tangzat zawhhaih im to na sak moe, loklam kruekah hmuensang to na sak.
25 Ved hvert Gadehjørne byggede du dig en Offerhøj og vanærede din Dejlighed; du spredte Benene for enhver, som kom forbi, og drev din Bolen vidt.
Lamkrung boih ah hmuensang to na sak, na kranghoihaih to panuet thok ah na sak; kholong caeh kaminawk boih khaeah na phaih to na takaat moe, tamquta hoi zae sakhaih to na pungsak.
26 Du bolede med Ægypterne, dine sværlemmede Naboer, og drev din Bolen vidt og krænkede mig.
Long taksa bangah kalen, na taengah kaom Izip kaminawk khaeah doeh tangzat to na zawh, kai palungphuisak hanah tangzat zawhhaih na pungsak.
27 Men se, jeg udrakte min Hånd imod dig og unddrog dig, hvad der tilkom dig, og jeg gav dig dine Fjender Filisterindernes Gridskhed i Vold, de, som skammede sig over din utugtige Færd.
To pongah khenah, na nuiah misa angcoenghaih ban ka phok moe, na caak ih hmuen to kang pakha pae moe, nang hnuma kami, taksa koehhaih bangah azat panoek thai ai Philistin canunawk khaeah kang paek han.
28 Siden bolede du med Assyrerne, umættelig som du var; du bolede med dem, men blev endda ikke mæt.
Na taksa koehhaih bangah palung khuek tih ai vop pongah, Assyria kaminawk khaeah doeh tangzat na zawh bae vop, ue, nihcae hoi doeh zaehaih to na sak, toe palung khuek na tih ai.
29 Så udstrakte du din Bolen til Kræmmerlandet, Kaldæernes Land, men blev endda ikke mæt.
To pacoengah na taksa koehhaih to sang aep aep pongah, Kanaan hoi Khaldian prae karoek to tangzat na zawh; toe palung khuek na tih ai vop.
30 Hvor vansmægtede dog dit Hjerte, lyder det fra den Herre HERREN, da du gjorde alt dette, som kun en arg Skøge kan gøre,
Tuinuen kasae tangzat zaw nongpata mah sak ih hae hmuennawk hae na sak boih pongah, na palung kawkruk maw thazok boeh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih;
31 da du byggede dig en Alterfod ved hvert Gadehjørne og gjorde dig en Offerhøj på hvert Torv. Men du lignede ikke Skøgen i at samle Skøgeløn;
loklam kruekah tangzat zawhhaih im to na sak, lamkrung kruekah hmuensang to na sak; atho na la ai pongah, tangzat zaw kami hoi nang hmong ai;
32 hvilken Horkvinde, der tager fremmede i sin Mands Sted! -
toe nang loe a sava nuiah zaehaih sak koeh imthong krah nongpata baktiah ni na oh, to nongpata loe a sava pongah minawk kalah nongpa to koeh kue.
33 ellers giver man Skøgen en Gave, men du gav alle dine Elskere Gaver og købte dem til at komme til dig rundt om fra og bole med dig.
Tangzat zaw kaminawk loe atho hnuk o, toe nang loe na koeh ih kaminawk boih hanah tangqum ah nang paek lat, ahmuen kruek ih kaminawk to angzoh o, zaehaih sak hanah nihcae to na kawk.
34 Hos dig var det modsat af, hvad Tilfældet ellers er med Kvinder; ingen løb efter dig for at bole, men du gav Skøgeløn og fik selv ingen; det var det modsatte.
To pongah nang loe tangzat zaw kalah nongpatanawk hoi nang hmong ai, toe nang hoi zaehaih sak hanah mi doeh na hnukah bang ai; nang loe atho na la ai, minawk han tangqum na paek lat pongah, nang loe minawk hoi anghmong ai.
35 Derfor, du Skøge, hør HERRENs Ord!
To pongah, Aw tangzat zaw kami, Angraeng ih lok to tahngai ah!
36 Så siger den Herre HERREN: Fordi din Skam ødtes bort og din Blusel blottedes for dine Elskere ved din Boler, derfor og for alle dine vederstyggelige Afgudsbilleders Skyld og for dine Sønners Blods Skyld, som du gav dem,
Angraeng Sithaw mah, Panuet thok hmuen to sak hanah na koeh ih kaminawk, panuet thok krangnawk hoiah zaehaih na sak pongah, bangkrai ah na ohhaih to nam tuengsak boeh, nihcae han na paek ih na caanawk ih athii pongah,
37 se, derfor vil jeg samle alle dine Elskere, hvem du var til Glæde, både alle dem, du elskede, og alle dem, du hadede; jeg vil samle dem imod dig trindt om fra og blotte din Blusel for dem, så de ser den helt.
khenah, kanawm na caenghaih, na palung duek ih kaminawk hoi nang hnuma kaminawk to nawnto ka pakueng boih han; na misa ah angcoengsak hanah na taeng ih kaminawk to ka tacuu boih han, nihcae mah hnuk o hanah na khukbuen to kang khringh pae han, to naah nihcae mah bangkrai ah na ohhaih to hnu o tih, tiah thuih.
38 Jeg vil dømme dig efter Horkvinders og Morderskers Ret og lade Vrede og Nidkærhed ramme dig.
Sava nuiah zaehaih sak moe, athii longsak nongpata baktiah lok kang caek han; uthaih hoi palungphui athii longhaih atho to kang paek han.
39 Jeg giver dig i deres Hånd, og de skal nedbryde din Alterfod, ødelægge dine Offerhøje, rive Klæderne af dig, tage dine Smykker og lade dig stå nøgen og bar.
To pacoengah nihcae ban ah kang paek han, to naah nihcae mah tangzat na zawhhaih im to na va pae o phaeng ueloe, na hmuensang to na phrae pae o boih tih; khukbuennawk na khring pae o ueloe, atho kana bungmunawk ang lomh pae o pacoengah, nang to tidoeh tawn ai bangkrai ah na prawt o sut tih.
40 De skal sammenkalde en Forsamling imod dig, stene dig og med deres Sværd hugge dig sønder og sammen;
Nang tuk hanah pop parai kami angzo o haih ueloe, nang to thlung hoi ang vah o pacoengah, sumsen hoiah na thun o tih.
41 de skal sætte Ild på dine Huse og fuldbyrde Dommen over dig i mange Kvinders Påsyn. Jeg gør Ende på din Bolen, og du skal ikke mere komme til at give Skøgeløn.
Na imnawk to hmai hoiah thlaek o ueloe, pop parai nongpatanawk mikhnuk ah lok na caek o tih; to naah tangzat na zawh let han ai ah kang sak han, to naah loe nang mah minawk kalah na tlai mak ai boeh.
42 Jeg stiller min Vrede på dig, til min Nidkærhed viger fra dig, så jeg får Ro og ikke mere er krænket.
To naah loe na nuiah palung ka phuihaih to dii tih boeh; uthaih hoi palung ka phuihaih na nuiah ka suem mak ai boeh; palung ka phui mak ai, kang hngai duem han boeh.
43 Fordi du ikke kom dine Ungdoms Dage i Hu, men vakte min Vrede ved alt dette, se, derfor vil jeg gøre Gengæld og lade din Færd komme over dit Hoved, lyder det fra den Herre HERREN. Du skal ikke vedblive at føje Skændsel til alle dine Vederstyggeligheder.
Nawkta nathuem ih aninawk to pahnet moe, hae baktih hmuennawk hoi palung nang phui o sak pongah, khenah, na toksakhaih baktih toengah na lu nuiah ka kraksak han, tiah Angraeng Sithaw mah thuih; hae panuet thok hmuennawk boih nuiah kahoih ai zaehaih na sak aep han om ai.
44 Se, enhver, som ynder Ordsprog, skal bruge det Ordsprog om dig: "Som Moder så datter!"
Khenah, palungha lok thui kaminawk boih mah, nang pongah a canu loe amno baktiah oh, tiah hae palungha lok hae thui o tih.
45 Du er din Moders Datter, hun lededes ved sin Mand og sine Børn; og du er dine Søstres Søster, de lededes ved deres Mænd og Børn. Eders Moder var Hetiterinde, eders Fader Amorit.
Nang loe a sava hoi a caanawk panuet nam no ih canu ah na oh; a sava hoi a caanawk panuet, nongpata ih amnawk nongpata ah na oh; nam no loe Hit tanu ah oh moe, nam pa loe Amor acaeng ah oh.
46 Din store søster var samaria og hendes Døtre norden for dig, og din lille Søster sønden for dig var Sodoma og hendes Døtre.
Nam ya nongpata kacoeh loe Samaria kami ah oh, anih hoi a canunawk loe na ohhaih bangqoi bangah oh o; na bantang bangah kaom nam nawk nongpata hoi a canunawk loe Sodom to ni.
47 På deres Veje vandrede du ikke, og Vederstyggeligheder som deres øvede du ikke; kun en liden Stund, så handlede du endnu værre end de på alle dine Veje.
Nang loe nihcae caehhaih loklam ah na caeh ai, a sak o ih panuet thok hmuennawk doeh na sah ai; toe to hmuennawk loe tidoeh na ai tetta hmuen ni tiah na poek pongah, nang loe na toksakhaih boih ah nihcae pongah na set kue.
48 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERRE, din Søster Sodoma og hendes Døtre handlede ikke som du og dine Døtre!
Kai ka hing baktiah, nam nawk nongpata Sodom hoi a canunawk loe, nang mah na canunawk hoi nawnto sak ih hmuen baktiah sah o ai vop.
49 Se, din Søster Sodomas Brøde var Overmod; Brød i Overflod og sorgløs Tryghed blev hende og hendes Døtre til Del, men de rakte ikke den arme og fattige en hjælpende Hånd;
Khenah, nam nawk nongpata Sodom zaehaih loe hae tiah oh, anih hoi a canunawk loe amoek o, kamtlai hmoek ah a caak o moe, khosak nawmhaih hoiah a oh o; amtang kaminawk hoi kavawt kaminawk to khenzawn o ai.
50 de blev hovmodige og øvede Vederstyggelighed for mine Øjne; derfor stødte jeg dem bort, så snart jeg så det.
Nihcae loe poeksang o moe, ka hmaa ah panuet thok hmuen to sak o; to pongah na hnuk ih baktih toengah nihcae to kam rosak boeh.
51 Heller ikke Samaria syndede halvt så meget som du! Du har øvet flere Vederstyggeligheder end de og retfærdiggjort dine Søstre ved alle de Vederstyggeligheder, du øvede.
Samaria loe na sak ih zaehaih ahap mataeng doeh sah ai; toe nang loe Sodom hoi Samaria hnik pong alet ah panuet thok zaehaih to na sak, nam nawk nongpata hnik mah sak ih zaehaih loe na sak ih panuet thok zaehaihnawk mah khuk khoep pongah amtueng ai boeh.
52 Så bær da også du din Skændsel, du, som har skaffet dine Søstre Oprejsning; da dine Synder er vederstyggeligere end deres, står de retfærdigere end du; så skam da også du dig og bær din Skændsel, fordi du har retfærdiggjort dine Søstre.
Nam nawk nongpata hnik to lok na caek baktih toengah, na sak ih panuet thok zaehaihnawk loe nihnik mah sak ih zaehaih pong nung kue pongah, azathaih to phaw ah; nihnik loe nang pongah toeng hoi kue; ue, nam nawk nongpata hnik mah sak ih zaehaihnawk amtueng ai karoek to zaehaih na sak pongah, palung boenghaih hoiah azathaih to na phawh han oh.
53 Og jeg vil vende deres Skæbne, Sodomas og hendes Døtres og Samarias og hendes Døtres, og jeg vil vende din Skæbne midt iblandt dem,
Toe tamna ah naeh ih Sodom hoi a canunawk, Samaria hoi a canunawk to ka hoih naah, na tamnawk to nihcae hoi nawnto ka hoih let han:
54 for at du kan bære din Skændsel og blues ved alt, hvad du har gjort, idet du derved skaffede demen Trøst.
to naah nihcae to na mongsak ueloe, na sak ih hmuennawk boih ah palung boenghaih hoi azathaih to na tong tih.
55 Dine Søstre Sodoma og hendes Døtre og Samaria og hendes Døtre skal blive, hvad de fordum var, og du og dine Døtre, hvad I fordum var.
Angmacae ohhaih ahmuen ah, nam nawk nongpata Sodom hoi a canunawk, Samaria hoi a canunawk amlaem o let naah, nang doeh na canunawk hoi na ohhaih ahmuen ah nam laem let tih.
56 Din Søster Sodomas Navn tog du ikke i din Mund i dit Overmods Dage,
Jerusalem, nang loe amoek moe, nam nawk Sodom hnaphnaehaih lok to na thuih.
57 da din Blusel endnu ikke var blottet som nu, du Spot for Edoms Kvinder, og alle kvinder deromkring og for Filisternes Kvinder, som hånede dig fra alle Sider!
Toe nang loe kawkrukmaw na set, tito kaminawk boih mah vaihi panoek o boeh: Syria canunawk hoi a taengah kaom kaminawk boih, na taengah kaom Philistin ih canunawk boih mah nang ang hnukma o moe, ang hnap o.
58 Du må bære din Skændsel og dine Vederstyggeligheder, lyder det fra HERREN.
Vaihi na zaehaih hoi na sak ih panuet thok hmuennawk pongah, tha na zok tih boeh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
59 Ja, så siger den Herre HERREN: Jeg gør med dig, som du har gjort, du, som lod hånt om Eden og brød Pagten.
Angraeng Sithaw mah, Lokkamhaih to nang phat taak pongah, na sak ih hmuen hoi kating ah kang pathok han.
60 Men jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage og oprette en evig Pagt med dig.
Toe na nawkta nathuem ah nang hoi sak ih lokmaihaih to ka poek moe, nang khaeah dungzan lokmaihaih ka sak han.
61 Og du skal komme dine Veje i Hu og blues, når jeg tager dine Søstre, både dem, der er større, og dem, der er mindre end du, og giver dig dem til Døtre, men ikke fordi du var tro i Pagten.
To naah na caehhaih loklam to na panoek tih, nam nawk hoi nam ya nongpata kacoeh to na hnuk naah, azathaih na tong tih; na sak ih lokmaihaih thungah athum ai, toe nihnik to na canu ah kang paek han.
62 Jeg opretter min Pagt med dig, og du skal kende, at jeg er HERREN,
Nang hoi lokmaihaih ka sak han, to naah Kai loe Angraeng ni, tiah na panoek tih.
63 for at du skal komme det i Hu med Skam og ikke mere kunne åbne din Mund, fordi du blues, når jeg tilgiver dig alt, hvad du har gjort, lyder det fra den Herre HERREN.
Na sak ih hmuennawk boih pongah palung ka phuihaih dip naah loe, kho na poek vawk ueloe, mikhmai na sae tih, azat loiah pakha na ang let mak ai boeh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
