Ezekiel 15

1 HERRENs Ord kom til mig således:

Hagi Ra Anumzamo'a amanage huno nasmi'ne,

2 Menneskesøn! Hvad har Vinstokken forud for alle andre Træer, Ranken, som står iblandt Skovens Træer?

Vahe'mofo mofavremoka, hagagema hu'nea waini rampa'amo'a zafafi zafaramimofo rampa'a agaterenefi?

3 Tager man Gavntræ deraf? Eller tager man deraf en Knag til at hænge alskens Redskaber på?

Hagi ana waini nofimofo ramparetira eri'za mago'a knare'zana tro nehu'za, mago'a eri'za kavoma hantinte'zana trora nehazafi?

4 Når den så oven i købet har været givet Ilden til Føde, så at Ilden har fortæret begge dens Ender, og Midten er svedet, duer den så til noget?

Hagi ana waini rampama tevefima kresageno'ma urefa erefa'ama nereno amunoma'ama tegege vazintesiama'a eri'za mago'azana trora hugahazafi?

5 Se, da den endnu var uskadt, brugtes den ikke til noget, endsige at den skulde kunne bruges til noget nu, da Ilden har fortæret den og den er svedet.

Hagi tevema ore'nere'ma eri'za mago'a zama tro huga'ma osu'nea waini rampa, inankna hu'za tevemo'ma tegege vazinte'nesiama'a eri'za mago'azana trora hugahaze?

6 Derfor, så siger den Herre HERREN: Som det går Vinstokken blandt Skovens Træer, hvilke jeg giver Ilden til Føde, således giver jeg Jerusalems Indbyggere hen;

E'ina hu'negu Anumzana Mikozama Kegavama Hu'nea Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Waini teve rampama zafafi tevenema eri haviama hu'na tevema kroaza hu'na Jerusalemi kumapi vahera namefi huzamigahue.

7 jeg vender mit Åsyn imod dem; af Ilden slap de ud, men Ild skal dog fortære dem; og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg vender mit Åsyn imod dem.

Hagi namefi huzminenkeno tevefinti atre'za atiramigahazanagi, ete tevefinke kasagegahaze. E'ina hanugeta Nagrikura Ra Anumza mani'ne huta keta antahita hugahaze.

8 Og jeg gør Landet øde, fordi de var troløse, lyder det fra den Herre HERREN.

Nagra mopazmia eri havizantfa hugahue. Na'ankure zamagra Nagrira tamage hu'za namagera onte'naze huno Ra Anumzana Mikozama Kegava Hu'nea Anumzamo'a hu'ne.