Ezekiel 14

1 Nogle af Israels ældste kom til mig og satte sig lige over for mig.

To pacoengah thoemto Israel kacoehtanawk kai khaeah angzoh o moe, ka hmaa ah anghnut o.

2 Så kom HERRENs Ord til mig således;

To naah Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,

3 Menneskesøn! Disse Mænd har lukket deres Afgudsbilleder ind i deres Hjerte og stillet det, der blev dem Årsag til Skyld, for deres Ansigt - skulde jeg lade mig rådspørge af dem?

kami capa, hae kaminawk loe angmacae palung thungah krang to suek o moe, angmacae mikhmai ah amthaek han koi thingboeng to a suek o; nihcae mah kai lokdueng o thai tih maw?

4 Tal derfor med dem og sig: Så siger den Herre HERREN: Hver den af Israels Hus, som lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og sættet det, der blev dem Årsag til Skyld, for sit Ansigt og så kommer til Profeten, ham vil jeg, HERREN, selv svare trods hans mange Afgudsbilleder

To pongah nihcae khaeah, lokthui ah, nihcae khaeah, Angraeng Sithaw mah, angmah ih palung thungah krang kasuem Israel kaminawk, angmah hma ah amthaek han koi thingboeng kasuem kami mah tahmaa khaeah caeh nahaeloe, Kai Angraeng mah roe pop parai krang bokhaih hoi sak ih zaehaih hoiah kating ah anih han lok ka pathim pae han.

5 for at gribe Israels Hus i Hjertet, fordi de faldt fra mig med alle deres Afgudsbilleder.

A bok o ih krang pongah Kai ang caeh o taak boeh, angmacae poekhaih palung baktih toengah Israel imthung takoh to ka lak han, tiah thuih.

6 Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Vend om, vend eder bort fra eders Afgudsbilleder og vend eders Ansigt bort fra alle eders Vederstyggeligheder!

To pongah Israel imthung takoh khaeah, Angraeng Sithaw mah, Dawnpakhuem ah loe krang bokhaih hoiah amlaem let ah, na sak o ih panuet thok hmuennawk to angqoi o taak boih ah!

7 Thi hver den af Israels Hus og af de fremmede, der bor i Israel, som skiller sig fra mig og lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og sætter det, der blev ham Årsag til Skyld, for sit Ansigt og så kommer til Profeten, for at denne skal rådspørge mig for ham, ham vil jeg, HERREN, selv svare;

Israel imthung takoh, to tih ai boeh loe Israel prae thungah kaom angvin mi kawbaktih doeh, Kai khae hoi amkhraeng moe, a palung thungah krang to bok kami, amthaek hanah angmah hma ah zaehaih thingboeng suem kami mah, kai khae lokdueng hanah tahmaa khaeah caeh nahaeloe, Kai, Angraeng mah roe anih hanah lok ka pathim pae han.

8 jeg retter mit Åsyn mod den mand og gør ham til Tegn og Mundheld og udrydder ham af mit Folk; og I skal kende, at jeg er HERREN.

To kami to kang qoi thuih moe, misa ah ka suek han, anih to minawk mah thuih poe hanah angmathaih ah ka sak han, kai ih kaminawk thung hoiah anih to ka vah ving han; to naah Kai loe Angraeng ni, tiah na panoek o tih.

9 Men lader Profeten sig lokke til at sige et Ord, så er det mig, HERREN, der har lokket ham, og jeg udrækker min Hånd imodham og udrydder ham af mit Folk Israel.

Tahmaa mah amsawnlok thui nahaeloe, Angraeng, Kai mah ni to tahmaa to amsawnlok ka thuisak, anih nuiah ban ka phok moe, Kaimah ih Israel kaminawk thung hoiah kam rosak han.

10 De skal begge bære deres Skyld, Spørgeren og Profeten skal være lige skyldige,

A sakpazae o haih atho loe angmacae mah zok o tih, tahmaa danpaekhaih loe anih khae lokdueng kami danpaekhaih hoiah anghmong tih;

11 for at Israels Hus ikke mere skal fare vild fra mig og blive urent ved alle sine Overtrædelser; da skal de være mit Folk, og jeg vil være deres Gud, lyder det fra den Herre HERREN.

to pacoengah loe Israel imthung takoh mah kai khae hoi loklam amkhraeng o mak ai boeh, a sak o ih zaehaihnawk boih mah doeh amhnong o sak mak ai boeh; nihcae loe kai ih kami ah om o ueloe, Kai doeh nihcae ih Sithaw ah om tih boeh, tiah thuih, tiah thui paeh, tiah ang naa.

12 HERRENs Ord kom til mig således:

Angraeng ih lok kai khaeah angzoh let,

13 Menneskesøn! Når et Land troløst synder imod mig, og jeg udrækker min Hånd imod det og bryder Brødets Støttestav for det og sender Hungersnød over det og udrydder Folk og Fæ,

kami capa, prae kaminawk loe Ka koeh ai ih kanung parai zaehaih to sak o pongah, ban ka phok moe, takaw sakhaih to kam rosak han, nihcae nuiah khokhahaih to ka patoeh moe, kaminawk hoi taw ih moinawk to ka dueksak boih han:

14 og disse tre Mænd var i dets Mtidte: Noa, Daniel og Job, så skulde kun de tre redde deres Liv ved deres Retfærdighed, lyder det fra den Herre HERREN.

Noah, Daniel hoi Job: kami thumto a thungah om o langlacadoeh, nihcae toenghaih mah loe angmacae hinghaih khue ni pahlong o thai tih, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.

15 Eller lader jeg Rovdyr fare igennem Landet og gøre det folketomt, så det bliver øde og ingen tør gå derigennem for de vilde Dyr,

Kai mah moi kasannawk prae thungah ka patoeh naah, to ih moi kasannawk mah kaminawk to caa o tih, moi kasannawk pongah mi kawbaktih doeh to ah caeh o mak ai, to naah to ahmuen to angqai krang tih,

16 og disse tre Mænd var i dets Midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde deres Sønner eller Døtre; de selv alene skulde reddes, men Landet måtte blive øde.

kai ka hing baktiah, hae kami thumtonawk a thungah om o langlacadoeh, nihcae mah a capa hoi a canunawk mataeng doeh pahlong o thai mak ai, angmacae khue ni pahlong tih, toe prae loe angqai krang tih boeh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.

17 Eller lader jeg Sværdet komme over dette Land og siger: "Sværdet skal fare igennem Landet!" og udrydder Folk og Fæ deraf,

To tih ai boeh loe to prae nuiah sumsen ka sin han, Sumsen mah prae to alaek boih nasoe, tiah ka thuih pacoengah, Kaimah ih kaminawk hoi taw ih moinawk to ka hum nahaeloe,

18 og disse tre Mænd var i dets Midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde deres Sønner eller Døtre; de selv alene skulde reddes.

kai ka hing baktiah, hae kami thumto a thungah om o langlacadoeh, nihcae mah a capa hoi a canunawk mataeng doeh pahlong o thai mak ai, tiah Angraeng Sithaw mah thuih; angmacae khue ni pahlong tih.

19 Eller sender jeg Pest over dette Land og udgyder min Harme over det med Blod og udrydder Folk og Fæ deraf,

To tih ai boeh loe, to prae thungah kasae nathaih to ka patoeh moe, kami hoi taw ih moi paduek hanah nihcae nuiah palung ka phuihaih athii to ka kraih nahaeloe,

20 og Noa, Daniel og Job var i dets Midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde Søn eller Datter; de selv alene skulde redde deres Liv ved deres Retfærdighed.

kai ka hing baktiah, Noah, Daniel hoi Job cae to a thungah om o langlacadoeh, nihcae loe a capa hoi a canu mataeng doeh pahlong o thai mak ai, tiah Angraeng Sithaw mah thuih; angmacae toenghaih rang hoiah angmacae khue ni pahlong ah om o thai tih.

21 Men så siger den Herre HERREN: Og dog, når jeg sender mine fire grumme Straffedomme, Sværd, Hunger, Rovdyr og Pest, over Jerusalem for at udrydde Folk og Fæ deraf,

Kawbangmaw tih nahaeloe Angraeng Sithaw mah hae tiah thuih; kaminawk hoi taw ih moinawk to hum hanah, Kai mah Jerusalem nuiah zit thok parai lokcaekhaih palito, tiah thuih ih sumsen, khokhahaih, moi kasan hoi nathaih kasae to ka patoeh naah loe kawkruk maw sethaih to om aep tih?

22 se, da skal der levnes en Flok undslupne, som fører Sønner og Døtre ud derfra; se, de skal drage hid til eder, og I skal se deres Færd og Gerninger; da skal I trøste eder over den Ulykke, jeg har bragt over Jerusalem, alt det, jeg har bragt over det.

Toe khenah, kanghmat capanawk hoi canunawk to a thungah om o vop tih; khenah, nihcae to nangcae khaeah angzo o haih tih; nihcae khosakhaih tuinuen hoi a toksakhaih to na hnu o tih; Kai mah Jerusalem nuiah patoeh ih raihaih pongah mawnhaih na tawn o mak ai, poek monghaih na tawn o tih.

23 De skal være eder en Trøst, når I ser deres Færd og Gerninger, og I skal skønne, at jeg ikke uden Grund gjorde alt, hvad jeg lod det times, lyder det fra den Herre HERREN.

Nihcae toksakhaih hoi a pazui o ih loklam to na hnuk o naah, nihcae mah poek na mong o sak tih; Jerusalem nuiah ka sak ih hmuennawk boih ahlong om ai ah ka sah ai, tito na panoek o tih, tiah Angraeng Sithaw mah thuih, tiah a thuih.