Ezekiel 12
1 HERRENs Ord kom til mig således:
Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
2 Menneskesøn! Du bor midt i den genstridige Slægt, som har Øjne at se med, men ikke ser, og Ører at høre med, men ikke hører, thi de er en genstridig Slægt.
I insan oƣli, sǝn asiy bir jǝmǝt arisida turisǝn; ularning kɵrüxkǝ kɵzi bar ǝmma kɵrmǝydu, anglaxⱪa ⱪuliⱪi bar, ǝmma anglimaydu, qünki ular asiy bir jǝmǝttur.
3 Men du, Menneskesøn, udrust dig ved højlys Dag i deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed, og drag så i deres Påsyn fra Stedet, hvor du bor, til et andet Sted! Måske de så får Øjnene op; thi de er en genstridig Slægt.
Wǝ sǝn, i insan oƣli, sürgün bolƣuqining yük-taⱪlirini tǝyyarlap ⱪoyƣin; wǝ kündüzdǝ ularning kɵz aldida sürgün bolƣuqidǝk ɵz jayingdin baxⱪa jayƣa barƣin. Gǝrqǝ ular asiy bir jǝmǝt bolsimu, eⱨtimalliⱪi yoⱪ ǝmǝski, ular qüxinip yetidu.
4 Bær ved højlys dag i deres Påsyn dine Sager udenfor, som om du skal i Landflygtighed, men selv skal du drage bort om Aftenen i deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed.
Kündüzdǝ ularning kɵz aldida sürgün boluxⱪa tǝyyarliƣan yük-taⱪlardǝk yük-taⱪliringni elip qiⱪ; andin kǝq kirǝy degǝndǝ ularning kɵz aldida sürgün bolidiƣan kixilǝrdǝk jayingdin qiⱪip kǝtkin;
5 Slå i deres Påsyn Hul i Væggen og drag ud derigennem;
tamni kolap texip, yük-taⱪliringni elip qiⱪⱪin;
6 tag Sagerne på Skulderen og drag ud i Bælgmørke med tilhyllet Ansigt uden at se Landet; thi jeg gør dig til et Tegn for Israels Hus!
ularning kɵz aldida buni mürünggǝ elip, gugumda kɵtürüp qiⱪip kǝtkin; yǝrni kɵrǝlmǝsliking üqün yüzüngni yapⱪin; qünki Mǝn seni Israil jǝmǝtigǝ bexarǝt ⱪildim.
7 Og jeg gjorde, som der bødes mig: Jeg bar ved højlys Dag mine Sager udenfor, som om jeg skulde i Landflygtighed, og om Aftenen slog jeg med Hånden Hul i Væggen, og i Bælgmørke drog jeg ud; jeg tog det på Skulderen i deres Påsyn.
Wǝ mǝn buyrulƣan boyiqǝ xundaⱪ ⱪildim; kündüzdǝ mǝn sürgün bolƣuqi kixidǝk yük-taⱪlirimni elip qiⱪtim; wǝ kǝq kirgǝndǝ ⱪolum bilǝn tamni kolap texip, yül-taⱪilirimni qiⱪirip, gügümdǝ ularning kɵz aldida mürǝmgǝ elip kɵtürüp mangdim.
8 Næste Morgen kom HERRENs Ord til mig således:
Ətigǝndǝ Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyilidi: —
9 Menneskesøn! Har Israels Hus, den genstridige Slægt, ikke spurgt dig: "Hvad gør du der?"
«I insan oƣli, Israil jǝmǝti, yǝni asiy bir jǝmǝt, sǝndin: «Bu nemǝ ⱪilƣining» dǝp soriƣan ǝmǝsmu?
10 Sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Således skal det være med Fyrsten, denne Byrde i Jerusalem, og hele Israels Hus derinde.
Ularƣa: «Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: Bu yüklǝngǝn wǝⱨiy Yerusalemdiki xaⱨzadǝ ⱨǝm xu yǝrdiki barliⱪ Israil jǝmǝtidikilǝr toƣruluⱪtur» — degin.
11 Sig: Jeg er eder et Tegn; som jeg har gjort, skal der gøres med dem: I Landflygtighed og Fangenskab skal de drage.
Ularƣa: «Mǝn silǝr üqün bexarǝt. Mǝn ⱪandaⱪ ⱪilƣan bolsam, ǝmdi ularƣimu xundaⱪ ixlar ⱪildurulidu; ular ǝsir bolup sürgün bolidu» — degin.
12 Og Fyrsten i deres Midte skal tage sine Sager på Skulderen, og i Bælgmørke skal han drage ud, han skal slå Hul i Væggen for at drage ud derigennem, og han skal tilhylle sit Ansigt for ikke at se Landet.
Ular arisidiki xaⱨzadǝ ɵz yük-taⱪlirini gugumdǝ mürisidǝ kɵtürüp qiⱪidu; ular tamni kolap texip tɵxüktin nǝrsilirini qiⱪiridu; u ɵz yüzini yepip zeminni kɵrǝlmǝydiƣan bolidu.
13 Men jeg breder mit Net over ham, og han skal fanges i mit Garn; og jeg bringer ham til Bael i kaldæernes Land, som han dog ikke skal se; og der skal han dø.
Xuning bilǝn Ɵz torumni uning üstigǝ yayimǝn, u Mening ⱪiltiⱪimda tutulidu; Mǝn uni Kaldiylǝrning zemini bolƣan Babilƣa apirimǝn, biraⱪ u u yǝrni ɵz kɵzi bilǝn kɵrmǝydu; u xu yǝrdǝ ɵlidu.
14 Og alle hans Omgivelser, hans Hjælpere og alle hans Hærskarer vil jeg udstrø for alle Vinde og drage Sværdet bag dem.
Uningƣa yardǝmlǝxkǝn ɵpqɵrisidikilǝrning ⱨǝmmisini ⱨǝm barliⱪ ⱪoxunlirini Mǝn barliⱪ xamalƣa tarⱪitiwetimǝn; Mǝn ⱪiliqni ƣilaptin suƣurup ularni ⱪoƣlaymǝn.
15 Da skal de kende, at jeg er HERREN, når jeg spreder dem: blandt Folkene og udstrør dem i Landene.
Mǝn ularni ǝllǝr arisiƣa tarⱪitiwǝtkinimdǝ, mǝmlikǝtlǝr iqigǝ taratⱪinimda ular Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetidu.
16 Kun nogle få af dem levner jeg fra Sværd, Hunger og Pest, for at de kan fortælle om alle deres Vederstyggeligheder blandt de Folk, de kommer til; og de skal kende, at jeg er HERREN.
Biraⱪ ularning iqidiki az bir ⱪismini, ⱪiliq, aqarqiliⱪ ⱨǝm waba kesilidin halas ⱪilimǝn; mǝⱪsitim xuki, ularƣa ɵzliri baridiƣan ǝllǝrdǝ ɵzlirigǝ yirginqlik ⱪilmixlirini etirap ⱪilduruxtin ibarǝt; xuning bilǝn ular Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetidu».
17 HERRENs Ord kom til mig således:
Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
18 Menneskesøn, spis Brød i Angst og drik Vand i Frygt og Bæven;
«Insan oƣli, ɵz neningni titrigǝn ⱨalda yegin, süyüngni dir-dir ⱪilip ǝnsirigǝn ⱨalda iqkin;
19 og sig til Landets Folk: Så siger den Herre HERREN om Jerusalems Indbyggere i Israels Land: Brød skal de spise med Bæven, og Vand skal de drikke med Rædsel, for at deres Land og alt deri må ligge øde til Straf for alle dets Indbyggeres Voldsfærd; ,
ⱨǝm xu zemindiki kixilǝrgǝ mundaⱪ dǝp eytⱪin: «Rǝb Pǝrwǝrdigar Yerusalemdikilǝr wǝ Israil zeminidǝ turuwatⱪanlar toƣruluⱪ mundaⱪ dǝydu: «Ular ɵz nenini ǝnsirǝx iqidǝ yǝydu, süyini dǝkkǝ-dükkidǝ iqidu; qünki zemindǝ turuwatⱪanlarning jǝbir-zulumi tüpǝylidin, u yǝr ⱨǝmmisi yǝksan ⱪilinidu.
20 og Byerne, der nu er beboet, skal ligge øde, og Landet skal blive til Ørk; og I skal kende, at jeg er HERREN.
Aⱨalilik xǝⱨǝrlǝr harabǝ bolup, zemin wǝyranǝ bolidu; xuning bilǝn silǝr Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetisilǝr».
21 HERRENs Ord kom til mig således:
Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
22 Menneskesøn! Hvad er det for et Mundheld, I har om Israels Land: "Det trækker i Langdrag, og alle Syner slår fejl!"
«I insan oƣli, Israil zeminidǝ: «Künlǝr uzartilidu, ⱨǝrbir alamǝt kɵrünüx bikarƣa ketidu» degǝn maⱪalni eytⱪini nemisi?
23 Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: Jeg vil bringe dette Mundheld til at forstumme, så de ikke mere bruger det i Israel. Sig tværtimod til dem: "Tiden er nær, og alle Syner træffer ind!"
Əmdi ularƣa: — Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: «Mǝn bu maⱪalni yoⱪ ⱪilimǝn; Israilda bu maⱪal ikkinqi ixlitilmǝydu; sǝn ǝksiqǝ ularƣa: «Künlǝr yeⱪinlaxti, ⱨǝrbir alamǝt kɵrünüxning ǝmǝlgǝ axuruluximu yeⱪinlaxti» — degin.
24 Thi der skal ikke mere være noget Løgnesyn eller nogen falsk Spådom i Israels Hus,
Qünki Israil jǝmǝtidǝ yalƣan «alamǝt kɵrünüx» yaki adǝmni uqurudiƣan palqiliⱪlar ⱪayta bolmaydu.
25 men jeg, HERREN taler, hvad jeg vil, og det skal ske. Det skal ikke længer trække i Langdrag; men i eders Dage, du genstridige Slægt, vil jeg tale et Ord og fuldbyrde det, lyder det fra den Herre HERREN.
Qünki Mǝn Pǝrwǝrdigardurmǝn; Mǝn sɵz ⱪilimǝn, ⱨǝm ⱪilƣan sɵzüm qoⱪum ǝmǝlgǝ axurulidu, yǝnǝ keqiktürülmǝydu. Qünki silǝrning künliringlarda, i asiy jǝmǝt, Mǝn sɵz ⱪilimǝn ⱨǝm uni ǝmǝlgǝ axurimǝn» — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar».
26 HERRENs Ord kom til mig således:
Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
27 Menneskesøn! Se, Israels Hus siger: "Synet, han skuer, gælder sene Dage, og han profeterer om fjerne Tider!"
«I insan oƣli, mana, Israil jǝmǝtidikilǝr sening toƣruluⱪ: «U kɵrgǝn alamǝt kɵrünüxlǝr uzun künlǝrdin keyinki waⱪitlarni kɵrsitidu, u bizgǝ yiraⱪ kǝlgüsi toƣruluⱪ bexarǝt beridu» — dǝydu.
28 Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: Intet af mine Ord skal lade vente på sig mere; hvad jeg taler, skal ske, lyder det fra den Herre HERREN.
Xunga ularƣa: — Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: «Mening sɵzlirimdin ⱨeqⱪaysisi yǝnǝ keqiktürülmǝydu, bǝlki ⱪilƣan sɵzüm ǝmǝlgǝ axurulidu, dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar» — degin».
