Ezekiel 12
1 HERRENs Ord kom til mig således:
Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
2 Menneskesøn! Du bor midt i den genstridige Slægt, som har Øjne at se med, men ikke ser, og Ører at høre med, men ikke hører, thi de er en genstridig Slægt.
kami capa, nang loe angaek karah kaminawk salakah na oh, nihcae loe hnuk hanah mik a tawnh o, toe hnu o ai; thaih hanah naa a tawnh o, toe thaih o ai; nihcae loe laisaep thaih imthung takoh ah oh o.
3 Men du, Menneskesøn, udrust dig ved højlys Dag i deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed, og drag så i deres Påsyn fra Stedet, hvor du bor, til et andet Sted! Måske de så får Øjnene op; thi de er en genstridig Slægt.
To pongah, kami capa nang, misong ah laemh baktiah ahmuen kalah bangah caeh hanah hmuenmae to paroep ah, khodai naah nihcae mikhnuk ah na ohhaih ahmuen hoiah angthawk ah loe, nihcae mah hnuk o naah ahmuen kalah bangah caeh ah; laisaep thaih imthung takoh ah om o cadoeh, nihcae mah kho na poek pae khoe doeh om tih.
4 Bær ved højlys dag i deres Påsyn dine Sager udenfor, som om du skal i Landflygtighed, men selv skal du drage bort om Aftenen i deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed.
Angpoeng hanah paroep ih hmuenmae baktih toengah, khodai naah nihcae mikhnuk roe ah nangmah ih hmuenmaenawk to sin ah; misong ah naeh ih kaminawk baktiah, aduembang ah nihcae mikhnuk roe ah caeh ah.
5 Slå i deres Påsyn Hul i Væggen og drag ud derigennem;
Nihcae mikhnuk ah tapang to taqawt ah loe, to akhaw thung hoiah nangmah ih hmuenmae to sin ah.
6 tag Sagerne på Skulderen og drag ud i Bælgmørke med tilhyllet Ansigt uden at se Landet; thi jeg gør dig til et Tegn for Israels Hus!
Na palaeng ah apu ah loe nihcae mikhnuk ah khoving hmawk naah caeh haih ah, long to na hnuk han ai ah mikhmai padap khoep ah; Israel imthung takoh hanah angmathaih ah kang sak boeh, tiah ang naa.
7 Og jeg gjorde, som der bødes mig: Jeg bar ved højlys Dag mine Sager udenfor, som om jeg skulde i Landflygtighed, og om Aftenen slog jeg med Hånden Hul i Væggen, og i Bælgmørke drog jeg ud; jeg tog det på Skulderen i deres Påsyn.
To pongah lokpaek ih baktih toengah ka sak; kai loe misong ah naeh ih kami ih hmuennawk baktih toengah, kaimah ih hmuennawk to khodai naah ka lak moe, aduembang ah ka ban hoiah tapang to ka taqawt; khoving hmawk naah hmuennawk to ka lak moe, nihcae mikhnuk roe ah palaeng nuiah ka put.
8 Næste Morgen kom HERRENs Ord til mig således:
Akhawnbang ah Angraeng ih lok to kai khaeah angzoh,
9 Menneskesøn! Har Israels Hus, den genstridige Slægt, ikke spurgt dig: "Hvad gør du der?"
kami capa, laisaep karah Israel imthung takoh mah, Tih maw na sak, tiah na naa o ai maw?
10 Sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Således skal det være med Fyrsten, denne Byrde i Jerusalem, og hele Israels Hus derinde.
Nihcae khaeah, Angraeng Sithaw mah hae tiah thuih, Hae loknawk loe Jerusalem ah kaom siangpahrang hoi to vangpui thungah kaom Israel imthung takohnawk boih han ih ni oh.
11 Sig: Jeg er eder et Tegn; som jeg har gjort, skal der gøres med dem: I Landflygtighed og Fangenskab skal de drage.
Kai loe nangcae han angmathaih ah ka oh; ka sak ih baktih toengah nihcae khaeah sah tih; nihcae angpoeng o ueloe, misong ah naeh ih kami ah om o tih.
12 Og Fyrsten i deres Midte skal tage sine Sager på Skulderen, og i Bælgmørke skal han drage ud, han skal slå Hul i Væggen for at drage ud derigennem, og han skal tilhylle sit Ansigt for ikke at se Landet.
Nihcae salakah kaom siangpahrang loe angmah ih hmuennawk to palaeng ah apuu ueloe, khoving ah caeh haih tih, anih caeh haih hanah tapang to taqawt o tih; anih mah long to hnuk han ai ah mikhmai to padap pae o khoep tih.
13 Men jeg breder mit Net over ham, og han skal fanges i mit Garn; og jeg bringer ham til Bael i kaldæernes Land, som han dog ikke skal se; og der skal han dø.
Anih han palok ka payang pae han, anih loe kai ih thaang pongah aman tih; anih to Khaldian prae Babylon ah ka caeh haih han, anih loe to vangpui ah dueh tih, toe vangpui to hnu mak ai.
14 Og alle hans Omgivelser, hans Hjælpere og alle hans Hærskarer vil jeg udstrø for alle Vinde og drage Sværdet bag dem.
Anih abomh hanah a taengah kaom kaminawk hoi anih ih toksah kaminawk boih takhi songhaih ahmuen kruekah kang haehsak phaeng han; Sumsen to ka laek moe, nihcae to ka patom han.
15 Da skal de kende, at jeg er HERREN, når jeg spreder dem: blandt Folkene og udstrør dem i Landene.
Nihcae to prae kaminawk salakah kang haehsak phang moe, prae congca ah kam praeksak phang naah loe, nihcae mah Kai loe Angraeng ni, tito panoek o tih.
16 Kun nogle få af dem levner jeg fra Sværd, Hunger og Pest, for at de kan fortælle om alle deres Vederstyggeligheder blandt de Folk, de kommer til; og de skal kende, at jeg er HERREN.
Toe a caeh o haih Sithaw panoek ai prae kruekah a sak o ih panuet thok hmuennawk to a thuih o hanah, sumsen, khokhahaih hoi kasae nathaih thung hoiah kami zetta ka pathlung han; to naah nihcae mah Kai loe Angraeng ni, tiah panoek o tih, tiah ang naa.
17 HERRENs Ord kom til mig således:
Angraeng ih lok kai khaeah angzoh;
18 Menneskesøn, spis Brød i Angst og drik Vand i Frygt og Bæven;
kami capa, tasoehhaih hoi buh to caa ah loe, zithaih hoiah tui to nae ah.
19 og sig til Landets Folk: Så siger den Herre HERREN om Jerusalems Indbyggere i Israels Land: Brød skal de spise med Bæven, og Vand skal de drikke med Rædsel, for at deres Land og alt deri må ligge øde til Straf for alle dets Indbyggeres Voldsfærd; ,
Prae kaminawk khaeah, Jerusalem ah kaom kaminawk hoi Israel prae thungah kaom kaminawk khaeah, Angraeng Sithaw mah, Nihcae loe tasoeh takuenhaih hoiah buh to caa o tih, dawnraihaih hoiah tui to nae o ueloe, prae thungah kaom kaminawk ih khoaehaih pongah, prae thungah kaom hmuenmaenawk to anghmaa boih tih boeh.
20 og Byerne, der nu er beboet, skal ligge øde, og Landet skal blive til Ørk; og I skal kende, at jeg er HERREN.
Kami ohhaih vangpuinawk to amro ueloe, prae loe pong sut tih boeh; to naah Kai loe Angraeng ni, tiah na panoek o tih, tiah thuih, tiah thui paeh, tiah ang naa.
21 HERRENs Ord kom til mig således:
Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
22 Menneskesøn! Hvad er det for et Mundheld, I har om Israels Land: "Det trækker i Langdrag, og alle Syner slår fejl!"
kami capa, aninawk loe laemh o boeh moe, hnuksakhaih doeh amro boeh, tiah thuih ih palungha lok to Israel prae thungah om ai maw?
23 Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: Jeg vil bringe dette Mundheld til at forstumme, så de ikke mere bruger det i Israel. Sig tværtimod til dem: "Tiden er nær, og alle Syner træffer ind!"
Nihcae khaeah, Angraeng Sithaw mah, Hae tiah a thuih o ih palungha lok to ka boengsak han boeh, nihcae mah Israel prae thungah palungha lok patoh o mak ai boeh; nihcae khaeah, Hnuksak ih hmuennawk akoep boihhaih ani loe zoi boeh, tiah thuih.
24 Thi der skal ikke mere være noget Løgnesyn eller nogen falsk Spådom i Israels Hus,
To naah loe Israel imthung takoh ah avang ai hnuksakhaih hoi lok amlai tahmaahaih to om mak ai boeh.
25 men jeg, HERREN taler, hvad jeg vil, og det skal ske. Det skal ikke længer trække i Langdrag; men i eders Dage, du genstridige Slægt, vil jeg tale et Ord og fuldbyrde det, lyder det fra den Herre HERREN.
Kai loe Angraeng ah ka oh; ka thuih han koi lok to ka thuih naah, aekhaih om ai ah akoep tih, akoephaih ni doeh akra mak ai; Aw angaek karah imthung takoh, nangcae dung ah lok ka thuih moe, thuih ih lok baktih toengah ka koepsak han, tiah Angraeng Sithaw mah thuih, tiah thuih paeh, tiah ang naa.
26 HERRENs Ord kom til mig således:
Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
27 Menneskesøn! Se, Israels Hus siger: "Synet, han skuer, gælder sene Dage, og han profeterer om fjerne Tider!"
kami capa, khenah, A hnuk ih hnuksakhaih loe angzo han koi pop parai aninawk to thuikoehhaih ih ni, a thuih ih atuenawk loe angthla parai vop, tiah Israel imthung takoh mah thuih o.
28 Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: Intet af mine Ord skal lade vente på sig mere; hvad jeg taler, skal ske, lyder det fra den Herre HERREN.
To pongah nihcae khaeah, Angraeng Sithaw mah, Ka thuih ih loknawk loe akra mak ai, ka thuih ih lok to ka koepsak han, tiah Angraeng Sithaw mah thuih, tiah thui paeh, tiah ang naa.
