Ezekiel 10

1 Og jeg skuede og se, over hvælvingen over kerubernes hoveder var der noget som Safir; noget ligesom en Trone viste sig over dem.

Potem sem pogledal in glej, na nebesnem svodu, ki je bil nad glavo kerubov, tam se je nad njimi prikazal kakor kamen safir, kakor videz podobnosti prestola.

2 Så sagde han til Manden i det linnede Klædebon: "Gå ind mellem Hjulene under keruberne og tag Hænderne fulde af glødende Kul fra Rummet mellem Keruberne og strø det ud over Byen!" Og jeg så ham gå derhen.

In spregovoril je človeku, oblečenemu z lanenim platnom in rekel: »Vstopi med kolesa, celó pod keruba in svojo roko napolni z ognjenim ogljem izmed kerubov in jih raztresi nad mestom.« In vstopil je pred mojim pogledom.

3 Keruberne stod sønden for Templet, da Manden gik derhen, og Skyen fyldte den indre Forgård.

Torej kerubi so stali na desni strani hiše, ko je mož vstopil; in oblak je napolnil notranji dvor.

4 Og HERRENs Herlighed hævede sig fra Keruberne og flyttede sig hen til Templets Tærskel; da fyldtes Templet af Skyen, og Forgården fyldtes af HERRENs Herligheds Glalans.

Potem se je Gospodova slava vzdignila od keruba in stala nad hišnim pragom hiše; in hiša je bila napolnjena z oblakom in dvor je bil poln sijaja Gospodove slave.

5 Og Suset af Kerubernes Vinger hørtes helt ud i den ydre Forgård som Gud den Almægtiges Røst, når han taler.

In zvok kerubovih peruti je bilo slišati celó k zunanjemu dvoru, kakor glas Vsemogočnega Boga, ko spregovori.

6 Så bød han Manden i det linnede Klædebon: "Tag Ild fra Rummet mellem Hjulene, inde mellem keruberne!" Og Manden stillede sig hen ved Siden af det ene Hjul

In pripetilo se je, da ko je zapovedal možu, oblečenemu z lanenim platnom, rekoč: »Vzemi ogenj izmed koles, izmed kerubov; « potem je ta vstopil in stal poleg koles.

7 og rakte Hånden ind i Ilden, som brændte mellem Keruberne, og kom ud med noget deraf.

In en kerub je svojo roko iztegnil izmed kerubov k ognju, ki je bil med kerubi in vzel od njega in to položil v roke tistega, ki je bil oblečen z lanenim platnom; ki je to vzel in odšel ven.

8 Under Kerubernes Vinger sås noget, der lignede en Menneskehånd;

In pri kerubih se je prikazala oblika človeške roke pod njihovimi perutmi.

9 og jeg skuede, og se, der var fire Hjul ved Siden af Keruberne, eet ved hver Kerub, og Hjulene var som funklende Krysolit at se til.

In ko sem pogledal, glej, štiri kolesa ob kerubih, eno kolo pri enem kerubu in drugo kolo pri drugem kerubu in videz koles je bil kakor barva kamna berila.

10 De så alle fire ens ud, og det var, som om der i hvert Hjul var et andet Hjul,

In glede njihovih videzov, so ti štirje imeli eno podobnost, kakor če bi bilo kolo v sredi kolesa.

11 De kunde gå til alle fire Sider de vendte sig ikke, når de gik. Thi de gik i den Retning, den forreste vendte, og de vendte sig ikke, når de gik.

Ko so odšla, so odšla na svoje štiri strani; ko so odšla, se niso obračala, toda sledila so h kraju, kamor je pogledala glava; ko so odšla, se niso obračala.

12 Hele deres Legeme, Ryg, Hænder og Vinger og ligeledes Hjulene var fulde af Øjne rundt om; således var det med alle fire Hjul.

In njihovo celotno telo in njihovi hrbti in njihove roke in njihove peruti in kolesa so bili naokoli polni oči, celó kolesa, ki so jih ta štiri imela.

13 Og jeg hørte, at Hjulene kaldtes Galgal.

Glede koles, jim je bilo klicano v mojem slišanju: »Oh kolo.«

14 Hver af dem havde fire Ansigter; det ene var et Kerubansigt, det andet et Menneskeansigt, det tredje et Løveansigt og det fjerde et Ørneansigt.

In vsako je imelo štiri obraze: prvi obraz je bil obraz keruba, drugi obraz je bil obraz človeka, tretji obraz leva in četrti obraz orla.

15 Og Keruberne hævede sig i Vejret. Det var det samme levende Væsen, jeg så ved Floden Kebar.

In kerubi so bili dvignjeni. To je živo ustvarjeno bitje, ki sem ga videl pri reki Kebár.

16 Når Keruberne gik, gik også Hjulene ved Siden af, og når Keruberne løftede Vingerne for at hæve sig fra Jorden, vendte Hjulene sig ikke fra dem;

In ko so hodili kerubi, so ob njih šla kolesa, in ko so kerubi dvignili svoje peruti, da se povzpnejo z zemlje, se tudi ista kolesa niso odvrnila od njihove bližine.

17 når de standsede, standsede også de; og når de hævede sig, hævede de sig med, thi Væsenets Ånd var i dem.

Ko so se ustavili, so se ta ustavila; in ko so se dvignili, so se tudi ta sama dvignila, kajti duh živega ustvarjenega bitja je bil v njih.

18 Så forlod HERRENs Herlighed Templets Tærskel og stillede sig over Keruberne.

Potem je Gospodova slava odšla od hišnega praga in obstala nad kerubi.

19 Og jeg så, hvorledes Keruberne løftede Vingerne og hævede sig fra Jorden, da de gik, og Hjulene med dem; og de standsede ved Indgangen til HERRENs Huses Østport, og Israels Guds Herlighed var oven over dem.

In kerubi so dvignili svoje peruti in se v mojem pogledu vzpeli z zemlje; ko so odšli, so bila tudi kolesa poleg njih in vsako je stalo pri vratih vzhodnih velikih vrat Gospodove hiše in slava Izraelovega Boga je bila zgoraj nad njimi.

20 Det var det samme levende Væsen, jeg så under Israels Gud ved Floden Kebar; og jeg skønnede, at det var Keruber.

To je živo ustvarjeno bitje, ki sem ga videl pod Izraelovim Bogom, poleg reke Kebár; in vedel sem, da so bili to kerubi.

21 Hver af dem havde fire Ansigter og fire Vinger og noget ligesom Menneskehænder under Vingerne.

Vsak je imel po štiri obraze in vsak štiri peruti; in podobnost človeških rok je bila pod njihovimi perutmi.

22 Og deres Ansigter var ligesom de Ansigter, jeg så ved Floden Kebar. De gik alle lige ud.

In podobnost njihovih obrazov so bili isti obrazi, ki sem jih videl poleg reke Kebár, njihovi videzi in oni sami. Vsak je hodil naravnost naprej.